Der er godt nyt her i 2017. Der har ikke over de seneste tiår været så mange registrerede unikke gamle danske husdyr, som i de specielt gamle danske kvægracer. Det gælder Rød Dansk Malkerace, RDM, Sortbroget Jysk Malkekvæg, SJM, Ø-kvæget og Dansk Korthorn. Det gælder også Sortbroget Svinerace og sikkert også andre husdyrracer, hvis man tæller efter. Det gælder iøvrigt ikke kun kvantitativt med antal dyr. Kvalitativt er der formodentlig tale om endnu en større udvikling - ikke mindst fordi vi er kommet ud over de løse påstandes tyranni. Et godt eksempel på det er fremkomsten af rapporten: GAMLE DANSKE HUSDYRRACERS GENOMER - RACEDYRERNES OPRINDELSE OG SLÆGTSSKAB. DAC RAPPORT NR. 082 AUGUST 2016, AARHUS UNIVERSITET.

Som det fremgår af undertitlen, så er såvel racernes som de enkelte dyrs oprindelse og slægtskab nu videnskabeligt fastlagt. Sagt på anden måde: Fusk med opblandede dyrs gener, bevidste eller ubevidste, er afsløret, endog i hvilken grad en sortbroget ko er med gener af den gamle Sortbroget Jysk Malkekvæg, SJM, eller den er en blanding af SJM og hollandsk sortbroget kvæg - eksempelvis. Det er et kvantespring for avlere af ægte gamle danske husdyrracer, at de kan koncentrere sig om deres satsning på ren-avl og blive respekteret og krediteret for det.

Der er endnu en kvalitativ nyhed at bringe til torvs. Den gamle danske kvægrace af vore forfædre og formødre i en grad, så den udkonkurrerede andre kvægracer her i landet såvel som i udlandet, hvor den også vandt frem. En kvalitativ fortsættelse af avlen med den gamle RDM som bevaringsavl indebærer, det kræver, at den fortsat skal malkes og ikke blot være amme-ko. Hele tre bevaringsavlere af den gamle røde ko er nu i gang med malkebesætninger af RDM 1970: Thorshøjgaard i Nordsjælland har malket RDM 1970 i årevis. Senest er Knuthenlund på Lolland og Rendebjerggård på Nordvest Fyn kommet til med malkebesætninger af de unikke dyr - med levering af mælk til special-produkter af forskellig slags.

Fagpolitisk bevaringsmæssigt må vi konstatere, at Danmark stadigvæk hænger i bremsen. Bevaringsudvalget gør sig sine anstrengelser med det, de err sat til at tage vare på her og der. Den danske stat sætter dog sine grænser for støtten til bevaringsarbejdet - ud fra måske lige dele sparehensyn og manglende forståelse for, hvad en kvalitativ bevaringsavl kræver af ressourcer i dagens Danmark. Avlen af et bevaringsdyr koster avleren penge ud af egen lomme. Staten giver dyrtilskud efter fastsatte regler. Dette til trods har bevaringsavleren kun en halv indtægt på hvert avlet dyr af gamle danske husdyrracer i forhold til, hvad et produktionsdyr i moderne husdyravl giver sin avler. Konkret giver staten kun godt 1.500 kr. i støtte pr. dyr på trods af notificeringen i EU på 3.000 kr. pr. støtteberettiget dyr.

 Danmark har som mange andre lande tilsluttet sig internationale konventioner og kontrakter, hvorefter staten har forpligtet sig til at sikre bavaringen af unikke gamle danske husdyrracer, men staten betaler kun halv pris - i modstrid med EU-regler og anbefalinger for området.

Avler og avler-organisationer har en stor opgave i 2017 med at få gjort danske politikere klar på, at det offentlige også har en forpligtigelse og et ansvar mht. at påtage sig opgaven med at sikre vores gamle danske husdyrracer sammen med bevaringsavlerne, som dag ud og dag ind sikrer og giver mulighed for bevarin og udvikling af den arv, vi har fået fra tidligere tiders generationer. Det store antal dyr af gamle danske husdyrracer, som Danmark p.t. har, det kan vi takke ihærdige pionere af samlere og avlere for. Over tid hentede de dyrene hjem fra hver en krog af Danmark, gav dem husly, foder og pleje med opdræt og godt landmandsskab, så vore kvægflokke og andre husdyrracer nu er på vej ud af truslen om tilintetgørelse, som FN`s landbrugsorganisation FAO ellers havde registreret dem som. Som international gamle husdyrracer, dem har vi i Danmark.

Andetsteds bringer vi mindeord om afdøde elskede formand, Lilli Jensen.

Foreningens medlemmer adviseres om, at pioneren om nogen i vor sammenhæng mht. samling og bevaring af gamle danske husdyrracer gennem 30 år, Stig Benzon, han fylder sidst i januar 2017 60 år! Det kan vi forhåbentlig vende tilbage til.

Godt Nytår til alle medlemmer af foreningen Gamle Danske Husdyrracer og til alle interesserede!

Webmaster

Gå til toppen

logo