Foreningen Gamle Danske Husdyrracer, GDH

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i foreningen lørdag den 22. april 2017 jf. vedtægterne

Tid og sted følger senere.

Bestyrelsen.

IMG 2109 2x

Lilli på dyrskue

I februar 2016 mistede vi vor elskede formand, Lilli Jensen. Lilli var passioneret dyreven. Under generalforsamlingen i foreningen Gamle Danske Husdyrracer i november 2015 fik vi formandens beretning ved Lilli. Vi klarede regnskabet og fik et indslag om rejser til Polen, Letland og Litauen på jagt efter dyr og gener efter den gamle røde danske ko, Rød Dansk Malkerace, RDM, hvor Lilli også deltog sammen med Stig og undertegnede - lige så entusiastisk som i alt, hvad hun foretog sig, når det drejede sig om dyr - og i sit proffessionelle arbejde som sygeplejeske, som det fortælles.

Under Eventuelt fortalte en af deltagerne i generalforsamlingen om sit første bekendtskab med københavnerpigen Lilli. Lilli havde som barn taget 5-eren, Dyrskuesporvognen, fra Amagerbrogade til Bellahøj. under dyrskuet er der en ko, der kælver med en tyrekalv. Kælvningen og den efterfølgende kalv, der skal op og stå, tiltrækker en hel ring af mennesker, der skal have det hele med. Tyrekalven kæmper for at komme op og stå, men vælter gang på gang. Med èt, lyder der et barneråb ud over forsamlingen: Hvorfor er der ikke nogen, der hjælper! Københavnertøs, tænkte den lidt ældre knøs, der også stod i flokken og hørte på! Nu som medlem af bestyrelsen fortalte han historien til glæde og opmærksomhed i forsamlingen.

Han med flere skulle få nok så meget at høre til Lilli og hendes rent ud sagt hengivenhed overfor dyr. Lilli kunne næsten ikke se et dyr, uden at hun skulle i kontakt med det, nusse det og snakke med det. Lilli vil for altid leve i vore minder og tanker for sin optagethed af dyr og deres vel i foreningen Gamle Danske Husdyrracer og hos alle, der har oplevet Lilli og hendes dedikation for alt levende.

Vi har endnu til gode at få fortalt hele historien om Lilli og Ø-kvæget og dets redning som unik gammel dansk malkerace, som vi kan se den idag på Skovsgaard på Langeland og delvis på Oregaard. Den vil blive fortalt her i det nye år, så den kan blive alle-mands eje.

Lilli og den sprtbrogede gris 2x

Lilli og de sortbrogede grise.

Lilli og Rasmus sammen med røde køer 2 3x

Lilli, Rasmus og de røde køer.

Hans Nebel

Der er godt nyt her i 2017. Der har ikke over de seneste tiår været så mange registrerede unikke gamle danske husdyr, som i de specielt gamle danske kvægracer. Det gælder Rød Dansk Malkerace, RDM, Sortbroget Jysk Malkekvæg, SJM, Ø-kvæget og Dansk Korthorn. Det gælder også Sortbroget Svinerace og sikkert også andre husdyrracer, hvis man tæller efter. Det gælder iøvrigt ikke kun kvantitativt med antal dyr. Kvalitativt er der formodentlig tale om endnu en større udvikling - ikke mindst fordi vi er kommet ud over de løse påstandes tyranni. Et godt eksempel på det er fremkomsten af rapporten: GAMLE DANSKE HUSDYRRACERS GENOMER - RACEDYRERNES OPRINDELSE OG SLÆGTSSKAB. DAC RAPPORT NR. 082 AUGUST 2016, AARHUS UNIVERSITET.

Som det fremgår af undertitlen, så er såvel racernes som de enkelte dyrs oprindelse og slægtskab nu videnskabeligt fastlagt. Sagt på anden måde: Fusk med opblandede dyrs gener, bevidste eller ubevidste, er afsløret, endog i hvilken grad en sortbroget ko er med gener af den gamle Sortbroget Jysk Malkekvæg, SJM, eller den er en blanding af SJM og hollandsk sortbroget kvæg - eksempelvis. Det er et kvantespring for avlere af ægte gamle danske husdyrracer, at de kan koncentrere sig om deres satsning på ren-avl og blive respekteret og krediteret for det.

Der er endnu en kvalitativ nyhed at bringe til torvs. Den gamle danske kvægrace af vore forfædre og formødre i en grad, så den udkonkurrerede andre kvægracer her i landet såvel som i udlandet, hvor den også vandt frem. En kvalitativ fortsættelse af avlen med den gamle RDM som bevaringsavl indebærer, det kræver, at den fortsat skal malkes og ikke blot være amme-ko. Hele tre bevaringsavlere af den gamle røde ko er nu i gang med malkebesætninger af RDM 1970: Thorshøjgaard i Nordsjælland har malket RDM 1970 i årevis. Senest er Knuthenlund på Lolland og Rendebjerggård på Nordvest Fyn kommet til med malkebesætninger af de unikke dyr - med levering af mælk til special-produkter af forskellig slags.

Fagpolitisk bevaringsmæssigt må vi konstatere, at Danmark stadigvæk hænger i bremsen. Bevaringsudvalget gør sig sine anstrengelser med det, de err sat til at tage vare på her og der. Den danske stat sætter dog sine grænser for støtten til bevaringsarbejdet - ud fra måske lige dele sparehensyn og manglende forståelse for, hvad en kvalitativ bevaringsavl kræver af ressourcer i dagens Danmark. Avlen af et bevaringsdyr koster avleren penge ud af egen lomme. Staten giver dyrtilskud efter fastsatte regler. Dette til trods har bevaringsavleren kun en halv indtægt på hvert avlet dyr af gamle danske husdyrracer i forhold til, hvad et produktionsdyr i moderne husdyravl giver sin avler. Konkret giver staten kun godt 1.500 kr. i støtte pr. dyr på trods af notificeringen i EU på 3.000 kr. pr. støtteberettiget dyr.

 Danmark har som mange andre lande tilsluttet sig internationale konventioner og kontrakter, hvorefter staten har forpligtet sig til at sikre bavaringen af unikke gamle danske husdyrracer, men staten betaler kun halv pris - i modstrid med EU-regler og anbefalinger for området.

Avler og avler-organisationer har en stor opgave i 2017 med at få gjort danske politikere klar på, at det offentlige også har en forpligtigelse og et ansvar mht. at påtage sig opgaven med at sikre vores gamle danske husdyrracer sammen med bevaringsavlerne, som dag ud og dag ind sikrer og giver mulighed for bevarin og udvikling af den arv, vi har fået fra tidligere tiders generationer. Det store antal dyr af gamle danske husdyrracer, som Danmark p.t. har, det kan vi takke ihærdige pionere af samlere og avlere for. Over tid hentede de dyrene hjem fra hver en krog af Danmark, gav dem husly, foder og pleje med opdræt og godt landmandsskab, så vore kvægflokke og andre husdyrracer nu er på vej ud af truslen om tilintetgørelse, som FN`s landbrugsorganisation FAO ellers havde registreret dem som. Som international gamle husdyrracer, dem har vi i Danmark.

Andetsteds bringer vi mindeord om afdøde elskede formand, Lilli Jensen.

Foreningens medlemmer adviseres om, at pioneren om nogen i vor sammenhæng mht. samling og bevaring af gamle danske husdyrracer gennem 30 år, Stig Benzon, han fylder sidst i januar 2017 60 år! Det kan vi forhåbentlig vende tilbage til.

Godt Nytår til alle medlemmer af foreningen Gamle Danske Husdyrracer og til alle interesserede!

Webmaster

hjem 1x

Foreningen "Gamle Danske Husdyrracer"s formand, Lilli Jensen, er pludselig død af et hjertestop i forbindelse med et krampeanfald. Hun døde i kamp for at rede vor levende kulturarv. Her ses hun sammen med et af Oregaards svin af Sortbroget Dansk Landracesvin.

Mindeord ved Lillis bisættelse fredag d. 19. 2. 2016
På Oregaard opfattede vi Lilli som en slags skytsengel for stedets dyr og mennesker. Hun var et sjældent uegennyttigt, varmt, hjælpsomt og medfølende menneske. Dertil havde hun stor indlevelsesevne, og var dygtig på mange områder. Vi var på bølgelængde, og havde i høj grad sammenfaldende interesser. Hun indgød os livsmod og kraft til fortsat at kæmpe de gamle husdyrracers sag. Hvorfra hun selv fik mobiliseret alle de kræfter fra, som hun lagde i denne sag, er os en gåde.
Lilli skabte et lyshav af glæde og håb omkring sin person. Derfor er tabet af hende så umådelig tungt at bære. Derfor er hun et af de sværeste mennesker nu at skulle sige farvel til. Et menneske af en kvalitet, som man næppe nogensinde skal forvendte at opleve mere i dette liv. Kort sagt modpolen til de mørke kræfter, der i disse tider tynger vor jord og vort samfund.
En tur på Holmen i august 1996 i forbindelse med den første økologiske verdensudstilling, som fandt sted på den forhenværende flådestation, blev Lillis skæbne for sidste del af hendes liv. På Holmen havde foreningen gamle Danske Husdyrracer en stand, der tiltrak hendes opmærksomhed så meget, at hun straks meldte sig ind.

Vinteren 2003 – 2004 var Bevaringscenteret på Oregaard økonomisk så trængt, at mange af dyrene – heriblandt det sidste Økvæg - var solgt til en kreaturhandler med tilbagekøbsret. Det var vor eneste mulighed for at få dem opstaldet og komme gennem den kolde årstid. En mulighed for at vinde tid for en løsning. Det var dér omkring, at Lilli ringede og gjorde opmærksom på sin eksistens. Hun var sygeplejerske og havde i en periode været hjemmegående. Var optaget af naturfredning, økologi, pindsvin, fugle, kunst, den danske sangskat og andet positivt. Fortalte at hun i sin tid havde været med til at stifte et økologisk andelssamfund i Nordsjælland. Nu tilbød hun at komme til Oregaard, og give en hånd med i det praktiske arbejde på bevaringscenteret. På den måde ønskede hun at aflaste os, så vi kunne få flere kræfter til vor kamp for at redde Danmarks truede husdyrracer.

Westergaard 048x

Lilli er her på besøg hos den nu afdøde himmelandske opdrætter af Sortbroget Jysk Malkekvæg, Chr. Westergaard, Bjergby. Hun forsøgte at appellere til Staten om at der blev gjort en indsats for Westergaard, så han og hans familie kunne fortsætte bevaringsarbejdet. Desværre forgæves, og gårdejeren blev så vred på Fødevareministeriet, at han valgte at eksportere dyrene til et projekt i Holland.


Snart efter stod hun på banegården i Odense i fin spadseredragt og med kuffert, og så smilende og forventningsfuld ud. Med stor entusiasme og kraft kastede hun sig ud i mange hånde arbejdsopgaver. Det blev begyndelsen på omkring 12 års nært venskab og konstant pendlen mellem familien på Sjælland og projektet på Fyn.
En af de første større opgaver Lilli påtog sig var netop at forsøge at afværge at Økvæget fra Agersø blev slagtet. Hun kontaktede først og fremmest den ansvarlige myndighed for området, Fødevareministeriet. Mødte straks bureaukratiets mur af uvilje og manglende handlekraft. Oplevede det system, som vi andre i årtier havde kæmpet forgæves op imod. - ”Hvordan kan I i ministeriet være så fuldstændig ligeglade med at de dyr, som konventionerne siger I har ansvar for, er dømt til slagtning”, havde hun sagt til embedsmændene.
Med uforrettet sag tog hun rystet og skuffet sagen i egen hånd. Kort efter kunne man i pressen læse om en sygeplejerske, der for egne og hendes familiens midler havde løskøbt de udryddelsestruede dyr fra slagtebænken. Blandt andet var der taget stort lån i huset i Lyngby. ”Man lader da ikke udryddelsestruede dyr uddø”, udtalte Lilli ædelt og idealistisk.
I dag kan alle de mange tusinde mennesker, der årligt besøger Naturfondens gods, Skovsgaard, på Langeland, nyde Økvæget i indbegrebet af et smukt dansk landskab, fordi Oregaard ved hjælp fra Richard Sandmand har lejet enge og stalde af godset. Alt i alt har vi og Danmark grund til at takke Lilli for alle hendes gode gerninger.
Når Lilli blev hentet på Middelfart eller Odense station var det altid med den allerstørste gensynsglæde, kys og kram hun kom os i møde. Hvis hundene Plet og Tøsen var med i bilen, ja så var det dem der havde førsteprioritet. Ofte kom der en hundepind eller andet mundgodt op af tasken, de kunne gnaske på.
Lilli elskede hunde, ja var nærmest besat af dem. Alle hunde hun mødte på sin vej skulle helst have kys og kram. Alt levende var hende kært. Så hun et ihjelkørt dyr på kørebanen, ja så røg hun fluks ud af bilen for at finde en mere værdig plads til det langt inde i vejkanten, samtidig med at hun kært strøg det med hånden, og sendte det sin velsignelse. Hun var som en indianer der gerne ville leve i god pagt med dyr, planter og natur. Som ung havde hun da også været på en regnskovsekspedition til Sydamerika. Måske var det den der havde påvirket hende.
Noget andet, der bestemt havde påvirket hende helt fra barns ben var Dyrskuet på Bellahøj. Det var en enorm glæde for hende hver gang hun skulle med forældrene til Bellahøj med ”Linje Buh”. Sådan som den flagdekorerede sporvogn hed, der kørte fra Københavns indre til dyrskuepladsen. Der findes nogle gode fotos af Lilli på Bellahøj. Et af dem var taget til et Københavnerblad i 1954, da hun var 3 og et halvt år gammel. Man ser en ring af tilskuere, og i centrum står Lilli sammen med en nyfødt tyrekalv, der forsøger at komme på benene. Hun oplevede at kalven havde et behov for hendes hjælp. Denne begivenhed stod printet i Lillis bevidsthed, og siden havde hun planer om at blive dyrlæge. Det blev som bekendt med tiden ændret til sygeplejerske for mennesker. Fortsat har hun gerne ville gøre noget for dyr. Det kom hun så i høj grad til at få afløb for på Oregaard. Flere gange har hun talt om at det kunne være sjovt at vide, om de røde køer på Oregaard kan føres tilbage til tyrekalven fra Bellahøj. Nok et af de spørgsmål, der kommer til at blæse i vinden.

Foredrag 842x

Lilli sammen med Jytte Abildstrøm ved Gamle Danske Husdyrracers dyrskue ved Københavns Miljøfestival 2006

Fra Lillis gerning som sygeplejerske viste hun alt om god pleje af sine omgivelser, hvilket mennesker og dyr i den grad nød godt af. Ofte fik dem hun mødte på sin vej kys og kram, og der var ingen sarte følelser. Således betænkte hun sig ikke et sekund på at give en møgbeskidt jysk eneboer med gammeldags køer et stort kindknus, selvom der var spor af indtørrede kokager over hele hans hoved. Hendes kærlighed til sine omgivelser var oprigtig. Hun var meget bevidst omkring dyrkelse af begrebet ”følelsesmæssige intelligens”.
Kendetegnende for Lilli var i det hele taget et stærkt udviklet kropsprog og mimik med masser af smil og blink i øjet. Hun satte pris på en god kommunikationsform, hvor der var fuld øjenkontakt og koncentration omkring budskaberne i det der taltes om. Det eneste der kunne distrahere Lillis opmærksomhed under samtaler var hvis hun fik øje på en hund, så kom nærmest alt andet i anden række.
Lilli var sjældent i ro. Når vi om vinteren kørte fra stald til stald for at røgte dyrene eller om sommeren fra fold til fold for at tilse dem, var det nærmest et fast ritual at en betydelig del af køretiden brugte hun til at ringe hjem til sine kære på Sjælland, som hun altid følte en vældig omsorg for. Omvendt, når hun var hjemme på Sjælland, ringede hun dagligt til mig for at høre, hvordan det stod til på Oregaard. Utallige gange hjalp hun mig med at varetage kommunikationen med udenlandske forbindelser, fordi hun var god til fremmedsprog.Ofte sendte Lilli mig kopier af mailkorrespondancer med alle mulige mennesker rundt om i verden med engagement i miljø- eller husdyrbevaringssagen, som hun selv havde støvet op på nettet. Mails fra folk med kameler og vandbøfler på den anden side af kloden. Meget af det må jeg tilstå var mig umuligt at finde tid til at sætte sig ind i.
Remsen af ting Lilli har hjulpet Oregaard med er enorm, og kan ikke her kort beskrives. Det samme gælder foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer”, som hun i en årrække var formand for, ligesom hun også bakkede op omkring den ny organisation ”Biodiversitetsgårde i Danmark”. Lilli huskes blandt andet for selv at have lavet et 30 meter langt banner med foreningens navn ved dyrskuet på Sortedamsskolen i forbindelse med Københavns Miljøfestival. Hun var i front ved særudstillinger på Roskilde Dyrskue, og ved mange andre arrangementer. Også i forbindelse med forberedelserne til det succesfulde besøg af forhenværende fødevareminister Dan Jørgensen, dengang han gæstede Skovsgaard, Oregaard og Hindsgavl for at se på gamle husdyrracer. Lilli var stort set med til alle større begivenheder omkring bevaringssagen og på Oregaard.
Hvert år var vi sammen i Tyskland til træf i bevaringsforeningen for det røde Anglerkvæg. Vi har rejst rundt i Polen og Baltikum sammen med Hans Nebel for at søge efter rester af gammelt rødt dansk kvæg. Også en rejse rundt i Tyskland for at se på dyrevenlige stalde til naturlige køer med horn deltog Lilli i. Hvor vi kom frem overrakte hun staldejerne snaps fra Søbogaard, så de fik noget unikt økologisk fra Danmark.
Lilli elskede i det hele taget at være med, hvor der skete noget. Så var hun i sit ”S”. Desværre kom hun som bekendt til at døje med epileptiske tilfælde de senere år, som slog skår i glæden. Enlidelse, som ikke bliver mindre alvorlig, når den opstår sent i livet. En sygdom, som vi jo nu smerteligt må erkende førte til hendes alt for tidlige død.
Med viden om denne lidelse var det naturligvis ikke uden en vis form for betænkelighed, at vi tog hende med på rejser, da der jo kunne opstå anfald. Det gjorde der for et par år tilbage ved et arrangement med Anglerforeningen i Midttyskland, hvor hun blev indlagt nogle dage på Hildesheim Sygehus. Omvendt ville det nok også have været svært at holde Lilli borte fra det hun var engageret i, og glad for at deltage i.
Ofte sagde hun: Hvis jeg får krampe igen, skal I ikke ringe efter ambulancen. Jeg har ikke lyst til alt det påstyr med sygehusindlæggelse igen. Jeg kommer lige så stille til mig selv, og gør jeg det ikke, så er det det. Selvom hendes holdning var klar, måtte vi sige til hende, at vi var nødt til at ringe efter ambulanzen, da vi aldrig kunne tilgive os selv, hvis der skete hende noget ondt.
Nu er det frygtelige hændt. Lilli er ikke mere blandt os. Hjælpsom, som hun altid var, havde hun ved meddelelsen omkring, min mors akutte indlæggelse på hospital i Neumünster pga. hjerteproblemer tilbudt at komme ned på Oregaard, for at hjælpe os med praktiske gøremål. Jeg skal bare lige til undersøgelser på fredag, så kommer jeg, sagde hun. Men noget må have været i gærde omkring sygdommen, for om lørdagen havde hun fuldstændig glemt sit tilbud.
I fællesskab havde Lilli og jeg i længere tid arbejdet på et inspirationskatalog til Bevaringsudvalget under Fødevareministeriet, fordi det skal have ny strategi. Jeg havde haft travlt med at sammenskrive tingene om søndagen, hvor jeg også skulle til Neumünster for at besøge min mor. Jeg var knapt færdig inden Jens og jeg skulle afsted. Derfor videresendte jeg det til Lilli, så hun kunne læse korrektur og indsætte nogle tilføjelser, som vi kunne tale om over mobiltelefonen, når jeg sad i bilen på vej til Tyskland. Det passede hende ikke så godt, for hun sad selv og var ved at planlægge hvad der skulle siges ved det kommende årsmøde med Anglerkvægavlsforeningen i Tyskland d. 17. og 18.. Alligevel påtog hun sig opgaven, og da jeg kom over grænsen havde jeg en kort telefonsamtale med hende, hvor hun sagde:
”Du skal bare lige vide, at det er en sand nydelse for mig at læse det Du har skrevet”. Det er den sætning at jeg må leve videre på. Det er det sidste jeg hører fra hende i dette liv.
Lilli døde i ordets bogstavligste forstand i kamp for de gamle danske husdyrracers sag. Hun var et stort menneske. Med hendes bortgang bliver det tungt og svært for os at mobilisere kræfter til at komme videre. Vi på Oregaard og Bakkegaaarden savner hendes støtte og varme nærvær. Svært at tænke på, at man aldrig skal se hende igen i dette liv, eller kan ringe til hende og få et godt råd.

