DSC 8616xxx

Den danske planteforsker Anders Borgen gik til angreb på NordGen´s manglende funktion omkring indsamling og bevaring af nyere plantesorter.

Foreningen "Frøsamlerne" arbejder på at få skabt et nationalt program for de genetiske ressourcer. Ikke blot for planter, men også for husdyr. Derfor samlede man i Valby Kulturhus d. 17. september en række interessenter inden for en bred vifte af planteaktører, husdyrfolk og Biodiversitetsgårde. Også embedsværket var repræsenteret i form af en delegation fra NaturErhvervstyrelsen, og der var folk fra NordGen og Aas i Norge. Idéen med konferencen var, at skabe en fælles platform for det videre gode samarbejde mellem forvaltere og formidlere af den biologiske mangfoldighed, nævnte formanden for Frøsamlernes Frøpolitiske Udvalg, Erling Frederiksen fra Gislinge. Erling Frederiksen ved endnu ikke helt hvorledes de politiske vinde driver i forhold til at få et dansk nationalt program for de genetiske ressourcer på skinner. Måske skal vi have mange møder og aktiviteter i de kommende måneder, nævnte han.

 Som indbudt fra Biodiversitetsgårdene kunne jeg kun glædes ved at mødes med de mange dybt engagerede mennesker, der var samlet i den propfyldte 5. sal i Valby Kulturhus. Som husdyrbevaringsmand må jeg tilstå, at man sandelig kan lære noget af plantefolkene. De besidder en meget høj grad af entusiasme og faglig viden omkring det, de arbejder med. Jeg er ikke i tvivl om, at vi fremover kan have glæde af at deltage i samarbejdet med dem. Med hensyn til mangel på offentlige midler er de i samme båd som vi. De er håbløst underprioriterede med penge til deres aktiviteter.

Dansk forsker: NordGen er katastrofalt underfinasieret!

Jeg talte med flere tilstedeværende iagttagere fra det politiske liv samt andre vigtige beslutningstagere. En af dem, en dame fra sidstnævnte kategori, havde kun mulighed for at deltage i formiddagens arrangement. På vej hen til trappen gav hun udtryk for, at hun godt nok var klar over, at der længe har været problemer inden for bevaringen af gamle racer. På konferencen var det virkelig kommet bag på hende, at bevaringen af de plantegenetiske ressourcer også i den grad er økonomisk underprioterede fra offentlige kasser. I forhold til emnernes vigtighed gav det virkelig stof til eftertanke!

Havde hun haft mulighed for at deltage om eftermiddagen ville hendes undren næppe være blevet mindre: Plantepatolog og phd., Anders Borgen beviste nemlig for "åben skærm", at NordGen er så underprioteret med midler, at denne institution under Nordisk Ministerråd, til trods for flittige, engagerede og dygtige medarbejdere, er ude af funktion på en række særdeles vigtige områder. Særlig omkring de nyere sorter er der ikke ressourcer til indsamling og bevaring. NordGen`s eksistens er således i realiteten primært knyttet til videreførelsen af et plantegenetisk materiale, indsamlet et godt stykke tilbage i tiden.

Anders Borgen gik særdeles håndgribeligt til værks i sin argumentation. Ingen skulle være i tvivl om, at der er barske realiteter bag hans ord. Fra bærbar computer gik han direkte på internettet og ind på diverse hjemmesider for genbanker - herunder NordGen´s. Bogstav for bogstav indtastede han en række sorter i søgefelterne i genbankernes databaser. Sorter som han vidste, at forskere tidligere havde lavet forsøg med, og som de havde fundet resistente for diverse sygdomme. Via direkte projicering på lærredet kunne deltagerne rystede se til at de pågældende sorter, ikke efterfølgende var blevet gemt i genbankerne for eftertiden. Det gjaldt f.eks. hvedesorten "Avans" fra planteforædlingsstationen Svalöf, som tidligere indgik i et større norsk forsøg. "Avans" var som eneste sort i rækken af mange andre afprøvede sorter fundet resistent over for nematoder. Egenskaber som man tænker kunne have stor betydning under økologiske dyrkningsforhold, hvor kemiske bekæmpelsesmidler jo er bandlyst. Trods midler til selve forsøget havde NordGen ikke efterfølgende draget omsorg for at få bevaret den nematoderesistente sort i genbanken. Nu er denne og flere andre vigtige mederne sorter konstateret forsvundet, fastslog Anders Borgen, der alt i alt måtte konkludere, at "set up´et omkring NordGen er katastrofalt".

