Susanne Hovmand-Simonsens åbningstale ved konferencen Fortidens Fremtid - hvordan skal de landbrugsgenetiske ressourcer bevares?

12. december 2018

 Susanne Hovmand-Simonsen                                                            Foto Stig BenzonIMG 7441

 

På vegne af Foreningen af danske Biodiversitetsgårde vil jeg starte med at byde alle velkommen til denne konference, som vi har valgt at kalde Fortidens Fremtid - hvordan skal de landbrugsgenetiske ressourcer bevares?

Arbejdet med at bevare gamle gener - såvel plantegener som husdyrgener - har i mange år kæmpet en kamp for at finde sin form. Politisk har der været bredt ønske om at tiltræde de internationale samarbejder, og Danmark har således tiltrådt såvel Biodiversitets konventionen i 1992, og igen Biodiversitets konvention II i 2015. Derudover har vi tiltrådt DEN GLOBALE HANDLINGSPLAN FOR HUSDYRGENETISKE RESSOURCER og INTERLAKEN-DEKLARATIONEN, underskrevet af fhv. fødevareminister Eva Kjer Hansen i 2007. I 2014 har vi tiltrådt Nagoya Protokollen, ligesom man har tilsluttet sig at arbejde efter FN´s og FAO´s anbefalinger for bevaringsarbejdet, hvor målet bl.a. på husdyrområdet er at sikre en population af hver race på min. 1.000 dyr for at sikre racens overlevelse.

Kendetegnende for arbejdet med genbevaring har dog været noget træg, efter at efter at skåltalerne var slut. Vi har i Danmark haft svært ved at løfte forpligtelserne i de pågældende konventioner i praksis. Med et fortsat fald i mængden af genetisk materiale må desværre gå så langt som til at sige, at den hidtidige tilgang til bevaringsarbejdet har slået fejl. Vi har ikke lykkedes med at vende kurven, og i øjeblikket er mange husdyrgenetiske ressourcer i frit fald med avlere, der hænger i en tynd tråd og prøver at bide sig fast i bordkanten.

Mange ting har været forsøgt i bevaringsarbejdet, men vi må nok alle konstatere, at der helt grundlæggende har manglet både penge og strategisk retning for arbejdet. På en række punkter spænder den nuværende lovgivning ben for bevaringsarbejdet, ligesom organiseringen mellem stat og avler er uhensigtsmæssig og ressourcekrævende. En manglende overordnet strategi har medført, at bevaringsarbejdet har været fragmenteret og præget af, at en række dygtige bønder selv har taget sagen i egen hånd og selvstændigt har iværksat initiativer, der kunne bevare de truede gener på hele Danmarks vegne. Mange af bønderne har sat bevaringsarbejdet over egne behov og knoklet med blod sved og tårer og ofte med både livet og banken på nakken.

For bevaringsavlerne har det dog altid stået klart, at de gamle gener kunne noget helt særligt. Der har været en bred enighed om, at der ikke bare var tale om, at de gamle racer og sorter kunne tegne et skønmaleri på marken af en svunden tid, som man ønskede sig tilbage til. Nej, der var tale om noget meget større, for enhver bevaringsavler er klar over, at fortidens gener er fremtiden på en lang række punkter. Mange af de gamle gener kan nemlig noget helt særligt ernæringsmæssigt, som har været med til at skabe en ny dimension i Ny Nordisk Køkken. Mange af de gamle racer og sorter er nøjsomme, og de har relevans i forhold til at løfte Danmarks udfordringer i forhold til miljøbelastning. De nøjsomme dyr er naturlige elementer i enhver naturpleje og i biodiversitetsforbedring – særligt hvis bevaringsarbejdet baseres på såkaldt in-situ bevaring, dvs. hvor dyr, planter indgår i såkaldte gårdorganismer, hvor de drives i deres oprindelige miljø.

I 2014 stod det da også klart for en række visionære bevaringsavlere, at arbejdet med at bevare de gamle danske gener skulle sættes ind i en ny strategisk ramme, og Foreningen Gamle danske Husdyrracer lykkedes med at skaffe et projektbeløb til at iværksætte studieture til Europa for at undersøge, hvordan andre lande har arbejdet med bevaringsarbejdet. Projektarbejdet kulminerede i en konference i Assens for 4 år siden, hvor den såkaldte Arkegårds-rapport blev præsenteret med bud på, hvordan helhedsintegrerede landbrug under navnet arkegårde kunne løfte både de danske forpligtelser indenfor bevaringsarbejdet, men i høj grad også kunne løse generelle samfundsmæssige udfordringer.