Foredrag 522x

Lilli i hestevogn sammen med Claus Meyer, hvor de skal ud at besigtige Oregaard"s stamme af Sortbroget Jysk Malkekvæg.


På den anden side ved vi, at det er i Lillis ånd at dyrene bringes videre ind i en forhåbentlig bedre verden. I den forbindelse er jeg glad for at hun fornylig nåede at høre den hollandske forsker Gidi Smolders udtale, at han er overbevist om, at de gamle husdyrracer hører fremtiden til. Det gør defordi de ikke er afhængige af importeret proteinfoder og fedt fra den fattige del af kloden. Dér får man rigelige problemer med at brødføde egne hastigt stigende befolkninger.

Gud velsigne Dig for Din indsats Lilli!
Vore tanker går til Din familie – til Din far, Willy, samt til Esben og Dine stedbørn, Marie og Asger, der sammen med os må bære et smerteligt tab.
Æret været Dit minde!
Stig Benzon
Oregaard

 10Lilli

Formanden Lilli Jensen og Marianne Schønemann- sidstnævnte blev valgt som kasserer

 2x

Johanne fra Hårslev forsamlingshus havde bagt kringle og lagkage i anledning af foreningen Gamle Danske Husdyrracers 30 års jubilæum. Rasmus Benzon glæder sig til kagen.

13x

Formandens beretning

Foreningen Gamle Danske Husdyrracers generalforsamling 27. november 2015 kl. 19 i Hårslev Forsamlingshus.
Formanden, Lilli Jensen, bød velkommen til de 19 deltagere. Lilli nævnte, at det i år er 30 siden foreningen blev stiftet under navnet ”Foreningen til bevarelse af levende dansk landbrugskultur” - bevaring af de oprindelige husdyrracer endnu før, der var noget der hed internationale konventioner på området. Interlaken Deklarationen og Biodiversitetskonventionen er senere forekomster efter problemet med indkrydsning af højtydende racer for at få større ydelse. Nogle var dengang - trods tidens modetænkning - opmærksom på vigtigheden af at bevare de gamle unikke danske husdyrracer. De tog selv skeen i egen hånd og satsede deres tid og penge på at finde og redde de tilbageværende ren-racede dyr. Det har kostet blod, sved og tårer – helt bogstaveligt - sagde hun og takkede på sagens vegne alle de, der ved deres valg og indsats gennem årene har æren for, at der overhovedet er dyr tilbage af de gamle racer. De fleste racer er stadig truede, men står ikke mere med 3 ½ ben i graven.
Generalforsamlingen konstateredes lovligt indkaldt med følgende markerede dagsorden
1) Valg af dirigent – Rolf Dorset
2) Valg af referent – Hans Nebel
3) Valg af stemmetællere – Jørgen Mathiasen, Henrik Drud Christiansen5) Formandens beretning:
4) Godkendelse af forsamlingens beslutningsdygtighed og stemmeberettigede medlemmer. Alle er godkendte.
5) Formandens beretning:
Niels Stokholm og Ritas rejser verden rundt med filmen: ”Så meget godt i vente”.
En gruppe har været på ekspeditioner i Baltikum og Polen for at lede efter rester af Rød Dansk Malkerace og Anglerkvæg. Opsporingen resulterede i såvel sæd fra gamle danske RDM-tyre og levende efterkommere af RDM kvæget.
Biodiversitetsgårde i Danmark og den nye regerings svigt blev nævnt. Bladet Grøn Hverdag optog sidste år en artikel af Stig Benzon om Arkegårde. Det udviklede sig til, at der på Finanslov 2015 blev afsat 2,5 mio. kr. til Biodiversitetsgårde plus 2,5 mio. kr. de følgende tre år. Den nye fødevareminister har imidlertid skåret i beløbet samt fjernet, at det var målrettet
Biodiversitetsgårde.
Ø-kvæget er flyttet til Skovsgaard, Danmarks Naturfredningsforenings gods på Langeland.
GDH er nu medlem af SAVE Foundation, en international paraplyorganisation for bevarings foreninger i Europa. Vi har haft en repræsentant med til årsmødet i Grækenland og Danmark er opfordret til at være vært for årsmødet i 2017.
Ved vores mellemkomst har Knuthenlund fået røde køer af gammel type (RDM /Angler)fra Polen.
Hjemmesiden er blevet opdateret bl.a. med internationalt stof: Bevaringsarbejdet og dets opgaver og problemer rundt om i verden. Vi mangler dog stadig en del for at den er tilfredsstillende.
6) Regnskab ved kassereren – Foreningen har været uden den valgte kasserer, der er faldet fra. Foreningen har konstitueret Judy Carlsen som midlertidig fungerende kasserer. Marianne Schønemann tilbød sig som formel kasserer og blev valgt. Judy Carlsen fortsætter som bogholder. Der var ingen bemærkninger til regnskabet.

7) Valg af bestyrelse: Formand, næstformand samt et bestyrelsesmedlem skal vælges i ulige år – Lilli Jensen blev genvalgt som formand, Niels Stokholm som næstformand. Hans Nebel blev valgt som bestyrelsesmedlem.
8) Valg af to bestyrelsessuppleanter – Rolf Dorset blev genvalgt. Knud Theil blev nyvalgt.
9) Valg af en registreret revisor – Revisorfirmaet Villy Jensen, Søndersø, blev valgt.
10) Valg af revisorsuppleant – ingen valgt.
11) Indkomne forslag – ingen.
12) Eventuelt – Jørgen Nielsen fortalte om en oplevelse i tidernes morgen (1954) hvor han var til dyrskue på Bellahøj og overværede en ko kælve. Endvidere stod der en rædselsfuld københavner tøs og gjorde sig til. Det var Lilli har det efterfølgende vist sig. Tingene hænger sammen!
Fortælling om køb af en gård på Fynshoved. Fem produktionsgrise blev indkøbt. Kontakt til Stig og Niels Stokholm for køb af nye grise. Jerseykøer. Gårdbutik med forskellige madvarer i butikken. To et halvt tønder land. Nu efter tre år har familien fem tønder land og overskud på landbrug og gårdbutik. Sortbrogede grise. 34 grise. Tre generationer i tre linjer. Ønsker nye linjer.
Flere efterspurgte mulighed for at se, hvem der har hvilke racer på hjemmesiden.
Bedre medlemspleje er ønskelig.Efter generalforsamlingen viste Stig Benzon billeder fra turen i juni måned til Letland, Litauen og Polen. De øvrige fra ekspeditionen, Lilli Jensen og Hans Nebel, kommenterede sammen med Stig billederne og turens forløb og hændelser. Deltagerne i generalforsamlingen spurgte interesseret ind til, hvad der var kommet ud af turen, og hvad der ville kunne forventes fremover med hensyn til at drage nytte af forbindelserne til de besøgte lande og opsporingen genressourcer fra det gamle RDM-kvæg.

Referent Hans Nebel

DSC 9880x

                                                                                                                                                      Foto: Stig Benzon

Fra vort udsendte medlem i Grækenland, Hans Nebel, har vi modtaget følgende reportage:    

inklusive ”9. European Agrobiodiversity Seminar” plus ”Ekskursion til Lake Prespa 12. – 13, september 2015”

Ankomst onsdag den 9. september til hotellet og samling af deltagere fra hele Europa. Vi var omkring 40 deltagere: bestyrelsesmedlemmer, landerepræsentanter og gæster samt ansatte fra projektafdelingen i Schweiz og fra medlemsorganisationen med hjemsted i Holland.
Torsdag 10. sept. Seminaret: European seminar on Agrobiodiversity “Unrecognised and Isolated Populations of Rare Breeds and Varieties”.

Der var flere udmærkede indlæg fra forskere, der præsenterede deres arbejde med opsporing og opdagelse af gamle husdyrracer og gamle kulturplanter i fjerntliggende egne og på øer rundt i det ægæiske hav såvel som på øer vest for Grækenland. En yngre forsker præsenterede sit undersøgelsesarbejde i forbindelse med genetiske data med hensyn til bestemmelser af racer såvel som til sporing og hjælp til at undgå ødelæggende indavl. Amaltheia, organisationen for Rare Breed i Grækenland, har et stort materiale af pamfletter, hæfter og filer, der viser de forskellige racer, de arbejder med, og som de forsøger at samle og placere, for nogles vedkommende i isolerede områder – enten på øer eller i reservater. Seminaret blev på udmærket måde suppleret med besøg på udvalgte steder, såvel lørdag formiddag som på ekskursionen søndag, hundrede af kilometer fra konference stedet. En subjektiv vurdering vil være, at der i dyrematerialet, vi så, dér er der tale om ret blandede dyreforekomster, i hvert fald efter eksteriøret at dømme. Opsamlingen af heste i hundredevis og avlen med dem i isolerede områder vil sikkert fremover give mere homogene dyr. Udgangspunkter er tilsyneladende en broget skare – i hvert fald som de tog sig ud ikke alene farvemæssigt, men nok så meget fysiognomisk. Det samme kunne siges om de flokke af kvæg, vi så.

SAVE kvæg1

WP 20150912 11 20 53 Prox 

Får og geder

 Fredag den 11. sept. – Workshops og Rådsmøde - Til workshop-ens første session forelå: ‘Towards a stronger and broader SAVE Network (Presentation of an advisory report by Wageningen University MSc. students). Studerende fra universitetet havde siden sidste årsmøde indsamlet et materiale fra medlemsorganisationerne om deres ønsker og forventninger til SAVE Foundation. Rapporten blev præsentret af en studerende, der havde været med til at bearbejde svarene fra medlemsorganisationerne og til at skrive rapporten.
I den efterfølgende session deltog vi alle i en brainstorming: Hvilke emner og opgaver er vigtige for SAVE medlems-paraplyorganisationen at beskæftige sig med og at prioritere. Et sted mellem 60 – 70 forslag endte oppe på tavlerne, som af deltagerne til sidst prioriteredes med klæbemærker. Selv bidrog jeg bl.a. med et motiveret forslag om ”relationship to EU”. Min motivering var, at SAVE skulle kvalificere sig til at være medlemsorganisationernes talerør i EU-sammenhæng mht. at gøre EU opmærksom på Rare Breed-området: 1) EU´s forpligtelse til at holde medlemslande fast på deres opgaver og forpligtelser overfor sikring af internationale vedtagelsers gennemførelse vedr. Biodiversitet og Rare Breed 2) Sikre midler til gennemførelse af begge dele 3) At arbejde for, at tiltænkte midler til området blev annonceret og i praksis kom vort område til gode. Forslaget ”relationship to EU” fik stor tilslutning. En indvending var: Det er dyrt at skulle have en mand i Bruxelles! Svaret fra min side var: Et kvalificeret SAVE i EU-sammenhæng sikrer sig penge fra EU til både sig og sine.

Mødet sluttede med en opfordring til bestyrelsen om at gå hjem og arbejde videre ud fra de ønsker og retningslinjer, som klart var kommet til udtryk under hele forsamlingens medvirken.
Under Rådsmødet drøftedes bl.a. stedet for næste årsmøde 2016. Slovenien tilbød sig og blev accepteret. Der blev direkte spurgt til, om ikke Danmark ville være kandidat til mødet i 2017 eller 2018? Der sporedes en tydelig interesse i, at man snarest kunne mødes i Danmark til et årsmøde. Jeg svarede, at jeg naturligvis ville forelægge min organisation spørgsmålet. Det være hermed gjort.
Lørdag formiddag blev som nævnt brugt til besigtigelse af en hesteflok på flere hundrede heste samlet i én flok. En avler havde over nogle år avlet sine heste med EU-tilskud – et givtigt forehavende på de øde arealer, han havde til sin rådighed. Lige indtil han i 2012 og følgende år ikke fik så meget som én Euro udbetalt på grund af Grækenlands økonomiske situation. Han havde flere hundrede millioner kr. til gode nu. Eftermiddagen blev brugt til at køre flere hundrede kilometer til syd for Athen til Lake Prespa til en overnatning i nærheden. Dagen efter, søndag, var der ekskursion til Lake Prespa Nationalpark. Konkret besøgte vi et projekt med oprindeligt græsk kvæg under opdræt, isoleret på en ø i søen.
Køreturene gav muligheder for snakker ikke mindst om situationen lige nu i Grækenland: Socialt, politisk, menneskeligt, arbejdsmæssigt. Der var nogle, der var rigtig godt trætte af det hele, men de skulle igennem det. Det var der tillige en stærk bevidsthed om.

 Hans Nebel.

 

 DSC 8616xxx

Den danske planteforsker Anders Borgen gik til angreb på NordGen´s manglende funktion omkring indsamling og bevaring af nyere plantesorter.

Foreningen "Frøsamlerne" arbejder på at få skabt et nationalt program for de genetiske ressourcer. Ikke blot for planter, men også for husdyr. Derfor samlede man i Valby Kulturhus d. 17. september en række interessenter inden for en bred vifte af planteaktører, husdyrfolk og Biodiversitetsgårde. Også embedsværket var repræsenteret i form af en delegation fra NaturErhvervstyrelsen, og der var folk fra NordGen og Aas i Norge. Idéen med konferencen var, at skabe en fælles platform for det videre gode samarbejde mellem forvaltere og formidlere af den biologiske mangfoldighed, nævnte formanden for Frøsamlernes Frøpolitiske Udvalg, Erling Frederiksen fra Gislinge. Erling Frederiksen ved endnu ikke helt hvorledes de politiske vinde driver i forhold til at få et dansk nationalt program for de genetiske ressourcer på skinner. Måske skal vi have mange møder og aktiviteter i de kommende måneder, nævnte han.

 Som indbudt fra Biodiversitetsgårdene kunne jeg kun glædes ved at mødes med de mange dybt engagerede mennesker, der var samlet i den propfyldte 5. sal i Valby Kulturhus. Som husdyrbevaringsmand må jeg tilstå, at man sandelig kan lære noget af plantefolkene. De besidder en meget høj grad af entusiasme og faglig viden omkring det, de arbejder med. Jeg er ikke i tvivl om, at vi fremover kan have glæde af at deltage i samarbejdet med dem. Med hensyn til mangel på offentlige midler er de i samme båd som vi. De er håbløst underprioriterede med penge til deres aktiviteter.

Dansk forsker: NordGen er katastrofalt underfinasieret!

Jeg talte med flere tilstedeværende iagttagere fra det politiske liv samt andre vigtige beslutningstagere. En af dem, en dame fra sidstnævnte kategori, havde kun mulighed for at deltage i formiddagens arrangement. På vej hen til trappen gav hun udtryk for, at hun godt nok var klar over, at der længe har været problemer inden for bevaringen af gamle racer. På konferencen var det virkelig kommet bag på hende, at bevaringen af de plantegenetiske ressourcer også i den grad er økonomisk underprioterede fra offentlige kasser. I forhold til emnernes vigtighed gav det virkelig stof til eftertanke!

Havde hun haft mulighed for at deltage om eftermiddagen ville hendes undren næppe være blevet mindre: Plantepatolog og phd., Anders Borgen beviste nemlig for "åben skærm", at NordGen er så underprioteret med midler, at denne institution under Nordisk Ministerråd, til trods for flittige, engagerede og dygtige medarbejdere, er ude af funktion på en række særdeles vigtige områder. Særlig omkring de nyere sorter er der ikke ressourcer til indsamling og bevaring. NordGen`s eksistens er således i realiteten primært knyttet til videreførelsen af et plantegenetisk materiale, indsamlet et godt stykke tilbage i tiden.

Anders Borgen gik særdeles håndgribeligt til værks i sin argumentation. Ingen skulle være i tvivl om, at der er barske realiteter bag hans ord. Fra bærbar computer gik han direkte på internettet og ind på diverse hjemmesider for genbanker - herunder NordGen´s. Bogstav for bogstav indtastede han en række sorter i søgefelterne i genbankernes databaser. Sorter som han vidste, at forskere tidligere havde lavet forsøg med, og som de havde fundet resistente for diverse sygdomme. Via direkte projicering på lærredet kunne deltagerne rystede se til at de pågældende sorter, ikke efterfølgende var blevet gemt i genbankerne for eftertiden. Det gjaldt f.eks. hvedesorten "Avans" fra planteforædlingsstationen Svalöf, som tidligere indgik i et større norsk forsøg. "Avans" var som eneste sort i rækken af mange andre afprøvede sorter fundet resistent over for nematoder. Egenskaber som man tænker kunne have stor betydning under økologiske dyrkningsforhold, hvor kemiske bekæmpelsesmidler jo er bandlyst. Trods midler til selve forsøget havde NordGen ikke efterfølgende draget omsorg for at få bevaret den nematoderesistente sort i genbanken. Nu er denne og flere andre vigtige mederne sorter konstateret forsvundet, fastslog Anders Borgen, der alt i alt måtte konkludere, at "set up´et omkring NordGen er katastrofalt".

Prompte rejste seniorrådgiver Morten Rasmussen sig op, for at kommentere sagen. Morten Rasmussen er dansker og repræsenterer Norsk Institut for Bioøkonomi (NIBIO) i Aas. Tidligere har han været ansat ved omtalte NordGen, som nu stod for skud. Under konferencen havde Morten Rasmussen ellers lige haft et indlæg om, hvor godt det kører med de gamle plantesorter i regi af NordGen. Nu måtte han med hensyn til Anders Borgens kritik af håndteringen af de moderne sorter, eller nærmere sagt mangel på samme, tilslutte sig denne forskers kritik. I hvert fald langt hen ad vejen. Der er simpelthen ikke tlstrækkeligt med midler til arbejdet, fastslog Morten Rasmussen ærligt og uden omsvøb.

