Kadura - hyrde fra Indien

Kuruba_-_hyrde_fra_Indien.png

Kvægavlere - ligesom denne Kuruba hyrde fra Indien - forstår at kombinere fødevareproduktion og omsorg for miljøet. Vi bør lære af dem! Og støtte deres "kvægavler rettigheder"

Ilse Köhler-Rollefson

Jeg har lige talt i telefon med Guenther Czerkus, en god ven, der ikke kun er medlem af bestyrelsen for LPP, League for Pastoral Peoples and Endogenous Livestock Development, men også leder af den tyske professionelle hyrdeforening.

Han fortalte mig om en salgsfremmende film, som hyrdernes forening havde lavet om deres rolle i bevarelse af landskabet (om, hvordan de fleste tyske hyrder tjener deres indkomst de bliver betalt for de miljøydelser, de udfører), og om de problemer, de står overfor. "Vi kvægavlere er de eneste, der rent faktisk producerer fødevarer, mens vi også passer på miljøet. Vi er agro-økologiske TJENESTEUDBYDERE", sagde han. Og jeg kunne ikke være mere enig med ham!

Her til morgen havde jeg indsendt en noget langstrakt skrivelse til ngo'en: Klynge af GASL, Global Agenda for Sustainable Livestock, med dens globale dagsorden for bæredygtig husdyrproduktion.

De forsøger at forklare, hvorfor "kvægavleres rettigheder" er relevante for GASL. Jeg havde et temmelig besværligt og langtrukkent argument om, at lokalt tilpassede racer er nødvendige for udnyttelsen af ​​marginale områder til produktion af fødevarer baseret på lokal biomasse, snarere end sojabønner og andre koncentrater. Støtte til sådanne former for animalsk produktion vil mindske verdens afhængighed af industriel produktion og dermed være bedre for miljøet, samt give levebrød til hyrder. Husdyrproduktion og hyrders rettigheder er begreber, der er født ud af den Interlaken-proces, der fører til den globale handlingsplan for Husdyrgenetiske Ressourcer. Vi ville bidrage til at skabe mere lige konkurrencevilkår for sådanne "agro-økologiske tjenesteydere", som dermed kunne bidrage til at nå nogle af GASL´s mål.

Men Guenther udtrykte hele det komplekse spørgsmål meget mere kortfattet: ”Ja, hvis vi forsøger at besvare spørgsmålet om, hvordan man kan gøre husdyrsektoren mere bæredygtig, så er svaret: "Støt Kvægnomader!".

Læs hele indlægget inklusive de indiske hyrders problemer og den indiske regerings manglende forståelse for kvæg og nomaders betydning. Åbn linksene i pdf-filen og gå dermed helt ind i detaljen.

Webredaktøren

Animal_Cultures.pdf

 

FAO ønsker Sahiwal kvægavlsforeningen tillykke med 100 års jubilæet for ren avl af de sjældne Sahiwal Kvæg

 

 Sahiwal_kvæget_tilpasset.jpg

 

Der er al mulig grund til for verdenssamfundet, alias FAO,                  

at ønske tillykke med Sāhīwāl kvæget og deres bønders fejring af 100 året for organisering af redning og bevaring af deres unikke kvægrace og ikke mindst for den fortsatte indsats for at sikre den som en ren sjælden kvægrace.

Induslandet i vore dages Pakistan har en tusind årig historie i lighed med området på de samme breddegrader, Mesopotamien, Flodriget mellem floderne Eufrat og Tigris i dag Irak, hvor domesticeringen, tæmningen af de vilde dyr og avlen med dem som husdyr, efter vor viden, fandt sted samtidig med, at de første agerbrugere i verden lærte sig kunsten at dyrke jorden, for tusinder af år siden.

