Da de gamle husdyrracer var en naturlig del af
hverdagen i Danmark med ex. røde køer overalt på Fyn og øerne, var der ikke
mange, om overhovedet nogen, der vidste hvad "biodiversitet" var.

Men biodiversitet er kommet på dagsordenen. Med
industrialiseringen og det moderne landbrug er både den vilde og domesticerede
natur trængt. Adskillige dyreracer og plantesorter er forsvundet og
endnu flere er truet af udryddelse verden over - det er viden for enhver i dag.

Husdyrene er en del af verdens biodiversitet. Over
hele kloden kæmper bønder for at bevare deres oprindelige husdyrracer. Det er
fristende for en afrikansk bonde, at krydse sine køer eller geder med moderne
racer for at øge mælkeproduktionen. Risikoen er, at dyrene mister den
indbyggede robusthed f.eks. overfor tørke.

De oprindelige - gamle - husdyrracer er robuste med en
god evne til at klare sig uden tilskudsfoder. Temaet for den Internationale
Biodiversitetsdag i år er "Biodiversitet for Bæredygtig Udvikling".

Vi har stadig bestande af de gamle husdyrracer
herhjemme - takket være avlere der gik mod strømmen og nægtede at krydse
med dyr, der kunne give et højere udbytte. Takket være dem har
vi dyrene, der kan danne grundlag for en bæredygtig udvikling.

På foreningens vegne takker jeg alle -
mange lever ikke mere - der i tidens løb har lidt afsavn af
forskellig art for at bevare deres dejlige husdyr, som de fandtes gennem
generationer - GLÆDELIG BIODIVERSITETSDAG !

Lilli Jensen, Formand

https://www.cbd.int/doc/?meeting=005427

http://nr.iisd.org/events/international-day-for-biological-diversity-2015/

 

 

Gå til toppen

logo