En deltager hviskede mig i øret: Nordisk Ministerråd disponerer over meget store midler, men har ikke tilstrækkelig forståelse for emnets vigtighed. Nej, hviskede jeg tilbage, de ved nok ikke at gener er fremtidens byggesten!

 I øvrigt gjorde Morten Rasmussen sig også positivt bemærket ved at erkende, "at der er en kerne af sandhed i, at plantesorterne ikke kun skal avles i en genbank". Vel en anerkendelse af de praktiske plantefolks virke og engagement og sikkert også en erkendelse af, at arvemassen skal have mulighed for at tilpasse sig det konstante foranderlige miljø.

DSC 8622xx

Anders Borgens konklusioner omkring NordGen

Gamle frøkataloger gemmer vigtig viden

 Som et opløftende indslag oplevede jeg frøsamleren og musikeren Svend Erik Nielsen berette om sin higen og søgen i gamle støvede frøkataloger. Der var spændende eksempler på gamle sorter som var forsvundet herhjemme, men i tidernes morgen var eksporteret til U.S.A. og andre steder, hvor de havde overlevet.

Alle kan få podekviste af gamle frugtsorter

Vi fik i øvrigt også fin indsigt i arbejdet på Pometet i Høje Taastrup, Danmarks Genbank for frugt og bær, gennem et indlæg ved pometmester Lisbet Dahl Larsen, Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. De betjener alle, der ønsker aflæggere i form af podekviste af vore forfædres vegetativt formerede gamle sorter. Dejligt at få bekræftet!

Behov for fælles database for planter og dyr

DSC 8591x

Agronom og frøsamler Dorte Ernst arbejder for en dansk database med de danske biologiske ressourcer.

Agronom og frøsamler Dorte Ernst havde, godt i tråd med konferencens tema, et indlæg om behovet for en samlet database for de danske biologiske ressourcer. En opsamling af hvad der p.t. findes af databaser, og opfordring til dialog om, hvad en fremtidig overordnet database bør kunne. - Her kunne jeg indskyde, at der også i den grad er behov for databaser på husdyrsiden.

De gamle kvægracer er f.eks. registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister, men mange af oplysningsfelterne på ophavet står blanke. Dette gælder særlig de gamle tyre i Genbanken. Da man gik fra de trykte stambøger over til elektronisk registrering, fik man ikke de gamle oplysninger med over. Dette gjaldt også for køerne, hvor oplysningerne lå i private håndskrevne stambøger, som efterhånden ofte er gået til. Mange af disse oplysninger har dog også ligget centralt på micro-film i Skejby. Da der efterhånden kun var nogle enkelte ældre medarbejdere tilbage, der kunne betjene micro-film-udstyret, tog man en rask beslutning og smed hele molevitten i en affaldscontainer. Samme vej som de gamle røde og grønne stambøger gik. Sidstnævnte oplysninger er dog heldigvis på anden måde gemt privat. Der er altså stadig mulighed for at opdatere en del oplysninger, mens andre er gået til for eftertiden. Jeg inviterede straks Dorte Ernst til at sætte styr på vore gamle husdyrracer, hvis hun kan finde en bevilling.

 DSC 8596x

Omkring databaserne kom Dorte Ernst ind på hvad der ikke fungerer. Det blev pinligt nok illustreret med en række fotos af gamle danske husdyrracer, så her er virkelig noget at rette op på.

DSC 8598x

 Til ønsker og krav for databaser suplerede Stig Benzon med: - Der har været statslige bevaringsudvalg for husdyrgenetiske ressourcer siden 1985. Trods dette, optræder tyre, som har leveret sæd til Genbanken, den dag idag med mangelfulde data. Man har simpelthen ikke overført data fra de gamle trykte stambøger til det elektroniske dyreregister.- Man må håbe, at Dorte Ernst ydes midler til at få bragt orden på tingene.

Biologisk mangfoldighed på haveneaveu

Et andet interessant indlæg kom fra Havselskabet´s Inga Bach. Helt nede på jorden kom hun ind på hvordan den enkelte haveejer kan bidrage til bevarelse af ældre sorter, men talte også om muligheden for selv at krydse og forædle sig frem til nye sorter på baggrund af de gamle, som bedre opfylder behovet i den tid vi lever i.

Man må skelne mellem "gamle sorter fra en bestemt tidsperiode" og det overordnede begreb "genpulje", nævnte Inga Bach og fortsatte: "Der kommer hele tiden nye patogener ind, så det er ikke sikkert, at en sort fra 1800-tallet længere er egnet i dag. Fra salen kom der dog bemærkning om, at mange gamle sorter er genetisk elastiske, og derfor har evne til at tilpasse sig! Inga Bach fortalte også om tomatarten, der har været gennem to genetiske flaskehalse. Først i domesticeringsprocessen i oprindelseslandet Mexico, og senere igen da kun få frø kom til Europa og blev opformeret til nye sorter.

 Øget biodiversitet i storbyerne

Arkitekt og såkaldt Urban Farmer, Signe Voltelen, er meget aktiv inden for "Frøsamlerne" samt drivkraft i vækst af spiselige grøntsager på hustage og i baggårde i det indre København. I hendes indlæg så vi fine billeder fra hendes byaktiviteter, og hun talte om borgerinddragelse i udbredelsen af den dyrkede mangfoldighed med eksempler fra andre lande.

Forsker fra Aarhus Universitet ser muligheder i Biodiversitetsgårde

Undertegnede havde et indlæg om mulighederne med Biodiversitetsgårdene, med de argumenter som også findes andre steder i en række artikler her på GDH´s hjemmeside:

* At Biodiversitetsgårde på det bevaringsfaglige plan gavner over en bred front

* At Biodiversitetsgårde skaber en økonomisk bæredygtig platform for bevaringsarbejdet

Set i dette lys kunne jo kun beklage, at Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen, på trods af bred opbakning til Biodiversitetsgårdene, netop har besluttet, at fjerne de 10 millioner kroner afsat specifikt til emnet på Finanslov 2015. Midler som den forrige regering i samarbejde med Enhedslisten og SF ellers havde bevilget til en sag som bl.a. Naturfredningsforeningen og Økologisk Landsforening går ind for. En sag som hendes forgænger, Dan Jørgensen, også har talt varmt for. Et koncept, som også har fået pæne ord med på vejen fra Jørn Jespersen - formand for den afgåede Natur- og Landbrugskommission.

Trods den dystre stemning omkring emnet, som den ny fødevareminister har skabt, var seniorforsker Gert Poulsen ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, blandt dem der viste interesse for de muligheder, der ligger i Biodiversitetsgårdene. Han spurgte ind til muligheden for at lave storskala afprøvninger af gamle plantesorter på Biodiversitetsgårdene, og fandt dem oplagt til efterlevelse af internationale konventioner på bevaringsområdet.

 "in situ - begrebet" giver atter fortolkningsproblemer

I øvrigt slog jeg i mit indlæg på, hvor vigtigt det er at holde de gamle racer "in situ" - så tæt som muligt på det miljø de gamle racer er rundet af. At det Ministerielle Bevaringsudvalg tolker den økologiske driftsform som det tætteste vi i Danmark kan komme på "in situ-avl". At de økologiske Biodiversitetsgårde alt ialt er optimale steder for sikring af "in situ-bevaring".

Her sprang seniorrådgiver Morten Rasmussen ivrigt op af stolen. Jeg må tage afstand fra den unge mands brug af "in situ-begrebet" i forbindelse med Biodiversitetsgårdene, sagde han bestemt. Der er derimod tale om begrebet "On Farm". For kvæg kan man kun tale om "in situ" i kvægets domesticeringsområde, fremførte han endvidere.

Nu ved jeg ikke, hvem af os, der er ældst, men jeg var så smigret over kritikerens betegnelse af min ungdommelige udstråling, at jeg over for forsamlingen lod påstanden stå uimodsagt. Siden sad jeg side om side med Morten Rasmussen. Her fik jeg lejlighed til diskret at nævne, at FAO ofte anvender "in situ-begrebet" omkring kvæghold i alverdens lande. Det viste han sandelig godt, men det blev det absolut ikke mere fagligt korrekt af i hans optik.

Igennem tiderne har jeg efterhånden hørt 117 beslutningstageres forskellige tolkninger af "in situ-begrebet", og det får mig ikke til at ryste på hånden omkring hovedbudskabet: At det er vigtigt at bevare de gamle racer så tæt på deres oprindelige miljø, som muligt. Så må forskerne for min skyld have deres faglige kæpheste i fred, og anvende de terminologier, de ønsker. Bortset fra denne lille faglige uenighed var Morten Rasmussen særdeles venlig og imødekommende. Han vil gerne finde forslag til fagpersoner i og uden for NordGen, som kan hjælpe os videre i opbygningsfasen af Biodiversitetsgårdskonceptet.

DSC 8662x

Inden for bevaring af gamle plantesorter er der også en masse regler at efterleve.

Dansk planteforædlings erhverv og frøsamlere i samme båd

En meget fin oplevelse var det at høre indlægget fra landmand og frøavler Thor Gunnar Koefod, tilknyttet Frøsektionen i Landbrug og Fødevarer. Han gjorde meget ud af at understrege, at de små frøsamlere på hobbyplan og det danske planteforædlingserhverv har slet ikke så få fælles interesser, som bør dyrkes sammen. Folk vil have varierede fødevarer, ellers impoterer vi blot varerne fra udlandet. Derfor har erhvervet, såvel som frøsamlerne på hobbyplan, en fælles interesse i at de genetiske ressourcer er tilgængelige, fastslog han. En af de sager, hvor det professionelle erhverv og hobbyfolkene i Danmark deler bekymring, er med hensyn til de store internationale firmaers patenteringer af arvemasse, hvor de små nationale virksomheder notorisk sættes ud af spillet. Thor Gunnar Koefod nævnte, at Monsanto bruger flere penge på advokater end på forskning.

Som en lille afsluttende krølle kan jeg nævne, at Thor Gunnar Koefod er søn af tidligere landbrugsminister Niels Anker Koefod fra Venstre. Niels Anker var minister, dengang der endnu sad folk i partiet, hvilende på en solid bondetradition, ligesom f.eks. den himmerlandske gårdejer og tidligere formand for folketinget Christian Mejdahl, der selv har haft jyske køer i sin stald. Jeg benyttede mig af lejligheden til at fortælle Thor Gunnar, at jeg i huddyrbevaringens vorden har mødtes med hans far i Landbrugsministeriet på Christiansborg. Dengang var jeg inden for kvæget kun optaget af bevaringsarbejdet for den jyske race. Der var nemlig stadig i tusindvis af røde køer at opleve i det danske landskab.

Niels Anker, som i øvrigt gav udtryk for, at han personligt sympatiserede med vort arbejde, men fornemmede at forståelsen nok ikke rakte så langt ind i lokalerne på Axelborg, sagde til mig, at jeg ikke måtte glemme at tage mig af den røde race. Hjemme på Bornholm havde de altid haft Rød Dansk Malkerace, og han var oprigtig bekymret for, at racen i sin rene form snart ville forsvinde. Nu adskillige årtier efter, fik jeg så her lejlighed til gennem mødet med Thor Gunnar, at sende den gamle minister en venlig hilsen. Nemlig med en forsikring om, at vi også har taget hånd om bevaringsarbejdet for den røde nationale race. At vi sågar har sønner efter tyren Bornholms Banko til at rende lyslevende rundt og brøle på Oregaard.

DSC 8639x

En glad solbrændt landmand fra klippeøen Bornholm, Thor Gunnar Koefod, modtager her, som alle indlægsholdere ved konferencen i Valby, en gave overrakt af Frøsamlernes Erling Rasmussen. Thor Gunnar er professionel frøavler og sidder i Frøsektionen i Landbrug & Fødevarer. Han slår på, at frøsamlere på hobbyplan og danske erhvervsmæssige planteforædlere har mange fælles interesser.

DSC 8565

"Politikens billedtekst: "Grænseland. Den røde danske malkeko betragter strømmen af flygtninge, som er på vej op gennem Jylland." Koen er ikke en rød dansk malkeko, men af Skotsk Højlandsrace. Blot et eksempel blandt mange på mediers uvidenhed om vore gamle danske husdyrracer. Hvordan man skal få befolkningen engageret i bevaringsarbejdet, når medierne ustandselig bruger vildledende billeder, skal være usagt.

På bladredaktionerne har medarbejderne desværre ikke styr på hvad gamle danske husdyrracer er. Journalister og billedredaktører tilhører efterhånden de generationer, hvor Morten Korch-filmenes røde malkekøer og andre husdyrracer er fortid. I foreningen "Gamle Danske Husdyrracer" ser vi således jævnligt i medierne fotos af fremmede racer og mystiske krydsninger, som fejlagtigt angives at være af gammel dansk æt. Ja selv i landbrugspressen ved man ikke altid hvordan en rigtig gammel dansk malkeko skal se ud.

Seneste eksempel på anvendelse af vildledende billedmateriale ser man i dagbladet Politikens "Kroniken" af 13. sept. 2015 med overskriften "Illusionen om den tabte fortid: "Den røde danske malkeko betragter strømmen af flygtninge, som er på vej op gennem Jylland" , står der i billedteksten. Kronikken er skrevet af professor Tor Hernes, CBS, der arbejder med begreberne "tid og temporalitet". Rød er koen da godt nok, som i "de gode gamle dage" i det østlige Danmark, kan vi konstatere. Men hvis den røde ko, der fra sin fold undrende ser på den forbipasserende indvandrerskare, fra billedredaktion er tænkt til at symbolisere den rendyrkede danskhed, rammer man ved siden af.

Har man nemlig blot en smule koforstand, ja så kan man jo godt se, at her er ikke tale om den i dag udryddelsestruede Rød Dansk Malkerace, som ellers var almindelig frem til et godt stykke ind i 70érne. Nej, Politikens "røde danske malkeko" er så udansk som kun en skotsk højlandsko kan være. Langhåret og med enorme horn af en type, som bestemt ikke kendes hos Rød Dansk Malkerace af original type.

Bort set fra det: - Et ellers godt pressefoto af Benjamin Nolte samt en tankevækkende kronik af Tor Hernes, der i øvrigt intet har med røde køer eller andre gamle husdyrracer at gøre. Med norsk ballast forsøger Hernes derimod at gøre op med den danske selvforståelse, og den ændrer sig fra generation til generation!

Dansk identitet under konstant forandring, og under stærk påvirkning udefra, kan man kort sige.

Er Du journalist eller billedredaktør er Du altid velkommen til at henvende Dig til foreningen "Gamle Danske Husdyrracer". Vi har et stort arkiv med fotos af autentiske gamle danske husdyrracer.

Tlf: 28 25 12 23

 

IMG 07020

Formanden for Biodiversitetsgårde i Danmark, gårdejer Holger Jessen, Farsø, henvender sig nu til sin partikollega Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen om hendes besynderlige beslutning om at fjerne støtten til Biodiversitetsgårde.

Den borgerlige regerings kombinerede miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, konfiskerer den pulje på 10 millioner kroner, som den tidligere socialdemokratisk ledede regering havde afsat på finanslov 2015 til over de næste fire år at fremme et netværk af Biodiversitetsgårde i Danmark. Et benspænd for fremtidige økologiske gårde med værn af agerlandets vilde biodiversitet samt hold af gamle kulturplanter og husdyrracer. En svækkelse af mulighederne for en ny type gårde i Danmark, som blandt andet Danmarks NaturFredningsforening har givet opbakning, fordi de kan blive en positiv faktor i indsatsen mod generelle voldsomme tab af biodiversitet i landbruget.

 IMG 2174

Daværende fødevareminister Dan Jørgensen var særdeles begejstret for tanken om et fremtidigt netværk af Biodiversitetsgårde i Danmark. Her ses han i riddersalen på Danmarks Naturfonds gods Skovsgaard på Langeland, da han blev præsenteret for idéen for et år siden. Nu fjerner den nye miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen de 10 millioner kroner.

Gamle kulturplanters ringe behov for kvælstof kombineret med gamle husdyrracers nøjsomhed og uafhængighed af importeret kraftfoder gør Biodiversitetsgårdskonceptet egnet til miljøfølsomme jorde, hvor man ønsker at dæmme op for udvaskningen af kvælstof til det omkringliggende vandmiljø. Biodiversitetsgårdene er blandt andet egnede som bufferzoner mellem intensivt drevet agerland og egentlige naturområder, og de passer til de landbrugsjorde, som Natur- og Landbrugskommissionen ønsker udlagt til ekstensiv landbrugsdrift. Disse positive ting synes miljøets og landbrugets minister at overse, når hun fjerner puljen til biodiversitetslandbrugene, som nu går en uvis skæbne i møde.

Ejendommelig begrundelse.

 Eva Kjer Hansen begrunder sin beslutning med, at flere skal have mulighed for at gøre en aktiv indsats for at bevare oprindelige danske plante- og husdyrgenetiske ressourcer. Det er derfor hun som miljø- og fødevareminister nu har besluttet at omprioritere puljen, som den tidligere regering øremærkede til Biodiversitetsgårde. Det er det faktum, at konceptet for Biodiversitetsgårde er økologisk, som miljø- og fødevareministeren vender sig imod. Efter Eva Kjer Hansens opfattelse udelukker det en del fra at komme i betragtning.

Efter hvad foreningen Gamle Danske Husdyrracer erfarer er sandheden, at den planlagte ekstra pulje med projektmidler til særlige bevaringsaktiviteter for gamle husdyrracer er sparet væk. Dette område betænkes dog alligevel pga. ministerens omkonverting af midlerne fra Biodiversitetsgårdene. Reelt set står man med en fatal svækkelse af det samlede bevaringsarbejde. At det forholder sig således understreges af, at Bevaringsudvalgets formand, Knud Erik Sørensen, ved mødet med avlerne i forbindelse med en valghandling vedrørende avlerrepræsentanter til det statslige udvalg i NaturErhvervstyrelsens ejendom i Randers d. 29. august talte om to puljer. Han nævnte såvel puljen til Biodiversitetsgårde, som fornyelse af puljen til særlige projektaktiviteter og forskning, som var ved at være på plads, og som alle avlere kan søge. Han kendte synligt intet til ministerens planer om at hive tæppet væk under Biodiversitetsgårdene og konvertere denne pulje til at dække andre projektaktiviteter. Et smart indgreb, som umiddelbart sparer ministeret for flere millioner kroner.

 Miljø- og Fødevareministerens argument om, at økologi står i vejen for flere får mulighed for at gøre en aktiv indsats for de oprindelige danske plante- og husdyrgenetiske ressourcer grænser til det absurde. Der er jo p.t. en grundpulje afsat til dyretilskud og plantegenetiske ressourcer, som alle bevaringsavlere har ret til at søge - økologiske som ikke økologiske. Andre prijektmidler og midler til Biodiversitetsgårde er ekstrapuljer. Endvidere kan så vel foreningen Biodiversitetsgårde i Danmark som foreningen Gamle Danske Husdyrracer konstatere, at der er en betydelig interesse fra folk, der ønsker deres gård omdannet til Biodiversitetsgård, heriblandt fra økologer, men også intereserede der er parate til at omlægge deres ejendom. Det skulle alt andet lige betyde en tilgang af nye avlere til de plante- og husdyrgenetiske ressourcer, og absolut ikke det modsatte. Interessen spænder lige fra husmænd til adskillige godsejere, hvilket betyder, at flere med landbrugsfaglig baggrund kommer ind i bevaringsarbejdet, og at der vel at mærke skabes basis for, at de udryddelsestruede bestande opformeres. Som formanden for Biodiveritetsgårde i Danmark, Holger Jessen, udtrykker det: "De første genbevaringsudvalg blev nedsat i 1985 med det formål at styrke bevaringen af oprindelige danske husdyr, og hvordan er det så gået? Ja, desværre må det konstaters, at det ikke er gået fremad, men der er færre end der var tilbage i 1985. Med biodiversitetstanken var der endelig et nyt initiativ, der kunne være med til at løfte bevaringssagen ved, at der var nye aktører, der kunne se en mulighed i at drive et ekstensivt landbrug."