Sāhīwāl kvæget er bl.a. kendt for sin værdifulde produktion af type A2 mælk. I lykønskningen fra DIRECTOR for RCCSC, JHANG, til alle I verden, der kerer sig om bevaringen af vore unikke gamle husdyrracer, skriver Dr. JHANG bl.a.:

”Ifølge Pakistan Livestock Dyretælling i 2006 er der 2,75 millioner stk. Sāhīwāl kvæg tilgængelige i landet. På grund af sin globale betydning og unikke egenskaber, bestræber man sig i Pakistan fortsat for at bevare racen på videnskabeligt niveau, og regeringen i Punjab oprettede i løbet af 2003-04 et særskilt Forskningscenter (RCCSC) til Sāhīwāl kvægets bevaring. Dets avlsprogram, RCCSC, er anerkendt af FAO”.

Åbn PDF filen og se hele lykønskningen – markér evt. teksten og oversæt dem til dansk ved hjælp af Google-oversæt. De er værd at læse!

Congratulation_to_all.pdf

Webredaktøren

 

 

Global_Plan_of_Action_for_Animal_Genetic_Resources.pdf

Breed_conservation_awards_180714.pdf

 

Nyt fra FAO - Rare Breed International

Lederen af Rare Breed International, RBI, Lawrence Alderson skriver: Min hjertelige kompliment til alle medlemmer af DAD-Net,
især til Dr. D.K.Sadana!

FN´s landbrugsorganisation FAO er bl.a. meget opmærksom på opgaven og indsatsen for bevaring af bl.a. gamle husdyrracer overalt i verden. Især på problematikken med reel bevarelse af oprindelige genressourcer. Lederen af Rare Breed International, RBI, Lawrence Alderson, skrev i et brev fornylig: Jeg håber, at I i Danmark vil være i stand til at opnå noget positivt mht. til seriøst at bevare gamle husdyrracer rent. Baggrunden var skildringen af et bevaringsarbejde i England, hvor avlere af Malke Korhorn ved såkaldte ”forbedringer” - indblanding med fremmede gener og uvidenskabelighed, et synonym for fusk - på det nærmeste havde udslettet racen. Kun ganske få dyr af den oprindelige race var nu tilbage hos enkelte avlere.

På den anden side, så støtter FAO, med anderkendelse og udmærkelse, avlere rundt i verden, der seriøst holder fast i ren avl med de sjældne gamle racer. På det seneste har FAO tildelt Awards, priser eller præmier, til avlere, der sætter sjælden, ren avl i højsædet. Således er der i Indien uddelt præmier for en fremragende indsats for at bevare de oprindelige genetiske ressourcer hos dyr i hvert land, region. I udviklingslandene er arbejdet med ren avl mere fremragende og prisværdigt, fordi de er mere konfronterede med forskellige sociale, økonomiske, klimatiske og kulturelle vanskeligheder.
”Indfødte genressourcer i dyr er en unik ressource, som ikke kan fornyes, og som skal prioriteres ethvert nationalt og internationalt plan – af hensyn til udviklingsprogrammer i landbruget. I denne forbindelse vil jeg ønske FAO hjerteligt tillykke!”, siger Dr. D.K.Sadana, der mener, ”at FAO skal have en mere effektiv og organiseret rolle mht. at overtale og tvinge regeringer til at støtte Rare Breed, sjælden avl, af oprindelige husdyrracer. Desværre viser tal en stigende tendens til urbanisering og negativ eller langsom tendens i udviklingen af ​​landdistrikterne, især i udviklingslandene i en sådan grad, så indfødte husdyrracer utvivlsomt vil blive betydeligt beskadigede. Derfor foreslår jeg, de kompetente myndigheder, der er involveret i DAD-Net, at kigge på BEVARELSE af genetiske ressourcer som et grundlæggende redskab til udvikling af landdistrikterne med følgende akse:
1 - Bedre udnyttelse af avlen med oprindelige husdyrracer
2 - Undgå krydsning med andre racer
3 - Udviklingslandenes regeringer skal overtales til at bevare deres oprindelige ´dyre genetiske diversitet´
4 - Til at bruge restprodukter og biprodukter til at fodre deres dyr med

Vigtig Note:
I alle fire ovennævnte områder, skal BESKYTTELSE AF MILJØET fremtidige generation tages i betragtning. Ethvert udviklingsprogram skal være bæredygtigt”.
Google oversættelse rettet af webmaster.

