Foreningen Gamle Danske Husdyrracers mærkesag - Arkegårde/Biodiversitetsgårde - er netop kommet på Finansloven. Regeringen har sammen med forligspartierne Enhedslisten og SF bevilget 10 mill.kr., fordelt med 2,5 mill. årligt over de næste 4 år.

Arkegårde/Biodiversitetsgårde er økologiske gårde, hvor man kombinerer gamle plantesorter og husdyrracer med landskabs- og naturpleje. Konceptet bygger altså på, at samle en lang række elementer indenfor biodiversitet til kraftfulde og bæredygtige enheder.

I bevaringshistoriens første årtier har det i høj grad handlet om overlevelse for de gamle racer. Med Arkegårdene/Biodiversitetsgårde åbner der sig helt nye perspektiver. Indtil nu har det primært drejet sig om at være potentielt genetisk reservedelslager. for de moderne husdyrracer. I øvrigt i høj grad betalt af idealistiske bevaringsavlere, fordi dyretilskuddet ikke dækker de reelle omkostninger. Det ny Arkegårdskoncept bygger derimod på at sælge almennyttige ydelser til samfundet suppleret med indtægter fra økologiske højværdiprodukter. Arkegårdskonceptet kan sammen med ønskede nye mulige ejerformer i landbruget, sikre de gode rammebetingelser man hiodtil har savnet.

DSC 7111 2

Sortbroget Jysk Malkekvæg nyder sommeren.

2014 en milepæl i bevaringsarbejdet

Det forgangne år 2014 må ses som en milepæl for arbejdet med at redde gamle danske husdyrracer. Det ny mere avlerbaserede Bevaringsudvalg er kommet godt i gang og Danmarks nye fødevareminister Dan Jørgensen som vægter miljørigtigt landbrug og dyrevelfærd er tiltrådt. Ilse Friis Madsen fra organisationen Grøn Hverdag spørger i begyndelsen af året Stig Benzon, om han vil skrive en artikel om gamle husdyrracer til deres blad af samme navn. Han benytter lejligheen til at lade artiklen omhandle ønsket om at skabe et nyt dansk netværk af Arkegårde i Danmark. Inspirationen er kommet, fordi foreningen Gamle Danske Husdyrracer arbejder sammen med den tyske bevaringsforening GEH og Bevaringsforeningen for Anglerkvæg. Møder i dette regi  holdes på en Arkegård, nemlig Hof Luna ved Harzen.

Artiklen om Arkegårde modtages med stor begejstring mange steder. Arkegårdstanken fører endda til, at fødevareminister Dan Jørgensen tager imod et tilbud fra foreningen Gamle Danske Husdyrracer om at lave et officielt ministerbesøg på nogle bevaringssteder i det fynske område. På Danmarks Naturfonds gods, Skovsgaard, hører ministeren en lang række indlæg om de positive muligheder der er for Danmark ved at etablere Arkegårde (se tidl. artikel "Positivt ministerbesøg"). I kølvandet på dette vellykkede besøg, hvor den begejstrede minister stiller i udsigt at arbejde positivt for sagen, søger en gruppe særligt interesserede i Arkegårdenes fremme med tætte relationer til Økologisk Landsforening, om støtte til en studietur til Tyskland. Endvidere om midler til et seminar om Arkegårde. Det drejer sig om en særlig pulje hos NaturErhvervstyrelsen som Bevaringsudvalget administrerer. Bevaringsudvalget bevilger imødekommende disse midler. Såvel studietur som seminar forløber særdeles positivt. (se link nederst i artiklen, til "Arkegårde - Biodiversitetsgårde med in-situ bevaringsopgaver" af Mette Meldgaard, Strynø, samt "Tyske Arkegårde", ligeledes af Mette Meldgaard).

Umiddelbart før Arkegårdsseminaret på Brydegaard ved Assens, kommer den fantastiske meddelse om, at der nu bevilges 10 mill.kr. til Arkegårde/Biodiversitetsgårde. Dvs. at den nye bevægelse får et betydeligt rygklap, og vi kan nu, overvældet af glæde, offentliggøre det netop vedtagne udmøntningsdokument fra Folketinget. Det er nu overgivet til Bevaringsudvalgets administration, som supplement til andre gode ordninger udvalget administrerer.

Dyrskue 55 2

Gammel Dansk Landraceged ser nysgerrigt ind i fremtiden.

pdfArkegaarde-WEB.pdf1.65 MB

pdftyske_arkegaarde_web.pdf3.62 MB

Gå til toppen

logo