 Holger Jessen står også uforstående over for Miljø- og Landbrugsministerens angreb på Biodiversitetsgårdskonceptet økologielement. Han siger således, at "Det husdyrgenetiske Bevaringsudvalg havde som én af sine første opgaver, at beskrive hvad in situ-bevaring er. Det har udvalget beskrevet og sagt, at det må som udgangspunkt være det økologiske dyrkningsprincip". Eva Kjer Hansen var også fødevareminister tilbage i 2007 og her underskrev hun "The Global Plan of Action og Interlaken Deklarationen", hvor det netop klart pointeres, at in situ-bevaring af genetiske ressourcer, som de truede oprindelige husdyrracer er, skal have al mulig hjælp og støtte.

Holger Jessen henvender sig nu personligt til Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen om sagen. Han vil arbejde på, at få en betydelig del af bevillingen til at gå til det oprindelige formål omkring fremme af Biodiversitetsgårde. Helt konkret vil Holger Jessen, der i øvrigt også netop er blevet genvalgt som avlerrepræsentant for kvæg i Bevaringsudvalget, forsøge, at der gennem puljen som minimum afsættes midler til professionelle landbrugskonsulenter kan arbejde med at udvikle forretningsmodeller for Biodiversitetsgårdene. Netop det at udvikle forretningsmoduller og finde afsætningsmuligheder for Biodiversitetsgårdenes højværdiprodukter er en absolut forudsætning for konceptets succes. Og dertil skal endelig siges, at hovedproblemet med at opretholde avlen af de gamle husdyrracer, som alle er udryddelsestruede efter 30 års statslig involvering i bevaringsarbejdet er, at det giver opdrætteren et klækkeligt underskud, når produkterne sælges på det almindelige marked. Den ene bevaringsaktør efter den anden opgiver bevaringsarbejdet.

Dyrenes Beskyttelses koncept Velfærdsdelikatesser, som i høj grad bygger på svin af Sortbroget Landrace holdt under økologiske forhold er et slående eksempel på, at det økologiske princip er med til at skabe balance i økonomien hos producenten. Det økologiske højkvalitetskød sælges nemlig til ca. 50 kr./kg fordi man rammer et forbrugersegment, der er parat til at give en væsentlig højere pris for kvalitet. Biodiversitetsgårdene er et nyt skridt på vej i den rigtige retning.

Man er velkommen til at henvende sig til Holger Jessen på tlf: 21 92 00 72

Lilli Jensen, Formand for foreningen Gamle Danske Husdyrracer.

IMG 0725p

De glade valgte avlerrepræsentanter. Fra venstre: Ids Idsinga (geder), Eskild Lund Ladegaard (svin), Holger Jessen (kvæg), Jens Ole Mols (får) og Anders Bent Andersen (kvæg)

Valget af avlerrepræsentanter til Bevaringsudvalget for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer foregik i en hyggelig og behagelig atmosfære, da avlere fra nær og fjern lørdag d. 29. august mødte op i NaturErhvervstyrelsens lokaler i Randers. Formanden, Knud Erik Sørensen, gav en kort baggrundsorientering omkring valget. Avlerrepræsentanterne vælges for fire år ad gangen. I år var det kun omkring halvdelen af avlerrepræsentantposterne der skulle vælges. Det vil sige, at den anden halvdel står på valg om to år.

Herefter var det kandidaternes tur til at præsentere sig, og fremføre hvad de i givet fald vil kæmpe for. Inden valghandlingen gav Knud Erik Sørensen udtryk for, at han godt kunne have haft lyst til at knytte et par bemærkninger til valgtalerne, men det ville han dog afstå fra, da kandidaterne uden censur skulle have lov til at fremføre hvad de havde på hjertet. Én ting ville Knud Erik Sørensen dog knytte et par bemærkninger til. Flere af kandidaterne havde givet udtryk for, at mødereferaterne blev sendt uacceptabelt sent ud. Knud Erik Sørensen havde fuld forståelse for kritikken, men orienterede samtidig om, at der har været omfattende rokeringer i NaturErhvervstyrelsen, der står for sekretariatsvirksomheden. Fremover regner han med, at det nok skal blive bedre. De fremmødte kunne i hvert fald konstatere, at der nu er friske unge imødekommende kræfter i sekretariatet, som i øvrigt vartede op på bedste måde under arrangementet.

Fremtiden synes at tegne lovende!

På valg for kvæg var:

Anders Bent Andersen, Tjele, Holger Jessen, Farsø, Preben Bjerg Jørgensen og Stig Holt Larsen.

Anders Bent Andersen og Holger Jessen blev valgt. Genvalg for sidst nævnte.

På valg for svin var:

Ejgil Andersen, Kibæk og Eskild Lund Ladegaard. Sidst nævnte blev valgt.

På valg for får var:

Jacob Kortegaard Becher, Farsø og Jens Ole Mols, Ansager. Sidst nævnte blev genvalgt.

På valg for ged var:

Ids Idsinga, Varde og Jette Jungsberg, Fuglebjerg. Først nævnte blev valgt.

Avlerrepræsentanter, der ikke genopstillede:

Solveig Pedersen (kvæg) Bjarne Mols (ged) og Philip Damm (svin)

Avlerrepræsentanter der ikke var på valg:

Frank Møller Fransen, kvæg - Aksel Poulsen, heste og Ole Mols, svin.

Et arrangement der var værd at køre efter

Nogle deltagere fra andre landsdele synes at det er langt at skulle køre for at deltage i valghandlingen. På den anden side havde udvalget sikret sig et par meget interessante og informative indlæg ved Bent Hindrup Andesen fra Dyrenes Beskyttelse og professor Lotte Bach Larsen, Aarhus Universitet.

Kød

Bent Hindrup Andersen talte om Dyrenes Beskyttelses koncept "Velfærdsdelikatesser". Et koncept der basere sig på dyr af oprindelige nordiske racer, der har haft en naturlig opvækst hos små økologiske producenter. Den gamle sortbrogede danske svinerace indgår med stor succes i konceptet, og Velfærdsdelikatesser sælges uden mellemled fra bonde til kunde. En stor fordel for begge parter.

Den gamle sortbrogede svinerace er særdeles gode udnyttere af græs, berettede Bent Hindrup Andersen. Det har positiv betydning for jordens ressourcer og løsning af klimaproblematikken med græsfodring. En race som har fremtiden for sig.

Græsbladdelene giver kødet de sunde omega 3 fedtsyrer i modsætning til kærnefodring, som medfører forhøjet indhold af de problematiske omega 6 fedtsyrer. I øvrigt er der i det græsfodrede svinekød af den gamle sortbrogede race et meget lavt indhold af stoffet IGF-1, som er i søgelyset blandt kræftfremkaldende stoffer. Sundhedsmæssigt har konceptet derfor betydning for forbrugeren. Den sortbrogede landrace er også gode skovsvin. Med deres kraftige roden i skovbunden bringes jordens frøbank i spiring, så en artsrig flora derved frembringes. Altså styrkelse af skovens biodiversitet.

Læs mere på: www.velfærdsdelikatesser.dk

Mælk

Lotte Bach Larsen informerede om de igangværende nordiske undersøgelser omkring mælkekvalitet fra gamle racer under økologiske forhold, som for Danmarks vedkommende pågår på Aarhus Universitet under navnet "NordMilk projektet". Et projekt som sker i samarbejde med mejeriet Naturmælk, hvor seks af mejeriets mælkeleverandører afprøver 42 køer indsamlet fra i alt 4 besætninger. Racemæssigt er de fordelt med 28 RDM 1970, 2 SDM og 12 SJM. På mange måder ligner mælken fra de prøvede dyr andre racer. Der er dog fundet nogle sjældne proteinvarianter. Endvidere har mælken fra en RDM besætning et markant højere fedt- og proteinindhold. Et faktum som Lotte Bach Larsen sætter i forbindelse med den pågældende besætnings høfodring og lave mælkeudbytte.

 Med hensyn til SJM er founderbesætningen på Oregaard ikke medtaget, fordi den ikke malkes for tiden, og de fleste dyr som indgår blandt de nuværende forsøgsdyr er vist af den rekonstruerede jyske type. Efterfølgende fortalte Lotte Bach Larsen mig, at man med den igangværende undersøgelse opererer med nogle meget kortfristede bevillinger. Man overvejer om muligt senere at inddrage dyr fra flere andre avlere.

 Læs mere på: www.nordmilk.nordgen.org

Alt i alt var det et arrangement, der var værd at køre efter.

IMG 0651p

Bevaringsudvalgets formand, Knud Erik Sørensen, skabte god stemning, og sang for i højt humør med "Marken er mejet"

IMG 0714p

Her er det Jens Ole Mols der holder sin valgtale for forsamlingen. Kort efter kunne han til sin store glæde konstatere, at han var genvalgt til at repræsentere fåreavlerne i Bevaringsudvalget.

IMG 0653p

Bent Hindrup Andersen, Dyrenes Beskyttelse, talte om successen omkring konceptet Velfærdsdelikatesser.

IMG 0679p

Professor Lotte Bach Larsen er midt i nogle undersøgelser omkring mælkekvalitet hos kvæg af gamle danske racer. Undersøgelserne foretages i samarbejde med masterstuderende Anette Kienke Mikkelsen.                                                                                                                                                                                            

DSC 67490

Deltagerne til symposium for Biodiversitetsgårde på Knuthenlund mødte dette dejlige syn ved indkørslen til godset: En flok dejlige malkekøer af gammel Rød Dansk Malkerace

Susanne Hovmand-Simonsen havde inviteret til et symposium på sit økologiske gods Knuthenlund lørdag d. 22/8. Vejret var med os, da 26 deltagere blev budt velkommen af formanden for foreningen af Biodiversitetsgårde i Danmark Holger Jessen. Susanne tog hurtigt over og fortalte levende og engageret om det gods, der har været  familiens eje i over 100 år, som hun overtog i 2006 og som hun insisterede på skulle drives økologisk trods hendes rådgiveres mening om, at det ikke kunne lade sig gøre.

Hun lagde ikke skjul på, at det havde været svært - til tider meget svært, men det vi så, var et økologisk landbrug med kvæg, grise og får der i udpræget grad arbejder med naturen med en høj grad af biodiversitet til følge. En masse projekter med de vilde dyr og planter har de deltaget i bl.a. med Naturstyrelsen om Flagermus (en flagermus spiser ca. 3000 insekter pr. nat fik vi at vide) og Grøn Løvfrø og Ornitologisk Forenings projekt om indhold af biodiversitet vandt de med flest sangfugle på ejendommen. Genplantning af vilde hegn med bl.a. Kræge og Hvidtjørn samt vilde urter i insektstriber på markerne har haft effekt.

De har arbejdet intenst med at forbedre deres kompost. Resultatet er, at 95% af næringsstofferne nu bevares. Dette, samt en del bælgplanter i sædskiftet, betyder, at der kun tilføres 28 kg. N årligt på hele gården (300 ha.)

De 30.000 der årligt besøger Knuthenlund kan se nogle af de gamle danske husdyrracer; sortbroget landracegris laves der 1000 slagtesvin af årligt. Som noget ekstremt sympatisk vil den ene kunde have grisene skudt på marken og til den anden skal de blot køre 15 min. til slagteriet! Susanne har lidt kvæg af den truede race Rød Dansk Malkerace - planen er, at øge besætningen så der kan laves en Mariboost - en original Mariboost fra vores røde ko - sådan !

Efter rundvisning og indholdsrig information om landbruget på stedet var der frokost. Herlige produkter fra godset.

Første indlæg efter frokost var Rikke Lundsgård fra Danmarks Naturfredningsforening. Hun sidder i IOAS - en international økologisk organisation, der bl.a. har med salg af varer over grænserne at gøre. Som på seminaret sidste år på Brydegaard om Arkegårde lovede hun DN`s støtte til arbejdet med at udbrede Biodiversitetsgårdene. DN kan være behjælpelig på mange leder ex. ved valg af afgrødesorter samt kontakt til forskere (som forventes en stor rolle i arbejdet med Biodiversitetsgårdene, ref.). Hun talte om NaturplanDanmark og vi skal være med, når den skal udmøntes.

Næste indlæg var Jørn Jespersen, der var formand for Natur og Landbrugskommisionen. De havde i kommisionen prioriteret, at de anbefalinger, 144 i alt, de kom med, var nogle der kunne lade sig gøre. Han nævnte hvad de ikke støttede - bl.a. stor vækst i landbrugsproduktionen. Hvorimod det skal kunne betale sig at lave bedre (natur-miljø-og klimavenlige ref.) produkter. Fremtiden er bedre produkter, sagde han, produkter med værdi.

Implementering af de 144 anbefalinger vil kræve udvikling af forretningsplaner for landbruget, som skal skelnes mere i ekstensive og intensive produktioner. Mange anbefalinger om sammenhængende naturarealer - NaturPlanDanmark; naturen skal styrkes alle steder - specielt lokalt i agerlandet.

Der er brug for en omfordelingspolitik af N-kvoter; det giver ingen mening med rigide miljøregler, der giver samme N-kvoter uden at tage hensyn til jordens beskaffenhed. Det samme gælder tilladelser til dyrehold, som skal afgøres af emissionen og de lokale forhold mere end af rigide miljøregler. Igen udvikling af forretningsplaner til at understøtte den begavede udnyttelse af jord og natur.

Økologi i mere end 20 år - er markedsorienteret og udviklet under kommersielle markedsforhold; udvikling af forretningsplaner er nødvendige for at øge kommercialiseringen og derved underbygge økonomien.

Undervisning og rådgivning i ekstensivt landbrug skal på linie med intensivt landbrug - man kan sagtens være intensiv i det ekstensive landbrug - der betyder bare, man er ude efter detaljerne og får mest ud af det ekstensive landbrug via forretningsplaner.

Birgitte Escherich fra Madselskabet A/S (tidl. Madmarked) var sidste oplægsholder. En bombe af entusiasme og engagement som det er svært at referere; et følelsesladet indlæg om, hvad vi gør ved kloden - jorden, dyrene og os selv. Hvad er det vi spiser? Vi skal lave mad, der skaber "salutogenese" = sund mad. Hun viste nogle meget sigende overhead. Bl.a. én med varens pris sat op som "nettopris" og "bruttopris" - forstået på den måde, at de sygdomme og dertilhørende udgifter der følger af næringsfattig mad, ikke er indregnet i "den almindelige" pris. Sagt med andre ord: junkfood burde være dyrest.....!

Bøger hun anbefalede: "Ecological publich health" af Tim Lang og Geof Rayner samt "Økologisk Intelligens" af Daniel Golemann.

Tak til Susanne Hovmand for initiativet og for en berigende dag.

Lilli Jensen

DSC 64790

Formanden for Biodiversitetsgårde i Danmark, Holger Jessen (t.h.m.), hilser på formanden for Natur- og Landbrugskommissionen, Jørn Jespersen og frue (t.v.), ved symposium for Biodiversitetsgårde på Knuthenlund Gods. Til højre for Holger Jessen ses sekretær i Bevaringsudvalget, Malene Karup Olesen samt formanden for Gamle Danske Husdyrracer, Lilli Jensen.

DSC 64970

Godsejer og næstformand i Biodiversitetsgårde i Danmark, Susanne Hovmand-Simonsen, beretter for deltagerne om Knuthenlund og hendes engagement i økologi, gamle husdyrracer, biodiversitet samt produktion af mejeriprodukter og andre specialprodukter.

DSC 6510

På Knuthenlund gøres der en stor indsats for biodiversiteten, herunder for løvfrøen, flagermus og fugleliv. Der er massere af levende hegn, og markerne holdes helst under 10 ha, selvom det er et stort gods.

DSC 65170

Der er massere af forskellige urter at smage på.

DSC 6537

På Knuthenlunds jorde dyrkes gamle plantesorter. Her den lokale højproteinrige gråært, Lollandske Rosiner.

 DSC 6568

De nyindkøbte Danske Landhøns fra lektor Hans Ranvig havde travlt med at indfange insekter under godsets æbletræer.

DSC 65850

Den gamle svinerace, Sortbroget Dansk Landrace, er blevet den helt store succes for Knuthenlund. Kødet sælges for en høj pris til restauranter og det københavnske marked.

DSC 66240

Forsamlingen på vej til godsets stalde. Hovedbygningen ses til venstre.

DSC 66310

Deltagerne på vej ind til frokost, hvor en masse lækkerier fra Knuthenlunds jorde, stalde og gårdmejeri ventede.

DSC 66930

Deltagerne gav værtinden Susanne Hovmand-Simonsen stor ros for den delikate frokost inden indlægsholderne fik ordet.

DSC 66360

Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening, talte varmt for Biodiversitetsgårdskonceptet. Organisationen er behjælpelig med eksperthjælp, så planerne kan blive en succes.

DSC 667100

Formanden for Natur- og Landbrugskommissionen, Jørn Jespersen, fremhævede, at der er brug for en omfordelingspolitik af kvælstof-kvoter. De bedre jorde kan tåle mere, og de ringe mindre. Jørn Jespersen billigede tanken bag Biodiversitetsgårdskonceptet, hvor gamle plantesorter med ringe kvælstofbehov kombineres med gamle nøjsomme husdyrracer for de følsomme agerjorde.

DSC 67100

 Birgitte Escherich, Kostkompaniget, slog på, aqt fremtidens fødevarehandel har simple værdier: Naturlig, ærlig, nær og fornuftig. Det handler blandt andet om så tæt på naturen som overhovedet muligt, gennemsigtighed af produktionen bag varen, lokal fødevarehandel samt hensyntagen til miljø og omgivelser. Principper, som Birgitte Escherich mener passer lige i øjet med Biodiversitetsgårdene.

DSC 67340

 Birgitte Escherich leverede det mest følelsmæssige indlæg, som på den anden side var særdeles informativt og fagligt vel underbygget. Hun fortalte om, hvordan hun ikke helt sjældent indkasserede en krammer fra sympatisører hun mødte på gaden. Det skete også denne gang, da en dybt bevæget deltager, Jørgen Nielsen fra Gamle Danske Husdyrracer, rejste sig under de højlydte klapsalver for at takke hende for det fantastiske engagement for lødige fødevarer.

DSC 67270

En fantastisk afslutning på en fantastisk dag!