Åbn og se begge ovenstående vedhæftede PDF filer!

 

sommeren_2010_063_2_Ø-kvæg.jpgØ-kvæget Danmark

Ø-kvæget, Danmark, er en unik verdensarv, registreret som en dansk kvægrace fremavlet og oprindelig bevaret i Danmark på flere af Danmarks mange øer. Ø-kvæget er nu hjemmehørende på Bevaringscentret Oregaard. Størsteparten er dog udstationeret på godset Skovsgaard på Langeland tilhørende Danmarks Naturfredsforening.  

Ø-kvæget er således en af flere unikke nationale danske racer og arter af verdens biodiversitet i henhold til Rio-deklaratonens bestemmelser om bevaring af mangfoldigheden i biodiversiteten. 

 

 

 

FAO – FN´s organisation for fødevarer, landbrug og fiskeri

FAO har sit hovedvirke inden for områderne fødevarer, ernæring, landbrug, skovbrug og fiskeri. Organisationens hovedkvarter er beliggende i Rom (Italien) (CTRL + klik):

http://um.dk/da/om-os/stillinger/internationale/ledige/fao/

DAD-Net

"Domestic Animal Diversity Network (DAD-Net)” er et FAO netværk, som udsender artikler og indlæg om Bevaringsarbejdet rundt i verden. Seneste meddelelse indeholder bl.a. udgivelsen “Farmers Matters”, Landbrugeres Anliggende.

Se selv netværket:

Date: 2013/12/17
Subject: [dad-net] Seasonal Greetings from the Animal Genetic Resources Branch, FAO, Rome
To: "Domestic Animal Diversity Network (DAD-Net)" (CTRL + klik):

 http://www.agriculturesnetwork.org/magazines/global/cultivating-diversity/valuing-indigenous-breeds?utm_source=mag-mar-2014&utm_medium=Email&utm_content=Ankole-cattle&utm_campaign=30-1

www.farmingmatters.org

Gamle husdyrracer Bevarings-arbejdet Internationalt

Laurent AVON trækker i et indlæg linjerne op for bevaringsarbejdet med gamle husdyrracer rundt i verden i en diskussion med formanden, Lawrence Alderson, FAO RBI, Rare Breed International – International Sjælden Avl. AVON: “Jeg er helt enig med din analyse og kommentarer. Lad mig tilføje nogle tanker og fakta i forhold til bevarelsen af kvægracer i udviklede lande. Der er en masse møder, videnskabelige synspunkter, offentliggørelse, metoder til at minimere indavl, genetiske afstande, undersøgelser osv. osv. Virkeligheden er, at de videnskabelige anbefalinger ikke er koblet med virkeligheden. Virkeligheden er i hænderne på kvægavlsforeninger og raceforeninger, hvis politik ikke nødvendigvis er race-bevaring men virksomhedernes interesser…vi må finde penge, specielt statspenge, eftersom bevaringsavl er et offentligt anliggende”. AVON nævner derefter konkrete eksempler på oprindelige racer rundt i verden, der står i fare for at uddø, hvis ikke der bliver sat ind med ren avl med angivelse af, hvor mange eller hvor få, der er tilbage af de enkelte racer.