Prompte rejste seniorrådgiver Morten Rasmussen sig op, for at kommentere sagen. Morten Rasmussen er dansker og repræsenterer Norsk Institut for Bioøkonomi (NIBIO) i Aas. Tidligere har han været ansat ved omtalte NordGen, som nu stod for skud. Under konferencen havde Morten Rasmussen ellers lige haft et indlæg om, hvor godt det kører med de gamle plantesorter i regi af NordGen. Nu måtte han med hensyn til Anders Borgens kritik af håndteringen af de moderne sorter, eller nærmere sagt mangel på samme, tilslutte sig denne forskers kritik. I hvert fald langt hen ad vejen. Der er simpelthen ikke tlstrækkeligt med midler til arbejdet, fastslog Morten Rasmussen ærligt og uden omsvøb.

En deltager hviskede mig i øret: Nordisk Ministerråd disponerer over meget store midler, men har ikke tilstrækkelig forståelse for emnets vigtighed. Nej, hviskede jeg tilbage, de ved nok ikke at gener er fremtidens byggesten!

 I øvrigt gjorde Morten Rasmussen sig også positivt bemærket ved at erkende, "at der er en kerne af sandhed i, at plantesorterne ikke kun skal avles i en genbank". Vel en anerkendelse af de praktiske plantefolks virke og engagement og sikkert også en erkendelse af, at arvemassen skal have mulighed for at tilpasse sig det konstante foranderlige miljø.

DSC 8622xx

Anders Borgens konklusioner omkring NordGen

Gamle frøkataloger gemmer vigtig viden

 Som et opløftende indslag oplevede jeg frøsamleren og musikeren Svend Erik Nielsen berette om sin higen og søgen i gamle støvede frøkataloger. Der var spændende eksempler på gamle sorter som var forsvundet herhjemme, men i tidernes morgen var eksporteret til U.S.A. og andre steder, hvor de havde overlevet.

Alle kan få podekviste af gamle frugtsorter

Vi fik i øvrigt også fin indsigt i arbejdet på Pometet i Høje Taastrup, Danmarks Genbank for frugt og bær, gennem et indlæg ved pometmester Lisbet Dahl Larsen, Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. De betjener alle, der ønsker aflæggere i form af podekviste af vore forfædres vegetativt formerede gamle sorter. Dejligt at få bekræftet!

Behov for fælles database for planter og dyr

DSC 8591x

Agronom og frøsamler Dorte Ernst arbejder for en dansk database med de danske biologiske ressourcer.

Agronom og frøsamler Dorte Ernst havde, godt i tråd med konferencens tema, et indlæg om behovet for en samlet database for de danske biologiske ressourcer. En opsamling af hvad der p.t. findes af databaser, og opfordring til dialog om, hvad en fremtidig overordnet database bør kunne. - Her kunne jeg indskyde, at der også i den grad er behov for databaser på husdyrsiden.

De gamle kvægracer er f.eks. registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister, men mange af oplysningsfelterne på ophavet står blanke. Dette gælder særlig de gamle tyre i Genbanken. Da man gik fra de trykte stambøger over til elektronisk registrering, fik man ikke de gamle oplysninger med over. Dette gjaldt også for køerne, hvor oplysningerne lå i private håndskrevne stambøger, som efterhånden ofte er gået til. Mange af disse oplysninger har dog også ligget centralt på micro-film i Skejby. Da der efterhånden kun var nogle enkelte ældre medarbejdere tilbage, der kunne betjene micro-film-udstyret, tog man en rask beslutning og smed hele molevitten i en affaldscontainer. Samme vej som de gamle røde og grønne stambøger gik. Sidstnævnte oplysninger er dog heldigvis på anden måde gemt privat. Der er altså stadig mulighed for at opdatere en del oplysninger, mens andre er gået til for eftertiden. Jeg inviterede straks Dorte Ernst til at sætte styr på vore gamle husdyrracer, hvis hun kan finde en bevilling.

 DSC 8596x

Omkring databaserne kom Dorte Ernst ind på hvad der ikke fungerer. Det blev pinligt nok illustreret med en række fotos af gamle danske husdyrracer, så her er virkelig noget at rette op på.