 

 MG 4310 1

Nu har Du mulighed for at høre nærmere om den ny bevægelse for Biodiversitetsgårde. Det sker når Foreningen Biodiversitetsgårde i Danmark d. 22 august holder deres første arrangement på det økologiske gods Knuthenlund på Lolland. Godsets ejer Susanne Hovmand gør en masse for at øge biodiversiteten i landbruget, og der er en stor svinebesætning af Sortbroget Dansk Landrace, hvor kødet afsættes til fine slagtere og restauranter i hovedstaden. Lige nu er Susanne ved at opbygge en malkebesætning af Rød Dansk Malkerace med henblik på produktion af oste fra eget gårdmejeri.

Alle er velkomne til det interessante symposium.

"Biodiversitets Gaarde i Danmark"

Hermed har vi fornøjelsen af, at invitere til vores symposium i Foreningen "Biodiversitets Gaarde i Danmark", som finder sted hos:

Susanne Hovmand- Simonsen, Knuthenlund, Knuthenlundvej 7, 4952 Stokkemarke, lørdag den 22. august fra kl 10-16

Symposiet er foreningens første arrangement, hvor vi vil forsøge at sætte forskellige vinkler på Biodiversitet, og værdien af at arbejde med plantegenetiske ressourcer og gamle husdyrracer.

Nogle af de spørgsmål vi gerne vil sætte fokus på er, hvad betyder biodiversitet for naturens balance og kan der evt. drages sammenhænge til klimaet også, har det nogen værdi at vi bevarer originale plantegenetiske ressourcer og gamle husdyrracer, hvad betyder biodiversiteten for vores egen, planternes og dyrenes sundhed og kan det måske påvirke smagen også?.

Planen med symposiet er, at Susanne Hovmand- Simonsen starter med en rundvisning på Knuthenlund, hvorefter vi spiser frokost. Herefter har vi 3 indlægsholdere med spørgsmål og diskussion:

Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening, Jørn Jespersen formand for Natur og Landbrugskommissionen samt Birgitte Escherich fra Madselskabet A/S til at være foredragsholdere.

Kl 10.00-10.15          Velkomst og præsentation af dagens program

Kl 10.15-12.00          Rundvisning på Knuthenlund v/Susanne Hovmand- Simonsen

Kl 12.00-13.00          Frokost

Kl 13.00-13.50          Foredragsholder inkl. spørgsmål og diskussion

Kl 13.50-14.00          Pause

Kl 14.00-14.50          Foredragsholder inkl. spørgsmål og diskussion

Kl 14.50-15.00          Pause

Kl 15.00-15.50          Foredragsholder inkl. spørgsmål og diskussion

Kl 15.50-16.00          Afrunding og afslutning

 

Prisen for dagen er frokost kr. 159 + drikkevarer.

Tilmelding til Bjarne Hansen på tlf. 21 15 87 06 - meget gerne på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Senest mandag d. 17 august.

Da de gamle husdyrracer var en naturlig del af
hverdagen i Danmark med ex. røde køer overalt på Fyn og øerne, var der ikke
mange, om overhovedet nogen, der vidste hvad "biodiversitet" var.

Men biodiversitet er kommet på dagsordenen. Med
industrialiseringen og det moderne landbrug er både den vilde og domesticerede
natur trængt. Adskillige dyreracer og plantesorter er forsvundet og
endnu flere er truet af udryddelse verden over - det er viden for enhver i dag.

Husdyrene er en del af verdens biodiversitet. Over
hele kloden kæmper bønder for at bevare deres oprindelige husdyrracer. Det er
fristende for en afrikansk bonde, at krydse sine køer eller geder med moderne
racer for at øge mælkeproduktionen. Risikoen er, at dyrene mister den
indbyggede robusthed f.eks. overfor tørke.

De oprindelige - gamle - husdyrracer er robuste med en
god evne til at klare sig uden tilskudsfoder. Temaet for den Internationale
Biodiversitetsdag i år er "Biodiversitet for Bæredygtig Udvikling".

Vi har stadig bestande af de gamle husdyrracer
herhjemme - takket være avlere der gik mod strømmen og nægtede at krydse
med dyr, der kunne give et højere udbytte. Takket være dem har
vi dyrene, der kan danne grundlag for en bæredygtig udvikling.

På foreningens vegne takker jeg alle -
mange lever ikke mere - der i tidens løb har lidt afsavn af
forskellig art for at bevare deres dejlige husdyr, som de fandtes gennem
generationer - GLÆDELIG BIODIVERSITETSDAG !

Lilli Jensen, Formand

https://www.cbd.int/doc/?meeting=005427

http://nr.iisd.org/events/international-day-for-biological-diversity-2015/

 

 

Fødevareministeret - NaturErhvervstyrelsen - har netop udsendt meddelelse om, at frossen tyresæd fra gamle racer i Statens Genbank på visse betingelser frigives til brug blandt interesserede bevaringsavlere. Hos foreningen "Gamle Danske Husdyrracer" modtages meddelelsen med særlig begejstring. I ikke mindre end 25 år har bevaringsorganisationen kæmpet for, at overtale skiftende genbevaringsudvalg til at få sæden fra de gamle tyre af Rød Dansk Malkerace frigivet til brug for bevaringsavlen, så man kunne opnå en bredere genetisk diversitet i den udryddelsestruede race. En sag som den senere  stiftede avlsforening "Den Røde Ko" engagerede sig aktivt i.

Det drejer sig om 22 RDM-tyre tappet i perioden 1965 til 1983. Tyren Horsens Vang er født helt tilbage i 1957, og der er flere andre meget gamle tyre i samlingen. Skærpede veterinære regler for tyre tappet før 1991 førte til, at det første genressourceudvalg talte om at destruere alle de gamle tyre. Stig Benzon, der var formand for foreningen "Gamle Danske Husdyrracer", slog i bordet over for udvalget på et møde ved et historisk dyrskue i "Den Fynske Landsby" i 1990. Han betegnede det som en skandale, hvis man gjorde alvor af den planlagte destruktion af lageret på grund af den kommende forordning. Samtidig fremkom Benzon med en redningsplan, som man valgte at tage til efterretning. Sæden fra de gamle tyre skulle virologisk prøves, akkurat som man praktiserer det med importeret sæd. At der imidlertid skulle gå 25 år før alle tyrene blev undersøgt, kunne forslagsstilleren dog ikke vide.

På daværende tidspunkt var der endnu 25.000 rene RDM-køer tilbage, men Dansk Landbrugs egne beregninger viste, at den engang million-tallige race ville være uddø ved årtusindskiftet, hvis der intet blev foretaget. De barske realiteter var, at år 2000 var der kun godt 100 køer tilbage. Landbrugets statestik ramte altså uhyggelig præcis!

Frigivelsen af de gamle rene tyre sker under et forholdsvis nyt, mere avlerdomineret udvalg og under en Fødevareminister samt et embedsværk, der viser bevaringsarbejdet større bevågenhed og forståelse. Heldigt, kan man sige, for Aarhus Universitet må nu, efter at have gentestet racen, erkende, at den gamle røde race er på vej ind i en genetisk flaskehals. Vejen ud af den tiltagende meget tætte slægtsskabsavl er netop brug af et større antal handyr.

Frigivelsen gælder også en række tyre af Dansk Korthorn og Sortbroget Dansk Malkerace, som er fordanskede udenlandske racer.

Lilli Jensen, formand

Foreningen "Gamle Danske Husdyrracer"

 Efter 25 års kamp frigives gamle danske tyre

 Den gamle tyr Samsø Ulf fra 1961 er også blandt dansk landbrugs kronjuveler i statens genbank. Denne og 21 andre gamle tyre af autentisk Rød Dansk Malkerace uden opblanding med fremmede racer er blandt de tyre som nu frigives til brug for et bedre bevaringsarbejde. Den gamle race er idag så sjælden, at folk snart kun kender den fra gamle danske spillefilm. På Bevaringscenter Oregaard på Nordfyn, Thorshøjgaard i Nordsjælland samt på Knuthenlund Gods på Lolland er planen at igangsætte økologiske mælkeproduktioner på nogle af de sidste eksemplarer af racen.

Foreningen Gamle Danske Husdyrracers mærkesag - Arkegårde/Biodiversitetsgårde - er netop kommet på Finansloven. Regeringen har sammen med forligspartierne Enhedslisten og SF bevilget 10 mill.kr., fordelt med 2,5 mill. årligt over de næste 4 år.

Arkegårde/Biodiversitetsgårde er økologiske gårde, hvor man kombinerer gamle plantesorter og husdyrracer med landskabs- og naturpleje. Konceptet bygger altså på, at samle en lang række elementer indenfor biodiversitet til kraftfulde og bæredygtige enheder.

I bevaringshistoriens første årtier har det i høj grad handlet om overlevelse for de gamle racer. Med Arkegårdene/Biodiversitetsgårde åbner der sig helt nye perspektiver. Indtil nu har det primært drejet sig om at være potentielt genetisk reservedelslager. for de moderne husdyrracer. I øvrigt i høj grad betalt af idealistiske bevaringsavlere, fordi dyretilskuddet ikke dækker de reelle omkostninger. Det ny Arkegårdskoncept bygger derimod på at sælge almennyttige ydelser til samfundet suppleret med indtægter fra økologiske højværdiprodukter. Arkegårdskonceptet kan sammen med ønskede nye mulige ejerformer i landbruget, sikre de gode rammebetingelser man hiodtil har savnet.

DSC 7111 2

Sortbroget Jysk Malkekvæg nyder sommeren.

2014 en milepæl i bevaringsarbejdet

Det forgangne år 2014 må ses som en milepæl for arbejdet med at redde gamle danske husdyrracer. Det ny mere avlerbaserede Bevaringsudvalg er kommet godt i gang og Danmarks nye fødevareminister Dan Jørgensen som vægter miljørigtigt landbrug og dyrevelfærd er tiltrådt. Ilse Friis Madsen fra organisationen Grøn Hverdag spørger i begyndelsen af året Stig Benzon, om han vil skrive en artikel om gamle husdyrracer til deres blad af samme navn. Han benytter lejligheen til at lade artiklen omhandle ønsket om at skabe et nyt dansk netværk af Arkegårde i Danmark. Inspirationen er kommet, fordi foreningen Gamle Danske Husdyrracer arbejder sammen med den tyske bevaringsforening GEH og Bevaringsforeningen for Anglerkvæg. Møder i dette regi  holdes på en Arkegård, nemlig Hof Luna ved Harzen.

Artiklen om Arkegårde modtages med stor begejstring mange steder. Arkegårdstanken fører endda til, at fødevareminister Dan Jørgensen tager imod et tilbud fra foreningen Gamle Danske Husdyrracer om at lave et officielt ministerbesøg på nogle bevaringssteder i det fynske område. På Danmarks Naturfonds gods, Skovsgaard, hører ministeren en lang række indlæg om de positive muligheder der er for Danmark ved at etablere Arkegårde (se tidl. artikel "Positivt ministerbesøg"). I kølvandet på dette vellykkede besøg, hvor den begejstrede minister stiller i udsigt at arbejde positivt for sagen, søger en gruppe særligt interesserede i Arkegårdenes fremme med tætte relationer til Økologisk Landsforening, om støtte til en studietur til Tyskland. Endvidere om midler til et seminar om Arkegårde. Det drejer sig om en særlig pulje hos NaturErhvervstyrelsen som Bevaringsudvalget administrerer. Bevaringsudvalget bevilger imødekommende disse midler. Såvel studietur som seminar forløber særdeles positivt. (se link nederst i artiklen, til "Arkegårde - Biodiversitetsgårde med in-situ bevaringsopgaver" af Mette Meldgaard, Strynø, samt "Tyske Arkegårde", ligeledes af Mette Meldgaard).

Umiddelbart før Arkegårdsseminaret på Brydegaard ved Assens, kommer den fantastiske meddelse om, at der nu bevilges 10 mill.kr. til Arkegårde/Biodiversitetsgårde. Dvs. at den nye bevægelse får et betydeligt rygklap, og vi kan nu, overvældet af glæde, offentliggøre det netop vedtagne udmøntningsdokument fra Folketinget. Det er nu overgivet til Bevaringsudvalgets administration, som supplement til andre gode ordninger udvalget administrerer.

Dyrskue 55 2

Gammel Dansk Landraceged ser nysgerrigt ind i fremtiden.

pdfArkegaarde-WEB.pdf1.65 MB

pdftyske_arkegaarde_web.pdf3.62 MB

En avler med truede gamle husdyrracer nordenfjords er i slemt bekneb for en brugt traktor til at håndtere næsten tonstunge wrap-græsballer etc...Situationen er nærmest håbløs for familien, da de p.t. ikke selv har midler til at købe en anden traktor.

Vi lader nødråbet gå videre og spørger, om der er nogen der har en gammel traktor stående, gerne med firehjulstræk og frontlæsser. Traktor uden frontlæsser er også ok, da ballerne så kan flyttes med et tregrenet spyd i trepunktsophænget.

Det kan også være, at der er nogen som vil donere pengebeløb - stort eller lille - til en traktor til den nødstedte familie.

DSC 9148

Er du interesseret i at hjælpe kan du kontakte foreningen Gamle Danske Husdyrracer`s formand, Lilli Jensen, Kgs. Lyngby på tlf. 26 85 34 79 eller via mail på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Det er en fantastisk idé med Arkegårde udtalte fødevareminister Dan Jørgensen til Fyens Stifttidende i forbindelse med sit besøg på en række lokaliteter med gamle danske husdyrracer i fynsområdet d. 1. september.

IMG 2182 4

Fødevareminister Dan Jørgensen.

Dagen startede på Skovsgaard Gods på Langeland. Skovsgaard ejes af Danmarks Naturfond under Naturfredningsforeningen og drives økologisk. Under formiddagskaffen hørte Dan Jørgensen og andre interesserede indlæg, der alle fra forskellige vinkler understøtter idéen om Arkegårde. Præsidenten for Danmarks Naturfond Ella Maria Bisschop-Larsen bød velkommen, hvor hun bl.a. fortalte, at der var opbakning i Naturfonden til det Arkegårdskoncept, som Stig Benzon havde skitseret i tidsskriftet Grøn Hverdag (nr.1, marts 2014). På arkegården, som også kan kaldes en biodiversitetsgård, integreres gamle husdyrracer og plantesorter i et ekstensivt økologisk landbrug til gavn for miljøet og biodiversiteten i agerlandet.

IMG 2153 3

 Ordstyrer Peter Storm, Middelfart, underholder forsamlingen. Til daglig er han byrådsmedlem i Middelfart og tilser iøvrigt det Jyske Kvæg ved Hindsgavl Slot for Oregaard.

Efter flere indlæg af personer, som bakker ideen om et netværk af kommende Arkegårde  Danmark op, gav fødevareministeren udtryk for sin begejstring over konceptet. Han sagde bl.a. "For miljøet er det noget af det allermest bæredygtige, at dyrke jorden og planterne ligesom man gjorde før i Danmark. Vi tænker naturen, miljøet og dyrenes naturlige adfærdsbehov ind. Produkterne bliver sundere og kommer til at smage bedre. Derfor vil jeg gerne gøre alt, hvad jeg kan, for at støtte projektet politisk".

IMG 2127 2

Indlægsholder konsulent Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening argumenterer her ihærdigt for Arkegårdsidéen. Han mener bl.a. at Arkegårde kan blive gode lærepladser for landbrugselever. I forgrunden to andre gode indlægsholdere: Mette Meldgaard Stjernholm, Strynø, der mener det vil være oplagt, at en stor del af Arkegårdene placeres i de små danske øsamfund. Holger Jessen opdrætter af Sortbroget Jysk Malkekvæg og leder af landbruget på Herregårdsmuséet Hessel talte ligeledes varmt for Arkegårdstanken.

Efter kaffe og indlæg skulle dyrene besigtiges. Det foregik på hyggeligste vis i hestevogne; to vogne med forspand af slesvigere fra Per og Gustav Jørgensen på Solbjergaard ved Dannemare på Lolland og een med nordbakkere fra Langeland.

IMG 2208 5

Inden turen i hestevogn var der tid til fotografering. Her er det pressefotograf Niels Svalebøg Mogensen, Fyns Stiftstidende, der foreviger Dan Jørgensen med et af spandene af de dejlige slesviske jyske heste fra Solbjerggaard.

DSC 8548

Højt humør i hestevognen. I forgrunden Naturfondens formand Ella Maria Bisschop-Larsen og Stig Benzon, Oregaard, på bukken Dan Jørgensen sammen med kusken Gustav Jørgensen fra Solbjerggaard.

Det er racen Ø-kvæg/Agersøkvæg fra Oregaard, der afgræsser Skovsgaards arealer, og dyrene var lokket frem til hegnet med lidt "koguf", så man rigtig kunne se dem. De brogede dyr pynter i det afvekslende landskab. På noget af ruten gik turen gennem et stykke "urskov"; urørt skov hvor jorden aldrig har været dyrket.

IMG 2235 6

Hestevognsekvipagerne gør holdt og minister og følge stiger ud for at betragte det udstationerede Ø-kvæg/Agersøkvæg fra Oregaard. I baggrunden Skovsgaards "urskov".

Så var det tid til frokost. Den blev indtaget i Skovsgaards nye økologiske Madmarked; butik og café hvor maden laves af egne og lokale produkter. Vi ville gerne byde ministeren på flæskesteg af den gamle danske race Sortbroget Dansk Landrace, som af René Redzepi fra restaurent Noma har fået udtalelsen "det bedste svinekød jeg nogensinde har smagt", da foreningen "Gamle Danske Husdyrracer" introducerede det med en gris fra Thorshøjgaard. Denne gang var det lækre kød hentet til lejligheden fra den økologiske gård Troldgården ved Hovedgaard i jylland, og smagen var ligeledes i top! Begge steder anvenders avlsmateriale fra founderbesætningen på Oregaard.

IMG 2319 7

Fødevareminister Dan Jørgensen udtrykte begejstring for madens intense smag i Skovsgaards Mad Markeds restaurent: Flæskesteg af økologisk gris af Sortbroget Dansk Landrace fra Philip Dam Hansen, Troldgaarden og friske grøntsager fra godsets urtehave. Hertil prikken over ièt - den skønneste æblemost fra Mette Meldgaard Stjernholms frugtplantage på Strynø. Ved siden af ministeren Ditte Dørr, bestyrelsesmedlem i foreningen Gamle Danske Husdyrracer.

Efter måltidet, som ministeren var synlig begejstret for, kørte vi direkte til Oregaard for at få kaffe og kage i et stort telt på marken. En flok dejlige røde køer med kalve græssede på den anden side af eltråden.- kaffe, kage og røde køer på grønt græs og en for sagen positiv minister - hvad mere kan man forlange?

IMG 2341 8

På Oregaard mødte Nordfyns borgmester, Morten Andersen, op for at hilse på fødevareministeren. Dan Jørgensen er som bekendt socialdemokrat og borgmesteren venstremand. Det gav dog absolut ikke denne dag uoverensstemmelser. Borgmesteren har i en lidt anden forstand fået en rød opdragelse. Hans fødehjem i Smidstrup var nemlig et af landets førende avlscentre for Rød Dansk Malkerace.

IMG 2352 9

Der var rift om Johannes kringle. Her serverer Dan Jørgensen et ekstra stykke for borgmester Morten Andersen. I baggrunden en bronceskulptur af en Rød Dansk Malkerace - Holelevtyren.