Laurence svarer, at han er enig med AVON og pointerer, at genetisk erosion er et globalt problem:Genetisk glidning fører til erosion…og i de seneste årtier er ændringen accelereret. I de udviklede lande tager det normalt form af snigende introgression, blanding af racer. I nogle tilfælde opfordres der til ekstreme ændringer med uansvarlig politik i race-organisationer, der går videre med uansvarlig forsømmelse og en bevidst politik med udelukkelse af ren-racede dyr. RBI har iværksat en global undersøgelse af status for Dairy Shorthorn kvæg på grund af den politik, som Coates avlsbog i Storbritannien fører”. (Åbn PDF-filen og se hele diskussionen)

 Bevaringarbejdet_Internationalt_Dear_Lawrence.pdf

Webredaktøren

 

 Antole_Cattle_jpg_billede.jpg

 

Ankole Cattle

at the homestead of a pastoralist in Kiruhura District, Uganda. Photo: Evelyn Mathias

 

Niels Stokholm har nærlæst artiklen af Elizabeth Katushabe, der er kvægavler og selv ejer en besætning af det berømte og smukke Ankole Longhorn Kvæg. Artiklen findes i Farmers Matters.

Niels er mangeårig avler af gamle danske husdyrracer med hjemsted på Thorshøjgård i Nordsjælland. På den biodynamiske gård findes en af de meget få tilbageværende registrerede besætninger af den gamle Rød Dansk Malkerace, RDM, i ren avl.

Niels kommenterer Elizabeth Katushabes artikels rammende bemærkninger med deres konstateringer og vurderinger af bevaringsarbejdet, som det har været over tid, og som det tilspidses i forbindelse med manglende indsats fra offentlig side på trods af formel tilslutning til Rio-deklarationens biodiversitets bestemmelser om bevaringen af mangfoldigheden i verdensarven af arter af dyr, planter og insekter:

”Artiklens forfatter synes at være påvirket af alle de udsagn omkring bevaring af gamle husdyrracer, der svæver rundt i den akademiske verden og som allerede er os kendte.

For mig var det dejligt at se at hun til trods herfor alligevel kom med nogle gode nye udsagn, som f.eks. følgende:

Der cirkulerer blod i hornene.

Kendskabet til de gamle traditioner forsvinder.

Kendskabet til de gamle måder at holde kvæg på forsvinder.

De gamle racer er mere hårdføre og modstandsdygtige.

Oldeforældrene kunne fortælle om brug af gamle hjælpemidler til styrkelse af kvæg med nedsat vitalitet, der bl.a. kunne resultere i kælvnings problemer og betændelses sygdomme, samt hjælpemidler mod benbrud, samt hjælpemidler til fremme af avlsarbejdet, herunder også mælkeydelsen.

Ko-gødningen og urinen blev anvendt til ganske specielle formål.

Videnskaben har vist, at mælk og kød fra de gamle racer er sundere og mere næringsrig.

De lokale forbrugere foretrækker deres smag.

De nye driftsmetoder, som anvendes ved de indførte moderne racer, er ødelæggende for biodiversiteten og økonomisk stressende for de avlere, der indlader sig på dem.

Hun beklager, at mælken fra denne gamle race endnu kun bliver solgt, blandet op med mælk fra de indførte racer, hvor der anvendes de nye driftsmetoder”.

Om det sidste, det med mælken fra de gamle racer, har Niels en bemærkning om det samme for fra 45 år siden i Danmark, og om, hvad der er sket i Danmark siden – eller ikke er sket:

”Denne beklagelse hørte jeg for første gang her i landet for 45 år siden, hvor jeg ledede et sommerkursus for mennesker, der var interesserede i den biodynamiske driftsmetode. Dette kursus blev afholdt hos en mangeårig biodynamisk bonde Poul Eriksen på Sjællands Odde. En ung studerende fra Landbohøjskolen spurgte ham: ”Hvem sælger du din mælk til?” Han svarede: ”Til Øerne” (det der senere blev til Mejeriselskabet Danmark og igen senere til Arla.) Den unge studerende svarede: ”Det er da trist, så bliver den jo blandet op med alt det andet mælk” Den biodynamiske bonde svarede prompte: ”Det skal du da være glad for.” ”Hvorfor det” svarede studenten. ”Jo, ser du, hvis du ikke hver dag havde fået en dråbe af den biodynamiske mælk i den mælk du drikker, så ville du have været syg for længe siden.” Hvorfor svarede han sådan? Fordi det var sandt og fordi det var umuligt for ham at fremtrylle et biodynamisk mejeri her og nu.