Forslaget var, at bevaringsarbejdet skulle kunne sikre en øget biodiversitet i dansk landbrug med plads til den vilde natur, og den kunne sikre en mindskning af udledning af næringsstoffer. Den kunne give såvel danskere som turister adgang til en rig dansk natur og skabe nye turist destinationer. Arkegårds-rapporten blev til i et tæt samarbejde mellem Økologisk Landsforening.

Med udgangspunkt i Arkegårds-rapporten blev det besluttet at danne Foreningen Biodiversitetsgårde i Danmark ved en generalforsamling den 24. januar 2015. Gennem den daværende regering lykkedes det at få skabt et projekt, hvor vi kunne arbejde videre med idéerne i arkegårds-konceptet. Det viste sig dog svært for bestyrelsen at sikre den rette fremdrift i projektet pga. manglende økonomiske og personlige ressourcer hos bestyrelsens medlemmer, og det blev derfor i slutningen af 2017 besluttet at etablere et sekretariat hos Økologisk Landsforening med Bent Rasmussen som projektleder. Med opbakning fra de dygtige folk i Økologisk Landsforening er det fra 2018 nu endelig lykkedes at få skabt både modeller og strategi for et fremtidigt bevaringsarbejde, som har samfundsmæssig relevans.

Visionerne og ønsket om at påtage sig nogle større samfundsmæssige opgaver hos bevaringsavlerne er store. Ligeledes har interessen og opbakningen i den brede befolkning vist sig stor. Igen og igen er vi dog løbet ind det utrolige kedelige, som handler om penge. Jeg kan ikke udtrykke det tydeligt nok - bevaringsarbejdet i Danmark i årtier er fundet sted på trods - fordi der har været en række ildsjæle, som har kastet hele deres liv ind i denne indsats – ofte uden at få nogen form for anerkendelse eller respekt for deres arbejde – ofte uden få betaling for deres arbejde og uden at have smør på brødet og brændstof på bilen - og ofte med truslen for at blive sat fra hus og hjem. Som alt andet her i samfundet er vi nødt til at investere – vi må investere i vores børns fremtid, vi må investere i vores fællesskaber og kulturarv. Der er stor enighed om, at vi må investere i vores miljø.

Med arkegårdene slår vi flere fluer med et smæk. Vi kan bidrage til bedre mad til danskerne, vi kan løfte biodiversiteten i dansk landbrug, vi kan nedbringe vores miljøbelastning, og vi kan både sikre såvel vores landbo- som vores madkultur. Vi kan skabe nye turist destinationer i samklang med Ny Nordisk Køkken. Og så kan vi noget som er af meget stor værdi for dansk fødevareeksport. Vi kan sikre fremtidens genmateriale og diversitet, når de industrialiserede racer har brug for fornyelse.

De danske bevaringsavlere står klar til at træde ind og være med til at løfte Danmarks forpligtelser. Vi er klar til at trække i arbejdstøjet endnu en gang og investere hjerteblod i at sikre de danske genetiske ressourcer. Vi beder ikke om overflod og fløde, Fararier i carporten eller båd i havnen. Men vi beder politikerne og embedsfolkene om at træde ind og være med til at investere i vores alle-sammens fremtid sammen med os. Vil politikerne og staten komme med den økonomi, der skal til for at vende kurven, således så vi sikrer, at Danmark lever op til de forpligtelser, vi selv har skrevet under på i de internationale konventioner?.

I ”IFRO Udredning nr. 2015/44” ved Jakob Vesterlund Olsen, Københavns Universitet, er der beregnet, at der alene til de gamle kvægracer sammenlagt skal bruges over 60 millioner kroner i årligt dyretilskud, hvis FAO´s normer om antal dyr pr. race skal overholdes, og avlerne dækkes ind for deres økonomiske tab mellem gammel og moderne race. I Dag afsættes der under 1/10-del af dette beløb til bevaringsarbejdet – og det er vel at bemærke til bevaring af alle husdyrgenetiske og plantegenetiske ressourcer. Som bevaringsavlere har vi vist utallige gange, at vi er villige til at strække os langt for bevaringsarbejdet, men det er umuligt at sikre fremtidens genetiske materiale, uden at staten økonomisk investerer i dette arbejde. Det positive er dog, er at den samfundsmæssige gevinst i denne investering er stor. Vi har vist, at vi kan skabe fremtidens landbrug, nye arbejdspladser i landdistrikterne, nye Turist destinationer, løse klimaproblemer og nedbringe miljøbelastningen ud over, at vi naturligvis sikrer landets genreserver. Vi kan give mangfoldighed i fødevareudbuddet og skabe nye spændende og sunde produkter til danskerne.

Vi vil glæde os til at indgå konstruktivt ind i dette arbejde, hvis Staten og politikerne ønsker at spille med.

Med dette åbner jeg dagens konference: Fortidens Fremtid - hvordan skal de landbrugsgenetiske ressourcer bevares?

Gå til toppen

logo