Sidste indslag var Borgbanken og engen ved Hindsgavl Slot. Her græsser en lille flok Jysk Kvæg - 8 køer med store kalve og en tyr på engen ud til Lillebælt. Tidsplanen holdt på minuttet, og vi tog glade afsked med ministeren; glade, primært fordi vi i Dan Jørgensen har en fortaler for at redde og bruge de gamle husdyrracer i et naturnært landbrug, sekundært fordi vejret artede sig, og vi kunne besigtige dyrene i tørvejr.

IMG 2389 10

Dan Jørgensen skulle lige sikre sig et godt billede af det Jyske Kvæg, der græsser ved Borgbanken nær Hindsgavl Slot, inden han, efter et mere end 8 timer langt besøg, takkede af og skulle videre med ministerbilen.

Kort før Dan Jørgensen tog afsked med os, blev han interviewet til Middelfart Lokal TV. Her sagde han: "Det har været en fantastisk dag, hvor jeg har været rundt på Fyn og Langeland for at se på forskellige steder, hvor man holder gamle danske husdyrracer og det er noget, jeg som fødevareminister går ret meget op i, fordi det er meget, meget vigtigt, vi bevarer de her racer - det er vigtigt af mange årsager, for det første er det vigtigt, fordi de har nogle gener, som meget nødigt skulle gå tabt. Det nytter ikke noget vi kun har køer, der kommer fra én lille genbase, vi er nødt til at bevare det gamle og det brede genmateriale - og så handler det også for mig om historie og kultur og tradition. Jeg synes det vil være rigtig, rigtig skidt, hvis vi ikke også i fremtiden, kan nyde de her helt fantastiske dyr, som går bag os her nede på engen. Det handler om genetik, men det handler også om mere end det - det handler om historie og traditioner - vi er jo et landbrugsland i Danmark, det skal vi være glade for og stolte af - i dag er vi så et landbrugsland på en megen anden måde end vi  var i fortiden - fordi i dag er det et meget intensivt og meget effektivt landbrug, det er der selvfølgelig gode ting at sige om, men det vi bare skal huske på er, i alt den her jagen efter effektivitet, skal vi passe på, vi ikke kommer til at miste noget af det, som også betyder noget og jeg synes det er vigtigt, vi holder fast i de her gamle racer og det er også derfor de mange ildsjæle jeg har mødt i dag, dem vil jeg virkelig bakke op, fordi jeg synes at deres engagement er helt fantastisk - tænk sig at de gør alt det her for en sag, som jo er vores allesammens".

IMG 2400 - Kopi1

Ministeren interviewes til Middelfart Lokal TV.

Fremtidens fødevarer af gamle husdyrracer

Niels Stokholm og Sortbroget Landracegris.

Den trejde september er der landet over premiere på filmen "Så meget godt i vente". Den er optaget hos Niels Stokholm og Rita på Thorshøjgaad i Nordsjælland.Gården drives biodynamisk og der arbejdes bevidst og målrettet på at få de bedste smagskvaliteter i afgrøder og fødevarer.

Husdyrerne er af de truede gamle racer: Rød Dansk Malkerace og Sortbroget Dansk Landracegris.

Filmen sætter focus på industrilandbrugets regler og konrol organer i forhold til en bonde, der focusere mere på kvalitet fremfor kvantitet i gårdens produktion. Niels og Rita forsøger også at give dyrene mulighed for at leve så naturligt som muligt.

fødevare33 2

Rene røde køer af Rød Dansk Malkerace af gammel type, denne race fandtes overalt i Danmark for bare 50 år siden. Den er nu ydryddelsestruede med ca. 200 dyr tilbage.

 fødevare41 4

Kok Rasmus Kofoed, Restaurant Geranium, ved "Høets Dag" på Thorshøjgaard.

fødevare40 3

Claus Meyer,- kok og iværksætter, ved "Høets Dag" på Thorshøjgaard.

Efter filmen er der en direkte elektronisk diskusion mellem Niels og andre om emnet, man kan sms`e til dette panel. Læs mere på www.doxbio.dk

 

 

Christiansborgmediet Altinget.dk har i foråret haft en debat om økologisk landbrug. Formanden for Økologisk Landsforening Per Kølster, var sidst i rækken af debattører og udtaler bl.a.(fra Økolodisk Landsforenings nyhedsmail maj 2014):

"Økologisk mad og økologisk landbrug er vores bud på et rationale, der forener viden med sund fornuft. Økologien er en udviklingsvej, som i stigende grad forsøger at møde de udfordringer, vi som samfund er stillet overfor i forhold til at sikre fødevarernes lødighed, kvalitet, vores sundhed, naturens mangfoldighed, miljøets og klimaets tilstand og dyrenes velbefindende...

Selvom økologien overordnet set er en ekstensivering af landbrugsdriften, så er den set i forhold til beskæftigelsen udtryk for en intensivering. Økologien bidrager positivt til landdistriktsudvikling, til innovation og til udvikling af nye markeder og markedsformer. Økologiens samlede samfundsgevinster skal derfor ikke undervuderes...

Dansk landbrugs fremtid ligger ikke i animalsk storskalaproduktion. Landbrugets fremtid kan derimod ligge i at være en global rollemodel for udviklingen af et bæredygtigt landbrug. Fremtidens landbrug".

De lavtforædlede gamle husdyrracer er udviklet i en tid hvor landbruget var mere ekstensivt end i dag, derfor passer de perfekt til et sådant landbrug.

Selvom samtlige gamle kvægracer stadig er stærkt truede, kan vi takke vedholdende idealistiske avlere for, at dyrene stadig er her og er øget i antal, så der er noget at bygge på.

Lilli Jensen, formand GDH

Gum 429hj

 Rød Dansk Malkerace, i baggrunden ses Oregaard.

IMG 1905aIMG 1906a

Af Stig Benzon

I foreningen "Gamle Danske Husdyrracer" arbejder vi så vidt muligt på at holde de gamle lokale landracer i deres respektive lokale områder. I de egne de i tidernes morgen er dannet som racer.

Disse Jyske køer på billederne hér er dog mod sædvane netop lukket ud på den fynske side af Lillebælt. Nærmere betegnet ved Borgbanken nær Hindsgavl Slot. Jylland er nemlig af veterinære grunde p.t. lukket land for kvæg, der er opstaldet på Fyn. Rettere sagt:- De må ikke bringes tilbage til opstaldning på Fyn, hvis de bringes på sommergræs i Jylland. Reglerne rammer i høj fynske Oregaards store samling af gamle danske kvægracer.

Grunden er, at Fødevarestyrelsen på andet år forsøger at udrydde den smitsomme sygdom "Salmonella Dublin" i Jylland, hvor der er særlig mange besætninger med smittede dyr. Styrelsen har derfor sat den veterinære grænse ved Lillebælt. Det er dog måske en trøst, at de jyske køer på Fyn kan skue over bæltets smalle vand ved Hindsgavl til det p.t. tabte "hjemland".

Sidste år græssede Oregaards Jyske Kvæg ellers med stor succes hedearealet Vradssande ved Silkeborg samt græsarealerne på Skamlingsbanken og andre steder i Kolding-området. Ved Hindsgavl Slot græssede Ø-kvæget / Agersø-kvæget, der nu er overflyttet til Skovsgaard på Langeland.

Vi håber at de veterinære forhold snart bringes i orden, så de jyske køer atter kan opholde sig i Jylland om sommeren, og at det går så godt med opformeringen af Ø-kvæget på Skovsgaard Gods, at der atter kan bringes dyr af denne udryddelsestruede race tilbage til Hindsgavl.

 

V  3194skovsgaardhj

Mere end 1000 personer var mødt op på Skovsgaard for at opleve det udryddelsestruede Økvæg blive lukket ud på sommergræs.

Vi beklager den forringede billedkvalitet fra mobiltelefonoptagelsen.

V  7938skovsgaardhj

 Økvæget i fuld firspring

Det udryddelsestruede Agersøkvæg - også benævnt Økvæg - har fået nye græsgange. Det kunne mere end 1000 deltagere konstatere ved søndagens åbning af det ny Madmarked på Danmarks Naturfondsøkologiske gods Skovsgaard på Langeland. Skovsgaard har nemlig udlejet godsets 100 ha græsenge samt staldbygninger til økvægets ejer, det økologiske firma "In Situ-Food", der er en del af det nordfynske bevaringscenter Oregaard`s aktiviteter.

Som ved enhver god aftale er der fordele for begge parter. Det publikumsåbne Skovsgaard, der hvert år besøges af ca. 40.000 gæster, beriges med en attraktion yderligere. For hovedbevaringscenteret på Oregaard betyder det en lettelse, at der er skabt permanente rammer for en af bevaringsventerets fem gamle danske kvægracer. Endvidere er det en stor glæde at hele Økvægracen overgår til økologisk status, fordi Skovsgaard er økologisk.

Også formanden for foreningen "Gamle Danske Husdyrracer", Lilli Jensen, Kgs. Lyngby, der personligt har været med til at redde Økvæget, er  begejstret over det ny samarbejde. Foreningen har i mange år slået på at konstellationen gamle husdyrracer og økologi er vigtig at få fremmet. Det gælder såvel de markedsføringsmæssige som de faglige aspekter. Økologisk drift med bl.a. store græsandele i foderet og hvor kvæget kommer på græs i sommerhalvåret kommer tættest på det miljø racerne er rundet af. Det begreb som i fagsproget hedder "in situ-bevaring", og som internationalt anses som det ideelle miljø at fastholde gamle racers oprindelige egenskaber i.

Økvæget kommer i høj grad til at afgræsse Skovsgaards strandenge ned til Storebælt. En biotoptype, som racen er vant til hjemme fra øen Agersø, der jo også ligger i Storebælt. Biotopmæssigt må Økvæget derfor føle sig hjemme. Længere mod nord på Langeland kan man se over til Agersø, hvor nu afdøde Lars Peder Nielsen hægede om bedsteforældrenes urgamle kvægstamme med særegne gener.

Madmarked med lokale fødevarer

V  3561skovsgaardhj

Bestyrer af Skovsgaard Madmarked og cafe, Susanne Larsen, fik travlt med at betjene de mange kunder ved åbningen.

 

I forbindelse med at Økvæget blev lukket ud på græs åbnede Skovsgaard for dets ny Madmarked. Der er tale om en slags gårdbutik med alskens bæredygtige fødevarer fra lokalområdet, som godset har etableret i samarbejde med initiativtageren til konceptet, Birgitte Escherich fra firmaet "Præstø Madmarked".

Besøget af gæster, der ville smage på lokal-delikatesserne var voldsomt, at Skovsgaards ganske store butik slet ikke kunne rumme alle de interesserede kunder. De stod som sild i en tønde, og i lang tid var der nærmest kaos ved butiksskranken samt stor kødannelse på brostenene udenfor butikken. 

Firmaet "Præstø Madmarked" er i gang med at udbrede deres banebrydende koncept med kombineret cafedrift og butik for lokalproducerede økologiske varer til et netværk af forretninger over hele landet. Grundtanken er en form for næstekærlighed til gavn for forbruger og landmand. Man springer fordyrende mellemled over, så varen bliver billigere for forbrugeren samt skaber højere fortjeneste til bonden. Når producenten ikke presses på pris, behøver han ikke længere at presse sin produktion til det yderste for at holde skindet på næsen. Det skaber rum for, at gårdmanden kan skabe varer af kvalitet samtidig med at presset på markbrug, husdyr og miljø mindskes.

"Præstø Madmarked" har ansat Susanne Larsen til at bestyre butik og cafe på Skovsgaard. "Fra høst vil alt mel, gryn, kartofler og oksekød komme fra gårdens marker og stalde", hedder det i madmarkedets presemeddelelse.

Åbningstider:

Mellem påske og efterårsferien er Skovsgaard Madmarked åbent alle dage 10.00-17.00. Torsdage er der endda åbent til kl. 21.00, hvor der er økologisk buffet til ganske fornuftig pris.

Af Stig Benzon

IMG 1532x

Dejlige langhårede geder af oprindelig dansk landracetype malt af A.P. Madsen i 1872. Sådan så de ud dengang! Status for landracen af i dag kan man opleve på Bundsbæk Mølle d. 22.6., når Avlsudvalg for landracegeder invitere til stævne. Tilbage i 1980´erne var der ingen geder tilbage af den danske landrace med stambogsoplysninger. Rekonstruktionsarbejdet for racen er udført på baggrund af dyr, der havde fællestræk med den gamle race. I enkelte tilfælde med dyr, hvor de gamle ejere havde kendskab til dyrene langt tilbage.


Avlsudvalg for Landrace geder vil invitere alle landrace gedeavlere til stævne på Bundsbæk Mølle søndag den 22. juni 2014.

Kom med til en hyggelig dag som står i dyrenes tegn både i fortid og i nutid. Vi vil afholde skue til vores dyr i samarbejde med en dommer fra DGU. Der vil være plads til både kid, geder og bukke og vi ønsker at se så mange dyr som muligt. Der vil blive uddelt fine præmier til skuets bedste ged, skuets bedste buk og skuets bedste ged med kid.

Så kom og oplev spændingen ved at konkurere med andre avlere, få skabt nogle kontakter og udbrede netværket sammen med mennesker der har samme interesse.

Skuet vil foregå på Bundsbæk Mølle som er en del af Ringkøbing-Skjern museum. Samtidig med skuet vil der blive afholdt Nordisk Midsommerfest på pladsen. Der kommer bl.andet:

- møllelauget,- smedelauger,-købmandslauget,- bagerlauget,- høslætlauget og biavlerlauget som vil gøre hele Bundsbæk Mølle levende. Udover det er der mulighed for naturvandring, besøg af museerne, fællesspisning og dans om majsstangen.

Hvis man bliver sulten er der gode muligheder til at stille sult og tørst i de hyggelige gamle møllestuer.

Som udstiller er der gratis entre til midsommerfesten.

Du kan se mere om Nordisk Midsommerfest på www.levendehistorie.dk

Stævnet starter kl. 11.00

Nærmere oplysninger bliver sent ud til de deltagende avlere efter tilmeldingen. Ved spørgsmål ring til 29294693 eller mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmelding til Landrace stævne kan ske ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. inden den 1. juni 2014

Vel mødt til landrace stævne 2014

 

Post Danmark har hædret madkunstneren Claus Meyer, der lige har rundet de 50, ved at udgive et par "Meyer-frimørker". Det ene er med en gris af "Sortbroget Dansk Landrace", og med titlen "Nordisk Køkken - æbleflæsk". En flot hyldest til bagmanden bag Nordisk Køkken!

"Det moderne nordiske køkken har taget verden med storm gennem det seneste årti og har været med til at forny vores gamle madtraditioner p radikal måde", citeres designchef i Post Danmark Frimærker, Martin Pingel, for at udtale i en pressemeddelelse i forbindelse med udsendelsen af frimærkernr.

I foreningen "Gamle Danske Husdyrracer" er vi taknemmelige over at Claus Meyer og Post Danmark valgte et motiv, hvor en af vore bevaringsværdige racer indgår. Man kan da også sige, hvilken ret er mere pæredansk end netop æbleflæsk? - Og hvilket flæsk er mere originalt dansk og smagfuldt end det, der kommer fra den sortbrogede gris?

"Gamle Danske Husdyrracer" vil samtidig benytte lejligheden til at lykønske Claus Meyer med den runde fødselsdag. Vi mindes med glæde da Claus Meyer for en række af landets førende madskribenter lancerede prøvesmagningen af kød fra "Sortbroget Dansk Landrace" på den verdensberømte "Restaurant Noma" på Christianshavn i 2006. Køkkenchef Rene Redzepi udtalte, at han aldrig havde haft så godt svinekød at arbejde med før.

Historien bag prøvesmagningen var , at Claus Meyer under et besøg på Oregaard havde sagt til undertegnede, at han kunne tænke sig at smage de sortbrogede svin. For at lade racens kvaliteter komme bedst til udtryk, blev jeg enig med foreningen "Gamle Danske Husdyrracer"s bestyrelse om, at Niels Kristen Stokholm, Thorshøjgaard, som har svin fra hovedstammen på Oregaard, skulle levere kødet. På Thorshøjgaard holdes dyrene "in situ" - på det oprindelige miljøs betingelser. Det giver den optimale kød - og flæskekvalitet - også til nationalretten æbleflæsk, som nu hyldes på frimærke.

Stig Benzon

Meyer Fejrer 50 år og får sortbroget gris på frimærke

819

  Prøvespisning på kød af Sortbroget Dansk Landrace på Restuarant Noma.                                                  511

 Madkunstneren Claus Meyer,- bagmanden til Nordisk køkken.

208

Gris, "Sortbroget Dansk Landrace" på Oregaard, i sit rette miljø. 

 

 

 

 

Foreningens formand Lilli Jensen bød velkommen.

1.Punkt på dagsordenen var valg af dirigent.

Her foreslog formanden, Nette Mouridsen, som blev enstemmigt valgt.

2.Valg af referent.

Rolf Dorset foreslået af formanden og ligeledes enstemmigt valgt.

3.Valg af stemmetæller.

Hans Boysen enstemmigt valgt.

4.Godkendelse af  forsamlingens beslutningsdygtighed og stemmeberettigede medlemmer.

Formanden beklagede, at enkelte kan have modaget indkaldelsen 1-2 dage for sent i forhold til kravet om indkaldelse skal være tilsendt medlemmerne fire uger før generalforsamlingen.

Samtlige godkendte imidlertid uden indsigelse fremsendelsestidspunktet. Alle tilstedeværende havde betalt kontigent og var således stemmeberettigede.

5.Formandens beretning.

Bevaringsarbejdets generellle situation:

Genressourceudvalget er i det forløbne år nedlagt og erstattet med et "Bevaringsudvalg", grundlagt maj 2013, hvilket har givet mere ro. Forventningerne til udvalget skyldes ikke mindst, at en økolog er blevet formand, og at der også er en økolog blandt udvalgets tre kvægavlere.

Bevaringsudvalget fik en bevilling på 5 mio.kr for 2013, og blandtde indkomne forslag var - ved Jørgen Nielsen - støtte til fjerkræ. Hverken til dette projekt eller andre blev der imidlertid bevilget noget, idet pengene skulle være brugt i 2013, hvilket ikke kunne nås.

Et nyt tiltag er Oregaards samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings gods Skovsgaard. Oregaards Ø-kvæg er flyttet dertil, og man kan håbe på fremtidig støtte til bevaringsarbejdet fra denne side.

Ligeledes er der håb om, at de såkaldte ARKE-gårde med blandt andet gamle racer kommer på finansloven.

De positive forventninger gælder også Danmarks Husdyrpark Oregaards mangeårige indsats, ikke mindst takket være den store flerårige økonomiske støtte fra Richard sandmand, en støtte der har medvirket til den voksende bestand af dyr, som yderligere har øget det fortsatte arbejdspres, som ikke mindst hviler på og klares af Jens Benzon.

En busfuld af tyskere tilknyttet bevaringsforening GEH var i sommer på rundtur i Danmark og beså blandt andet svin på Oregaard, og Oregaards ungdyrstalde i Balslev.

Hos den meget indsigtsfulde og erfarne Jørgen Nielsen, Radby, så de høns, ænder og duer, hvoraf ikke mindst sidstnævnte vakte begejstring.

GDH har tilsluttet sig den europæiske organisation SAVE, orginisationen for oprindelige racer. Foreningens aktive medlem Hans Nebel deltog i årsmødet i Holland med et lysbilledeforedrag om vores arbejde. Det er spændende, udtalte Lilli, om det kan føre til noget, eventuelt som opbakning til GDH.