DSC 8598x

 Til ønsker og krav for databaser suplerede Stig Benzon med: - Der har været statslige bevaringsudvalg for husdyrgenetiske ressourcer siden 1985. Trods dette, optræder tyre, som har leveret sæd til Genbanken, den dag idag med mangelfulde data. Man har simpelthen ikke overført data fra de gamle trykte stambøger til det elektroniske dyreregister.- Man må håbe, at Dorte Ernst ydes midler til at få bragt orden på tingene.

Biologisk mangfoldighed på haveneaveu

Et andet interessant indlæg kom fra Havselskabet´s Inga Bach. Helt nede på jorden kom hun ind på hvordan den enkelte haveejer kan bidrage til bevarelse af ældre sorter, men talte også om muligheden for selv at krydse og forædle sig frem til nye sorter på baggrund af de gamle, som bedre opfylder behovet i den tid vi lever i.

Man må skelne mellem "gamle sorter fra en bestemt tidsperiode" og det overordnede begreb "genpulje", nævnte Inga Bach og fortsatte: "Der kommer hele tiden nye patogener ind, så det er ikke sikkert, at en sort fra 1800-tallet længere er egnet i dag. Fra salen kom der dog bemærkning om, at mange gamle sorter er genetisk elastiske, og derfor har evne til at tilpasse sig! Inga Bach fortalte også om tomatarten, der har været gennem to genetiske flaskehalse. Først i domesticeringsprocessen i oprindelseslandet Mexico, og senere igen da kun få frø kom til Europa og blev opformeret til nye sorter.

 Øget biodiversitet i storbyerne

Arkitekt og såkaldt Urban Farmer, Signe Voltelen, er meget aktiv inden for "Frøsamlerne" samt drivkraft i vækst af spiselige grøntsager på hustage og i baggårde i det indre København. I hendes indlæg så vi fine billeder fra hendes byaktiviteter, og hun talte om borgerinddragelse i udbredelsen af den dyrkede mangfoldighed med eksempler fra andre lande.

Forsker fra Aarhus Universitet ser muligheder i Biodiversitetsgårde

Undertegnede havde et indlæg om mulighederne med Biodiversitetsgårdene, med de argumenter som også findes andre steder i en række artikler her på GDH´s hjemmeside:

* At Biodiversitetsgårde på det bevaringsfaglige plan gavner over en bred front

* At Biodiversitetsgårde skaber en økonomisk bæredygtig platform for bevaringsarbejdet

Set i dette lys kunne jo kun beklage, at Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen, på trods af bred opbakning til Biodiversitetsgårdene, netop har besluttet, at fjerne de 10 millioner kroner afsat specifikt til emnet på Finanslov 2015. Midler som den forrige regering i samarbejde med Enhedslisten og SF ellers havde bevilget til en sag som bl.a. Naturfredningsforeningen og Økologisk Landsforening går ind for. En sag som hendes forgænger, Dan Jørgensen, også har talt varmt for. Et koncept, som også har fået pæne ord med på vejen fra Jørn Jespersen - formand for den afgåede Natur- og Landbrugskommission.

Trods den dystre stemning omkring emnet, som den ny fødevareminister har skabt, var seniorforsker Gert Poulsen ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, blandt dem der viste interesse for de muligheder, der ligger i Biodiversitetsgårdene. Han spurgte ind til muligheden for at lave storskala afprøvninger af gamle plantesorter på Biodiversitetsgårdene, og fandt dem oplagt til efterlevelse af internationale konventioner på bevaringsområdet.

 "in situ - begrebet" giver atter fortolkningsproblemer

I øvrigt slog jeg i mit indlæg på, hvor vigtigt det er at holde de gamle racer "in situ" - så tæt som muligt på det miljø de gamle racer er rundet af. At det Ministerielle Bevaringsudvalg tolker den økologiske driftsform som det tætteste vi i Danmark kan komme på "in situ-avl". At de økologiske Biodiversitetsgårde alt ialt er optimale steder for sikring af "in situ-bevaring".

Her sprang seniorrådgiver Morten Rasmussen ivrigt op af stolen. Jeg må tage afstand fra den unge mands brug af "in situ-begrebet" i forbindelse med Biodiversitetsgårdene, sagde han bestemt. Der er derimod tale om begrebet "On Farm". For kvæg kan man kun tale om "in situ" i kvægets domesticeringsområde, fremførte han endvidere.