Her ser vi, hvor hurtigt eller langsomt vore mere end 45 år gamle beklagelser breder sig globalt, men også den frustration dette medfører. Vi føler os magtesløse. Vi kan ikke se vejen videre frem og er derfor tilbøjelige til at råbe om hjælp. Dette har vi gjort herhjemme ved i mange år at råbe til Guden Mammon: Giv os økonomisk støtte til at bevare de gamle racer. Giv os økonomisk støtte til at lave vore egne mejerier?

Vi har endnu ikke fået svar – og det er måske kun godt.

Nu gør Elizabeth Katushabe - i den sidste del af artiklen – opmærksom på, hvor vigtigt det er, at de avlere, der besidder de gamle racer, værdsætter dem, og fortsætter med at bevare dem in situ samtidig med at de kæmper for deres ret til at fortsætte med dette – et lobby arbejde, som de, der støtter dem, må hjælpe dem med.

Den retssag jeg har været igennem, har lært mig: Vi må kæmpe for vores ret til at give de gamle husdyrracer optimale levevilkår. Fratages denne ret os med usande argumenter, er det os, der ikke har forstået med tilstrækkelig overbevisning at fremføre, at de er usande.

De kampe Elizabeth Katushabe er midt i er endnu større end vore. Hun må kæmpe mod deres lokale regering, som støtter indførelsen af det industrielle landbrug med alt det negative dette medfører, og som tvinger bønderne til at forlade deres områder, fordi regeringen tillader, at udenlandsk kapital opkøber jorden, at olieselskaber opkøber jorden, at Nationalparker beslaglægger jorde, - områder, hvor ellers Bahima bønderne og deres langhornede kvæg kunne have styrket biodiversiteten”.

Til sidst kommenterer Niels Stokholm det fine fotografi af Ankole Kvæget, der er vist som indledning til denne artikel:

"Der er en majestætisk ro over hele billedet, der går lige i hjertet på én.

En ro, der viser at kvæget er i trygge hænder.

En ro, der viser, at kvæget slapper nydende af ved at ligge på jorden.

En ro, der viser, at kvæget nyder at holde hovedet rankt og vende det åbne rum mellem hornene op mod solen og det ydre rum.

Se på det lange smalle hoved, som kendetegnende for en ko med en stor evne til at dufte.

Se på den varme kastanjebrune pels.

Se på de kridhvide horn, som reflekterer varmestrålerne fra omgivelserne.

De sidste tre kendetegn ser vi også hos de fremmeste eksemplarer af Rød Dansk Malkerace."

Se Elizabeth Katushabes indlæg i dets helhed (Tryk CTYRL + klik):

http://www.agriculturesnetwork.org/magazines/global/cultivating-diversity/valuing-indigenous-breeds?utm_source=mag-mar-2014&utm_medium=Email&utm_content=Ankole-cattle&utm_campaign=30-1

Niels Stokholm driver sammen med Rita Bevaringscentret Thorshøjgård. Niels har i flere år været medlem af det gamle Genressourceudvalg som repræsentant for kvæg; ligeledes gennem mange år har Niels været medlem af Det Rådgivende Udvalg - Det Økologiske Jordbrugsråd - for Landbrugsministeren i økologispørgsmål.

Webredaktøren

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det finnes varierte rettsmidler. Alle rabattløsninger sparer penger, men de beste nettapoteker tilbyr bedre tilbud enn andre. Så det er viktig å lære om "http://viagra-norge.biz/viagra-online.html". Hva er de mest essensielle fakta du sikkert vet om å vurdere "Viagra"? Millioner av kunder kjøper online slike medisiner som Viagra. Hva vet du allerede om "Viagra uten resept Norge"? Noen nettsteder betaler oppmerksomhet til saker som "Viagra på nett". Hva er behandlinger slike sykdommer? Ta ikke utdaterte medisiner. Ta dem til ditt lokale apotek som vil avhende dem for deg.

Gå til toppen

logo