I det kommende år, 2014, kan Oregaard få græsningsproblemer, idet ministeriet har etableret en spærregrænse for kvæg ved Lillebælt på grund af salmonella, således at der ikke må komme kvæg fra vest til øst over bæltet. Oregaard har 23 folde til kvæg over hele landet, og opretholdes spærringen også for de gamle racers vedkommende, vil det medføre store problemer. Man vil søge at opnå dispensation, men står overfor at mange bevaringsavlere har problemer med myndighederne.

Et andet problem er, at nogle af græsningsarealerne er på fugtige områder, hvad der kan påføre kvæget leverikter og lungeorm forårsaget af smitte fra marken.

Der var hverken spørgsmål eller kommentarer til formandens beretning.

6.Regnskab.

Rene Lehmann indledte med at fortælle om sit møde med oregaard, der førte til de ikke mindre end 19 år, han nu har virket som kasserer. Han beklagede, at han på grund af arbejdspres ønsker at træde tilbage som kasserer, så snart en afløser melder sig.

Regnskabets hovedpunkter er.

GDH-girokonto        28.537,53

Landsindsamlingen    6.300,99

Merkur-konto 07     13.043,47

Merkur-konto 15       3.815,31

                             51.697,00

Gereralforsamlingen godtog fremlæggelsen.

7.Valg af bestyrelse.

På valg var formand, næstformand og et bestyrelsesmedlem.

Det blev for samtlige genvalg uden modkandidater, således at bestyrelsen består af følgende:

Lilli Jensen, formand

Stig Benzon

Jørgen Nielsen

Niels Stokholm

Rene Lehmann

Ditte Dørr

Som suppleanter valgtes Hans Boysen og Rolf Dorset.

8.Valg af revisor.

Genvalg.

9.Valg af revisorsuppleant.

Frafaldet.

10.Indkomne forslag.

Ingen forslag forelå.

11.Eventuelt.

Afmægtigheden overfor de veterinære myndigheder var under dette punkt et tilbagevendende emne, blandt andet hvorledes et uanmeldt besøg hos en avler i Jylland af gamle husdyrracer førte til, at de ifølge avleren uden varsel eller undersøgelser dræbte en ældre ko med boltpistol, fordi den ikke rejste sig med det samme de kom ind i stalden. Koen havde få timer forinden gået rundt udenfor med dens kalv.

Det er i høj grad nødvendigt, at avlerne overfor bevaringsmyndighederne formulerer et krav/ønske om, at der kommer en bevaringskyndig med ud sammen med myndighederne, et ønske/krav om særstatus for de gamle racer, der er formuleret i Interlaken-konventionen.

Hertil knytter sig ønsket om at myndighederne er langt bedre orienteret om de gamle racers særstatus.

Det blev derfor foreslået, at der fremsendes enslydende forslag herom til ministeren og Bevaringsudvalget. Det blev ligeledes foreslået, at der nedsættes en sådan gruppe, som kunne bestå af Lilli Jensen og Stig Benzon samt eventuelt Niels Stokholm, Hans Nebel og Knud Theil.

Dernæst argumenterede Ditte Dørr for, at GDH i lighed med Niels Stokholm opretter en side på Facebook. Det blev overdraget Ditte selv at arbejde videre med sagen. Endelig blev der fremsat forslag om en opdatering af samtlige avlere af gamle husdyrracer samt deres bestande af de forskellige arter og racer.

Rolf Dorset

 

 

Lilli Jensen som blev genvalgt som formand for foreningen "Gamle Danske Husdyrracer"  gamle dyr 195til hjemmesiden1

In situ-bevaring under danske forhold står til diskussion. Det er et af de vigtige emner, når det ny statslige "Bevaringsudvalg for Husdyrgenetiske Ressourcer hos oprindelige danske Husdyrracer" inviterer til dets første offentlige debatmøde omkring fremtiden for bevaringsværdige kvægracer. Endvidere vil deltagerne opdateres i nye genetiske metoder til studier af gamle husdyrracer.

Arrangementet holdes lørdag d. 30 november 2013 kl. 10.00 på en af Jyllands ældste kroer, den kgl. privilegerede Pårup Kro, Ringkøbingvej 1, 7442 Engesvang - mellem Silkeborg og Ikast.

Deltagelsen er gratis og åben for såvel avlere som andre interesserede. Tilmelding senes d. 26 november på e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

ko til hjemmeside1

 

Erfarne kreaturholdere ved, at det er en god ide, at begynde at fodre deres dyr på marken i god tid inden indbinding. Når først kvæget er blevet vant til lokkemaden, går det lettere, den dag dyrene skal fanges ind. Et godt forarbejde lønner sig i den sidste ende!

 

Hver sommer har Oregaard den glæde, at have kvæg af de truede gamle racer græssende på Søbogaards jorde ned til den smukke Kimmerslev Sø. Altså køer fra Fyn udstationeret på Sjælland i den lyse årstid. Når der opereres så langt væk hjemmefra, er det ekstra vigtigt, at alt klaper som det skal ved indfangningen i forbindelse med hjemtransporten. I modsat fald bliver der tale om forgæves udsendelse, hvor folk med indfangningsudstyr og vognmand har taget den lange vej til ingen nytte.

 

Alt dette med vigtigheden af de forberedende øvelser ved Søbogaards ejer, Poul Hansen, som selv er opvokset blandt fornemme røde avlskøer. Problemet i år var, at Poul Hansen ikke selv havde mulighed for aktivt at deltage i de daglige udfordringer op til fangstdagen, fordi han skulle på forretningsrejse til Nepal sammen med sin kone, Marianne. Som økologisk firma har Søbogaard nemlig gang i nogle fødevareprojekter i Nepal sammen med DANIDA, som skulle tilses:

 

I mangel af egen tilstedeværelse ved årets indfangning på Søbogaard, havde Poul Hansen allieret sig med Niels Christian fra lokalsamfundet i Kimmerslev. En ældre mand med udpræget kotække, der gennem længere tid dagligt har kræset for dyrene med alskens lækkerier - wraphø og sprøde saftige nedfaldsæbler. Hvad også er uhyre vigtigt er, at Niels Christian har givet sig virkelig god tid til at snakke hyggeligt med busserne, mens de tyggede og smaskende nød det gode foder. Med andre ord, der opstod gode vibrationer mellem mand og dyr.

 

Beløningen for, at forarbejdet var gjort til UG viste sig ved, at dyrene simpelthen frivilligt løb ind i den opsatte fangfold, så snart Niels Christian kaldte på dem, og de så, han havde nye lækkerier med til dem. I realiteten kunne vi slippe med blot at lukke gitret, da dyrene gik i fælden. Tyren forsøgte endda selv at springe op i den hestetrailer, som vi havde fanggitrene med i.

 

I vor begejstring over, at alt var gået over al forventning, hyllede vi Niels Christian med en flaske "Ole Jensen" - en særlig fin Søbogaarrd snaps - samtidig med vi sendte varme hilsner til Poul og frue i Nepal, fordi man havde udvalgt en sådan kapacitet til at tage vare på dyrene. (S.B).

 

 

Søbogaard 007

 

Søbogaard 017

 

Søbogaard 024

 

Søbogaard 044

 

Søbogaard 048

 

Søbogaard 053

 

Søbogaard 034

 

Der indkaldes til generalforsamling i foreningen GAMLE DANSKE HUSDYRRACER torsdag d. 21/11 -13 kl. 19.30 i Hårslev Forsamlingshus, Bogensevej 56, 5471 Søndersø.

Dagsorden iflg. vedtægterne.

Venlig hilsen p.b.v.

Lilli Jensen, formand

dronningen i bogense677

 

Hagenskov 322 

Formanden for foreningen Gamle Danske Husdyrracer, Lilli Jensen, fortæller filminstruktør Ole Bornedal om bevaringsarbejdet for de udryddelsestruede racer.

 

 

 

Det er altid dejligt når der er brug for gamle husdyrracer. Aktuelt har der været bud efter 20 autentiske røde danske malkekøer til nogle optagelser i filminstruktør Ole Bornedals storstilede filmprojekt "1864". Køerne blev headhuntet af Miso Film i "Bevaringscenteret Oregaard" og bragt til Hagenskov ved Ebberup syd for Assens, hvor godsets gamle kostald blev fyldt op med dyrene af den udryddelsestruede race.

For familen på godset, tidligere landbrugsminister Britta Schall Holberg og hendes søn Claus, hvor sidstnævnte i dag ejer Hagenskov, var det en ganske særlig oplevelse at få besøg af køer af racen ren Rød dansk Malkerace. Den selv samme race udgjorde nemlig godsets besætning da Britta var ung. Dengang der stadig blev malket på Hagenskov.

I de dage optagelserne varede besøgte Britta Schall Holberg flittigt godsets kostald, for at tilse at alle dyr var veltilpasse og alt i orden. Man kan ikke andet end tage hatten af for en tidligere minister med et så solidt kendskab til det fag, hun var minister for.

Stig Benzon

 

Hagenskov 275a 

For forhenværende Landbrugsminister Britta Schall Holberg, Hagenskov, var det et kært gensyn med de ægte røde fynske køer fra Oregaard. En race som også tidligere udgjorde godsets besætning. Her ses hun sammen med sønnen Jacob, godsets nuværende ejer. Begge i samtale med GDH`s Lilli Jensen. Britta var meget optaget af at dyrene skulle føle sig så godt tilpas som muligt under besøget, hvorfor hun ofte befandt sig i stalden, i de dage optagelserne fandt sted.

Hagenskov 290

 

 

 Hagenskov 318

 

Gårdejer Erling Rasmussen, Jydgyden, Bogense, har selv sort Angus Kvæg, som afgræsser grønne områder i Odense. Han blev hyret af Miso film til at passe Oregaards røde køer under besøget på Hagenskov.

 

 Da Erling blev statist

 

 

 

 Nordfyn med i 1864

 

 

 

 

 

 

Hjemmeside kursus
Vi får lidt god saft fra Søbogaard mens vi bliver undervist i  opdatering af hjemmesiden.

Rød Dansk MalkeraceStørre vedvarende græsarealer med gamle husdyrracer - her gammel Rød Dansk Malkerace -
er vejen til en bedre klimaplan.

Kære Klimaminister Martin Lidegaard
 
Vi ved fra tidligere, at Du er interesseret i bevarelse af gamle danske husdyrracer, derfor tillader vi os at komme med et indspark til klimaplanen, som aktuelt behandles i Folketinget. Det drejer sig om punktet i den nye klimaplan "Optimering af mælkeproduktion gennem forlænget laktationsperiode".
 
Førhen havde malkekøerne en naturlig kort laktationsperiode, hvor de goldedes hen på efteråret. Det passede med naturens rytme. På den årstid var koen så langt henne i drægtigheden, at hun med det begrænsede vinterfoder ikke havde overskud til at føde den stadigt voksende kalv i maven og samtidig give mælk.
 
ane bodil søgaardAne Bodil Søgaard -
hovedforfatteren til bogen
"Mælk og Sundhed -
hvad er det Du drikker?".
I vor tid med ubegrænset tilgængeligt proteinrigt foder har man af økonomiske årsager i avlen selekteret efter kvæg med en stærkt forlænget og jævn laktationsperiode. Problemet er, uagtet højere økonomisk udbytte og mindre co2 udslip pr. produceret kg mælk, at netop mælken fra den forlængede laktationsperiode hos moderne racer, er med til at få udsagnet om "at mælk er sundt" til at smuldre. Det forholder sig således, at østrogen i mælken først forekommer, når koen bliver drægtig og nivauet er kraftigt stigende hen mod kælvning. Med forlænget laktationsperiode får mælken et for mennesker for højt niveau af østrogener, og det sættes i forbindelse med brystkræft, testikelkræft samt kræft i de kvindelige kønsorganer. Kilde: "Mælk og Sundhed" Ved Ane Bodil Søgaard, Karen Østergaard og Troels V. Østergaard.
 
Man er nødt til at se tingene i helheder, og ikke som husdyrteknologerne på Foulum fremkomme med ensidige betragtninger, som på andre områder kan give alvorligt bagslag.
 
Et godt bud på at nedbringe co2 er fremme af flere vedvarende græsarealer og udbredelse af gamle nøjsomme racer, som er tilpasset denne driftsform gennem umindelige tider. Vi skal væk fra det moderne landbrugs meget miljøbelastende foder - særligt det importerede, som er en trussel mod regnskove og belaster klimaet med lang transport. Kilder: "Naturgemässe Tierzucht - bei Rindern und Schweinen", prof. Alfred Haiger, Østrig. "How Cows (Grass-Fed Only) Could Sawe the Planet", Lisa Abend, Time Magazine, 20. januar 2010.

Med venlig hilsen

Lilli Jensen

Formand for foreningen Gamle Danske Husdyrracer

 

Ammad AliDe store udfordringer landbruget står overfor i dag, ikke bare herhjemme, men globalt, tydeliggøres af indholdet i en mail skrevet af Dr. Ahmad Ali, lektor ved afd. for Biovidenskaber på COMSATS Instiute of Information Technology i Pakistan.

Mailen er fra 26/7 og læst på DAD-Net (Domestic Animal Diversity Network) som FAO bestyrer.

Dr. Ahmad Ali nævner, at begrebet ”menneskekærligt landbrug” er ved at brede sig. God dyrevelfærd og dyrenes evne til at klare sig i det lokale miljø er her afgørende faktorer. Gennem mange år har landmænd og landbrugets forskere været vant til at arbejde efter at maksimere produktionen. Med dette mål for øje, har man nu nået et punkt, hvor forbrugerne siger fra – bl.a. pga dårlig dyrevelfærd.

Af mailen fremgår det, at et ”menneskekærligt landbrug” også vil betyde, at vi ikke skal konkurrere med husdyrene om føden; drøvtyggere er ikke skabt til at æde korn – de skal have græs og andet grovfoder.

Oven i dette, skriver Ahmat Ali, er måden vi lever på (i industrilandene) ændret drastisk. Udover at indtaget af animalsk protein er forøget, bevæger vi os mindre. Dette forårsager øget sygelighed med bl.a. stigende forekomst af diabetes og forhøjet kolesterol.

Han nævner også den vilkårlige export af ”forbedret” genetisk materiale (forstås som selektion efter høj ydelse, med deraf tab af vitalitet hos husdyrene) til udviklingslandene og deraf indkrydsning på lokale racer. Indkrydsning af højtydende dyr på lokale racer udgør ikke kun en trussel mod selve eksistensen af disse lokale racer, men de langsigtede økologiske og miljømæssige / klimatiske konsekvenser bliver også at mærke på globalt plan. Yderligere nævner Ahmad Ali, at en landbrugsproduktion, der sigter på at øge produktionen af mælk, kød og æg også er en kilde til større miljøforurening.

Dr. Ahmad Ali slutter med at skrive, at udfordringen for husdyrforskerne er, at finde dyr, der kan klare sig på græsningsvilkår. Han opfordrer samfunds- og husdyrforskere til at stoppe kritikken af hinanden og samarbejde om en plan for et blomstrende, sundt, fødevaresikret, trygt miljø uden klimatrusler og hvor husdyrene er sikret en god velfærd.

Lilli Jensen, formand

Se hele mailen her

agersoe

Hvorfor skriver en vestfynsk lokalhistoriker om den skønne Agersø i Storebælt?

Hent artiklen ved at trykke på billedet til højre.

 

 

agersøkvæg

knuderiksorensenKnud Erik Sørensen ser frem til sit nye hverv som formand for Bevaringsudvalg for Husdyrgenetiske Ressourcer hos Oprindelige Danske Husdyrracer.

Jeg ser det som min fornemste opgave at tage vare på skaberværket - det unikke. Sådan lød ordene fra den nyudnævnte formand for "Bevaringsudvalg for Husdyrgenetiske Ressourcer hos Oprindelige Danske Husdyrracer", Knud Erik Sørensen, da han forleden mødte avlerne i Randers.

Det er fødevareminister Mette Gjerskov, der netop har udnævnt Knud Erik Sørensen. Han har været engageret i en del organisationsarbejde i landbrugets regi. Ikke mindst er han tidligere formand for Økologisk Landsforening, som han har været med til at stifte. Dertil har han mange års praktisk erfaring med avl af kvæg, heste og fjerkræ. Inden for gamle racer er det Danske Landhøns, og da han for 50 år siden var i lære som landmand, var det på en gård med Dansk Malkekorthorn af "Lynge-stammen". Knud Erik Sørensen er kendt som en ildsjæl, og dertil som en meget behagelig og vellidt person.

Mette Gjerskov har yderligere ladet Økologisk Landsforening udpege en person til bevaringsudvalget. Dermed har ministeren lagt kimen til en hel ny grøn kurs for det fremtidige bevaringsarbejde. En kurs over mod det der i Regeringsgrundlaget benævnes som "Økologisporet".

Formanden for foreningen "Gamle Danske Husdyrracer", Lilli Jensen, Kgs. Lyngby, hilser Fødevareministerens valg af Knud Erik Sørensen velkomment. Hun udtaler:

- "De gamle nationale husdyrracer er fra før industrialiseringen af dansk landbrug. Økologisk landbrug med et varieret sædskifte, store græsmarksarealer samt et højt dyreetisk niveau, hvor dyrene kommer ud i det fri, er uden tvivl det tætteste vi i dag kommer på miljøet de gamle racer er rundet af. Bevaringseksperterne slår på, at ekstensive landbrugsmiljøer er bedst egnede til at bevare gamle racers arvemasse så intakt, som muligt. I foreningen Gamle Danske Husdyrracer er vi glade for at Mette Gjerskov har været enig med os i at skabe en tættere kobling mellem gamle racer og økologi".

Også den kendte madekspert Claus Meyer, grundlægger af "Det Nye Nordiske Køkken" samt medejer af den verdensberømte Restaurant Noma, ser et særligt potentiale i produkter fra gamle husdyrracer. Han er begejstret over Fødevareministeriets udnævnelse af en respekteret og erfaringsrig økolog som formand for bevaringsudvalget. Claus Meyer nævner således:

- "Hvis der kommer gang i økologiske og biodynamiske specialproduktioner på baggrund af gamle danske husdyrracer, er jeg overbevist om, at det vil styrke udbredelsen af de udryddelsestruede racer. Man rammer det helt rigtige forbrugersegment, og danskerne får nogle interessante produkter, hvis karakteregenskaber er intimt knyttet til stedet de stammer fra."

Øvrige medlemmer af det ny "Bevaringsudvalget for Genressourcer hos Oprindelige Danske Husdyrracer: Økologisk Landsforening ved Kim Quist, Kalø Landbrugsskole, - Kulturministeriet ved Bettina Buhl, Dansk Landbrugsmuseeum, - Aarhus Universitet ved seniorforsker Vivi Hunnicke Nielsen samt fra Landbrug & Fødevarer seniorkonsulent Christina Nygaard. Endvidere følgende avlermedlemmer: Heste ved Aksel Poulsen, - kvæg ved Holger S. Jessen, Frank Møller Fransen samt Solveig Pedersen, - svin ved Philip Dam og Ole Mols, - får ved Jens Ole Mols, - geder ved Bjarne Mols samt fjerkræ ved Niels Rasmussen.