Nu ved jeg ikke, hvem af os, der er ældst, men jeg var så smigret over kritikerens betegnelse af min ungdommelige udstråling, at jeg over for forsamlingen lod påstanden stå uimodsagt. Siden sad jeg side om side med Morten Rasmussen. Her fik jeg lejlighed til diskret at nævne, at FAO ofte anvender "in situ-begrebet" omkring kvæghold i alverdens lande. Det viste han sandelig godt, men det blev det absolut ikke mere fagligt korrekt af i hans optik.

Igennem tiderne har jeg efterhånden hørt 117 beslutningstageres forskellige tolkninger af "in situ-begrebet", og det får mig ikke til at ryste på hånden omkring hovedbudskabet: At det er vigtigt at bevare de gamle racer så tæt på deres oprindelige miljø, som muligt. Så må forskerne for min skyld have deres faglige kæpheste i fred, og anvende de terminologier, de ønsker. Bortset fra denne lille faglige uenighed var Morten Rasmussen særdeles venlig og imødekommende. Han vil gerne finde forslag til fagpersoner i og uden for NordGen, som kan hjælpe os videre i opbygningsfasen af Biodiversitetsgårdskonceptet.

DSC 8662x

Inden for bevaring af gamle plantesorter er der også en masse regler at efterleve.

Dansk planteforædlings erhverv og frøsamlere i samme båd

En meget fin oplevelse var det at høre indlægget fra landmand og frøavler Thor Gunnar Koefod, tilknyttet Frøsektionen i Landbrug og Fødevarer. Han gjorde meget ud af at understrege, at de små frøsamlere på hobbyplan og det danske planteforædlingserhverv har slet ikke så få fælles interesser, som bør dyrkes sammen. Folk vil have varierede fødevarer, ellers impoterer vi blot varerne fra udlandet. Derfor har erhvervet, såvel som frøsamlerne på hobbyplan, en fælles interesse i at de genetiske ressourcer er tilgængelige, fastslog han. En af de sager, hvor det professionelle erhverv og hobbyfolkene i Danmark deler bekymring, er med hensyn til de store internationale firmaers patenteringer af arvemasse, hvor de små nationale virksomheder notorisk sættes ud af spillet. Thor Gunnar Koefod nævnte, at Monsanto bruger flere penge på advokater end på forskning.

Som en lille afsluttende krølle kan jeg nævne, at Thor Gunnar Koefod er søn af tidligere landbrugsminister Niels Anker Koefod fra Venstre. Niels Anker var minister, dengang der endnu sad folk i partiet, hvilende på en solid bondetradition, ligesom f.eks. den himmerlandske gårdejer og tidligere formand for folketinget Christian Mejdahl, der selv har haft jyske køer i sin stald. Jeg benyttede mig af lejligheden til at fortælle Thor Gunnar, at jeg i huddyrbevaringens vorden har mødtes med hans far i Landbrugsministeriet på Christiansborg. Dengang var jeg inden for kvæget kun optaget af bevaringsarbejdet for den jyske race. Der var nemlig stadig i tusindvis af røde køer at opleve i det danske landskab.

Niels Anker, som i øvrigt gav udtryk for, at han personligt sympatiserede med vort arbejde, men fornemmede at forståelsen nok ikke rakte så langt ind i lokalerne på Axelborg, sagde til mig, at jeg ikke måtte glemme at tage mig af den røde race. Hjemme på Bornholm havde de altid haft Rød Dansk Malkerace, og han var oprigtig bekymret for, at racen i sin rene form snart ville forsvinde. Nu adskillige årtier efter, fik jeg så her lejlighed til gennem mødet med Thor Gunnar, at sende den gamle minister en venlig hilsen. Nemlig med en forsikring om, at vi også har taget hånd om bevaringsarbejdet for den røde nationale race. At vi sågar har sønner efter tyren Bornholms Banko til at rende lyslevende rundt og brøle på Oregaard.

DSC 8639x

En glad solbrændt landmand fra klippeøen Bornholm, Thor Gunnar Koefod, modtager her, som alle indlægsholdere ved konferencen i Valby, en gave overrakt af Frøsamlernes Erling Rasmussen. Thor Gunnar er professionel frøavler og sidder i Frøsektionen i Landbrug & Fødevarer. Han slår på, at frøsamlere på hobbyplan og danske erhvervsmæssige planteforædlere har mange fælles interesser.

Gå til toppen

logo