(Tekst og foto: Stig Benzon, Gamle Danske Husdyrracer)

UdvalgetEn god del af det ny udvalg, fra højre: Solveig Pedersen, Knud Erik Sørensen (formand), Holger Jessen ("bagmanden), Bjarne Mols, Philip Dam, Jens Ole Mols, Ole Mols samt Frank Møller Fransen.

Tryk på følgende billeder og se dem i større version

Nyt bevaringsudvalgNyt bevaringsudvalgNyt bevaringsudvalgNyt bevaringsudvalgNyt bevaringsudvalg

Se de opstillede kandidater og stemmeberettigede avlere

dyrskue2013Så er det tæt på, at det ny avlerdominerede bevaringsudvalg skal vælges. Man må håbe at det bliver et udvalg, der evner at løfte fagligheden og samtidig kan arbejde i fordragelighed. At der godt kan arbejdes konstruktivt og hyggeligt på tværs af organisationstilhørsforhold vidner dette billede om fra Søbogaards lysthus ved Kimmerslev. Den økologiske virksomheds ejer, Poul Hansen (for bordenden, længst borte), blandt venner kaldt "Marmelademanden", havde nemlig den smukke plan at forsøge at forene kræfterne om et historisk dyrskue med gamle racer i anledning af Roskilde Dyrskues 40 års jubilæum i 2009. Et forsøg som lykkedes til UG!

Så blev listen med navnene på de opstillingsgodkendte avlere til valg til "Bevaringsudvalg for Genressourcer hos oprindelige danske husdyrracer" endeligt offentliggjort på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

Fra vor forening, Gamle Danske Husdyrracer, optræder navne som Knud Theil Nielsen, får og Stig Benzon, kvæg. Vi kan erfare, at flere avlere, som havde tilmeldt sig hos NaturErhvervstyrelsen til opstilling, ikke er medtaget på listen. Som ventet er der mange opstillede fra den konkurrerende forening, Danske Husdyr, til kvæg-posten. En rundspørge viser, at adskillige kandidater til kvæg er ukendte i bevaringssammenhænge. Omvendt er Ole Mols fra Vorbasse, som stiller op til svin, en kendt og vellidt person. Som noget helt kuriøst kan man notere sig, at familien Mols står på valg til samtlige dyregrupper, nemlig:

Heste: Niels Alfred Mols – Ole Mols´ søn

Kvæg: Eskild Lund Ladegaard – Ole Mols´ stedsøn og Henning Lunds svigersøn

Kvæg: Henning Lund - Ole Mols´ søns svigerfader

Svin: Ole Mols

Får: Jens Ole Mols – Ole Mols´ søn

Ged: Bjarne Mols – Ole Mols´ broder

Mon ikke at den kendte og afdøde husdyrmaler N. P. Mols havde glædet sig såre, hvis han havde oplevet med hvilken iver hans efterkommere går op i bevaringsarbejdet, og at et helt dynasti af Mols-familien nu opstiller til bevaringsudvalget.

OBS LISTEN ER OPDATERET - SE DEN NYE LISTE I NYHEDEN HER OVER

Se de opstillede kandidater her

(S. B.)

mols

Solen skinner, lærken synger, gammeldags røde køer på Ore mark nyder at det er blevet sommer, mens "Krone 1" med regentparret passerer forbi på landevejen.

Hvad mere kan man forlange på en grundlovsdag?

Dronning Margrethe har selv engang haft en fin besætning af ren Rød Dansk Malkerace. Dengang hun som ung ejede Nordgaarden på Sjælland, og der var røde køer overalt i Danmark. Nu er der kun et par hundrede køer tilbage af den smukke nationale race. Halvdelen står på Oregaard.
Stig Benzon

dronningen i bogense

Dronningen i Bogense

 

Blev der udskrevet valg nu, var der næppe tvivl om, at Fødevareminister Mette Gjerskov ville indkassere mange stemmer fra landets hobbyhønseavlere. Ministeren har nemlig netop lempet utålelige regler for hønsehold. Herunder stalddørssalg med ukontrollerede æg fra hjemmeopdrættede høns, som nu fremover legalt kan foregå fra besætninger med maksimalt 30 høner. Hønseholderen må dog stadig ikke reklamere for æggene, og han er pligtig til at oplyse køber om, at æggene ikke kontrolleres for salmonella.

Det er altså den kvalitetsbevidste forbrugers eget ansvar, når denne foretrækker friske æg direkte fra det lille hønsehold frem for supermarkedets, der har været den lange vej gennem kontrolsystemet.

Mette Gjerskovs nye regler ventes at blive en styrkelse for hobbyfjerkræholdet som helhed, og dermed også for biodiversiteten. Opdrættere af de mange forskellige smukke og interessante fjerkræracer får nemlig nu gennem salg af æg et legalt økonomisk tilskud til deres hobby.

Avlere af gamle Danske Landhøns sender venlige tanker til ministeren. Også de forbrugere der fra før forbudstiden husker at æg fra Danske Landhøns er særlig delikate. Nu kan de atter med god samvittighed servere æg i særklasse ved morgenbordet. Landhønseægget har nemlig til trods for dets beskedne størrelse en forholdsvis stor blomme i forhold til hviden, som gør det til mundfulde for gourmeter. Vel at mærke, hvis ægget købes fra opdrættere, som lader hønsene gå frit, så de finder det meste føde selv (S.B.).

landhønsekyllingerLandhøne med kyllinger

Så kom det endelige kommissorium for Bevaringsudvalg for genressourcer hos oprindelige danske husdyrracer. Et lidt langt navn, som nok i daglig tale kortes til BEVARINGSUDVALG FOR OPRINDELIGE DANSKE HUSDYRRACER. Arbejdsopgaven koncentrerer sig altså fremover om det meget vigtige emne: Bevaring af oprindelige danske husdyrracer. Sammenlignet med det afgåede genressourceudvalg, er dette et stort plus. Dengang omfattede kommissoriet bevaring af danske husdyr. Det gav anledning til idelige gnidninger om det var gamle eller moderne racer, der skulle bevares. I det ny kommissorium lægges der op til, at udvalget fremkommer med forslag til sikring af racernes genetiske integritet, og at man følger op på IEC-rapportens anbefalinger.

I bevaringsudvalgets kommissorium har man i høj grad lagt ansvaret demokratisk ud til avlerne. Der skal nemlig vælges ikke mindre end 9 avlerrepræsentanter. Endvidere er der repræsentation fra Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Kulturministeriet samt Aarhus Universitet. Derudover udpeger Fødevareministeren en formand. Hvad der kan undre er, at Miljøministeriet med de mange oplagte muligheder for oprindelige husdyrracer i naturpleje, ikke er medtaget.

Man kan glæde sig over, at udvalgets arbejde skal tage sit udgangspunkt i, at in situ-bevaring er den foretrukne bevaringsform. Ja endog, at det er bevaringsudvalgets opgave at tilskynde til, at flest mulige af de bevaringsværdige husdyr holdes in situ. Det er dog op til bevaringsudvalget selv, at tolke og konkretisere anvendelsen af begreberne in situ og ex situ in vivo, samt udstikke retningslinjer for avlerne. Efter GDH´s opfattelse bør in situ i denne kontekst tolkes som oprindelige racer i naturpleje og i økologisk landbrug med de i Danmark førhen hjemmehørende foderplanter som fødeemner. Det er jo sådan de oprindelige racer har fået påvirket deres arvemasse gennem miljøet, herunder stedet og den føde de har indtaget. fået påvirket deres arvemasse.

Udvalget skal årligt holde en tematiseret workshop, som er åben for alle.
Der gives også mulighed for at udbyde kursusdage, som er målrettet avlerne, for at sikre deres fortsatte engagement og indsigt. Grebet rigtigt an, kan disse muligheder få betydning for bevaringsarbejdet.

Det er positivt, at man har fremhævet, at udvalget kan drøfte og fremsætte forslag om emner, som fremmer bevaringen eller skaber utilsigtede forhindringer. I realiteten ligger avlerne inde med mange gode forslag, som blandt andet høringsrunden åbenbarer, og som måske nu kan føres ud i livet. Samtidig er avlerne ved at kvæles i love og reglementer, som synes at være vedtaget med baggrund i industrilandbruget. Derfor opleves det ganske imødekommende og fornuftigt, når Fødevareministeriet på denne måde lægger op til dialog. Måske et signal om, at man fremover agter at tage fat om nældernes rødder, i stedet for som tidligere, at glide af på nærmest alle henvendelser.

Kort sagt har regeringspartierne i samarbejde med Enhedslisten bragt mange gode takter ind i kommissoriet for det ny bevaringsudvalg. Fødevareministeriet har dog i kommissoriets ret ukonkrete form, hvor det er op til udvalget at tolke det ene og det andet, overladt så mange ting til tilfældighedernes spil, at vi kun kan håbe på, at der kommer en smuk melodi ud af det. Det afhænger fuldstændigt af formand og hvem der vælges ind. Endvidere i hvor høj grad det samlede udvalg forstår budskabet i udvalgets navn, BEVARING AF OPRINDELIGE DANSKE HUSDYRRACER, og alt hvad dette indebærer.

Ikke mindst må avlerne gøre sig klart, at med øget ansvar følger øgede pligter. Det bør få avlergrupperingerne til at samle sig i fællesskab om bevaring af de autentiske gamle racer. Vi håber at det ny udvalg vil formå at skabe optimale rammer for de truede husdyrracer og deres avlere, og takker dem, der har gjort deres yderste for at bringe sagen i god gænge.

 

{xtypo_alert}Du kan finde kommissoriet på www.fvm.dk. Hvis Du vil opstille som kandidat til en af avlerposterne eller blot godkendes til at deltage i valghandlingen lørdag d. 29 juni i Randers, kan du finde links til kriterierne på samme side.
GDH´s og andres bemærkninger til ministeriets først udsendte udgave kan du finde på høringsportalen www.borger.dk{/xtypo_alert} 

Ko på græs

Naturgemässe Tierzuchht bei Rindern und Schweinen.Professor Alfred Haiger har blandt skrevet bogen "Naturgemässe Tierzuchht bei Rindern und Schweinen. Alfred Haiger er talsmand for, at de højproteinrige afgrøder, som soya skal bruges som menneskeføde. Kvæg skal primært leve af græs og hø.
DR1 11/4-13
Regnskov på størrelse med Sjælland fældes hvert år i Sydamerika og Asien for at give plads til dyrkning af foderplanter, soya og palmeoliekærner, til Europas husdyr, primært malkekøerne. Altså en stærk trussel mod natur og vildt dyreliv. Hvad pressemeddelesen ikke nævner er, at forbrug af højproteinrige foderemner til husdyr betyder nedsat mulighed for at mætte verdens sultende befolkninger. 
 
I foreningen Gamle Danske Husdyrracer er vi bekendt med at specialist i husdyravl professor Alfred Haiger, Østrig, gennem de sidste 30 år har talt for, at køer ikke må blive en konkurrent til mennesket hvad fødemidler angår. Han er fortaler for, at malkekvæg skal have græs og grovfoder, som landmanden producerer på gården.
 
At fodre husdyr med højproteinrige produkter som f.eks soyaprotein er etisk problematisk i en verden hvor mange mennesker sulter. 
 
Kvæg af gamle landracer er fra en tid hvor de netop var henvist til at klare sig på gårdens hjemmeavlede grovfoder som græs og hø. I et etisk og miljøskånsomt fremtidigt landbrug ser vi derfor, at de gamle idag stærkt truede racer kan få en renæssance.
 
Lilli Jensen
 

I forbindelse med Fødevareministeriets kommissorium til et nyt bevaringsudvalg for oprindelige danske husdyrracer, har GDH i sit høringssvar meddelt ministeriet, at vi principielt er glade for at et nyt udvalg nedsættes. Samtidig har vi følt os nødsaget til at påpege en række slagsider i det foreliggende kommissorium og medfølgende bilag, som vi anmoder ministeriet om at ændre.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at høringssvaret er afgivet ud fra ønsket om at det ny udvalg koncentrerer kræfterne om de oprindelige danske husdyrracer på en måde, så de bevarer deres genetiske integritet.

Vi håber at der i det nye udvalg vil være forståelse for, at miljø og husdyrracernes genotyper hænger sammen, og at det fremtidige bevaringsarbejde justeres ind efter dette gennem renavl og in situ bevaring i ordets egentlige forstand.

 

Fødevareministeriet / NaturErhvervstyrelsen har omsider sendt det længe ventede forslag til "Kommisorium for nyt Bevaringsudvalg for genressourcer hos oprindelige danske Husdyrracer" i høring. NY FRIST d. 18/2 - 13
 
Medlemmer og andre opfordres til, at give deres mening til kende inden 10/2, så vi kan nå at indarbejde det i Gamle Danske Husdyrracer´s svar. Skriv til : Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 
Indholdet vedr. Jysk Kvæg har så graverende fejl, at vi må bede Ministeren trække bilaget "Forslag til fremme af avlsarbejdet med Jysk Kvæg" tilbage. 

Det må selvfølgelig kræves, at de mest oprindelige dyr (genetisk verificeret) af det udryddelsestruede Jyske Kvæg registreres korrekt og ikke som en subpopulation til dyr, som IEC-rapporten 2002 (se note 1 i høringsmaterialet) anbefalede udfaset.

Hent filen: pdfGDH´s klage til Fødevareministeren - SJM er ikke en subpopulation103.64 KB


Høringsmaterialet findes på borger.dk : Klik på For Myndigheder - så Høringsportalen - så Om Høringsportal - så Find høringer - se efter datoen 11.01.13 i hø.side / NaturErhvervstyrelsen, så står det ude til venstre.

 

tilbagetraekning jyskI mange år har foreningen Gamle Danske Husdyrracer kæmpet på at få forbedret forholdene for bevaringsarbejdet. Her er det fra venstre Niels, Richard og Knud, der venter på at komme ind bag borgens mure, for at få politikerne i tale.

Silkeborg Kommune varetager naturplejen på den fredede hede og indsande Vrads Sande. I de sidste 15 år er plejen foregået med kreaturgræsning suppleret med andre tiltag såsom afbrændinger, slåning af gyvel og nedskæring af små selvsåede nåletræer.

Kreaturernes rolle i naturplejen er at sørge for, at heden ikke gror til i løvtræer og, at hedelyngen forynges. I deres fødesøgning vælger de rette kreaturracer en blanding af græsser, dværgbuske (hedelyng) og visse løvtræ-arter.

Tidligere området været afgræsset med Skotsk Højlandskvæg og Angus Aberdeen.

Efter græsningssæsonen 2012 er det tydeligt, at den gamle sortbrogede race har klaret opgaven meget fint samtidig med, at dyrene tilsyneladende har klaret sig godt. Efter at have fulgt området og plejen igennem mange år tør jeg godt at sige, at græsningen i 2012 har været den mest vellykkede til dato. Græsningstrykket har været lige i øjet, men der er ingen tvivl om, at racen er særdeles egnet til naturpleje på arealer med meget lav foderværdi.

Poul Erik Thystrup
Silkeborg Kommune

 

 

vrads sande

Græsningen i 2012 har været den mest vellykkede til dato, udtaler landskabsteknikker Poul Erik Thystrup, Silkeborg Kommune.

 

 

 vrads sandeSortbroget Jysk Malkekvæg fra Oregaard har med stor succes afgræsset hedearealet Vrads Sande.

 

Ø-kvæget Danmark

-kvæg_paint.jpg

Foto - Hans Nebel

Ø-kvæget, Danmark, er en unik registreret dansk kvægrace fremavlet og oprindelig bevaret i Danmark på flere af Danmarks mange øer. Ø-kvæget er nu hjemmehørende på Bevaringscentret Oregaard. Størsteparten er dog udstationeret på godset Skovsgaard på Langeland tilhørende Danmarks Naturfredsforening.

Ø-kvæget er en af flere unikke nationale danske racer og arter af verdens biodiversitet i henhold til Rio-deklaratonens bestemmelser om bevaring af mangfoldigheden i biodiversiteten.

Nu er køerne kommet på græs ved Gammel Slot på Hindsgavl. Vi kan endnu nyde synet af gammelt dansk broget økvæg, som ville være døet ud, hvis ikke engagerede mennesker havde sørget for at bevare racen.

Vi har nok af industrikøer, men vore gamle husdyrracer er levende kulturarv. Det er familien Benzon på Oregård, der har viet deres liv, kræfter og penge til at sikre vore gamle husdyr.

 

Nu græsser dyrene igen på engen. Det er fantastisk. Det er et stort stykke kulturhistorie. Det er en bedrift, som vi må være glade og taknemmelige for.

Se artiklen i fyens stifttidende

Undertegnede forening skal herved gøre indsigelse imod det udkast til Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer, der er sendt i høring via www.borger.dk.

Vi er selvfølgelig klar over, at vi er kommet et kvartal ind i det nye år – og der eksisterer p.t. ikke et Genressourceudvalg; men hvis der skal være en fremadrettet mening med den workshop, som Fødevareministeriet afholdt d. 22. februar i år (der i øvrigt lovede godt for fremtiden), bør man anstændigvis undlade vedtagelsen af en bekendtgørelse, indtil der er vedtaget en ny struktur/principper for bevaringsarbejdet fremover.

Det vil ikke være optimalt for det fremadrettede bevaringsarbejde, dersom et nyt Genressource-udvalg/avlerudvalg skal starte med at videreføre en efter vor opfattelse mangeårig forfejlet (tilskuds-) politik på området.

Det er 10 år siden, at et internationalt evalueringsudvalg underkendte den danske indsats i forbindelse med bevaring af gamle danske husdyrracer. Dette har man fra officiel side indtil nu klaret ved at skifte ud i Gen- ressourceudvalget ved senere lejligheder, men NU skal den danske indsats indholdsmæssigt bringes i over- ensstemmelse med såvel anbefalingerne i den internationale evaluering som i diverse internationale deklarationer, som Danmark har tilsluttet sig.

MVH

Lilli Jensen Fmd. 

Opdrætteren Lars Køhler har mistet tålmodigheden 
RoskildeDyrskue2009841

RoskildeDyrskue2009847

HVORFOR MÅ VI IKKE REDDE KNABSTRUPPEREN FRA UHÆMMET ØDELÆGGENDE INDKRYDSNING, OG SKABE EN EGENTLIG RACEDANNELSE INDEN FOR DE RAMMER MAN DRIVER AVL HER TIL LANDS. 

Læs hele artiklen i StatusIKNR2008-2011.pdf

 

 

Vi bringer her en artikel fra GDH´s medlemsblad, december 2004, "Bevarelse af genetisk integritet".

Den bygger på Lilli Jensens interview med britiske Lawrence Alderson, hvis ekspertise Forskningsstyrelsen betjente sig af i forbindelse med "Den internationale evaluering af den danske bevaringsindsats for bevaring af genressourcer hos gamle danske husdyrracer", 2002.

Endvidere en samtale med dr. J.J. B. Gill fra Liverpools Universitet. Artiklen forklarer hvorfor det er så ødelæggende for gamle racer at indkrydse fremmede racer. Et problem som beklagelig vis stadig er ved at ødelægge dele af det danske bevaringsarbejde:

 

Se referater m.m. på følgende links 

 

Jordbrugets genetiske ressourcer

Fødevareministeriets fremtidige arbejde med jordbrugets genetiske ressourcer

 

Skriftlige input

Se de 4 uopfordrede skriftlige input

Gå til toppen

logo