Bevaringsarbejde med oprindelige gamle danske husdyrracer nu og fremover anno 2018 – en kommentar
Det kræver et arbejde, der ikke bare er et filigran, et smykke af fine tråde i guld eller sølv sat sammen i snoede mønstre, men et seriøst krævende arbejde, forskningsmæssigt og i praksis med politisk seriøs opbakning. 
Hvordan det er kommet dertil, hvor vi er nu, det må forskerne komme med bud på – ikke for at vi skal blive hængende i fortiden og dens forsømmelser, men sådan så vi kan komme kvalificeret videre. Det skal ikke bare være sure opstød og frustrationer, det vi skal forholde os til frem over – det er for uproduktivt og nedslående. Kommer det dertil, at de gener, vi har i vore nuværende levende gamle husdyrracer, at de bliver kraftigt reducerede, da håber jeg, at vor videnskabelige og faglige ekspertise stadig vil være intakt, og at de vil have mod til at samle stumperne op og hjælpe os videre med det, der måtte være at gøre med til den tid, hvis der da på et tidspunkt skulle vise sig at være politisk vilje og kraft til en seriøs indsats for at redde og føre bevaringsarbejdet i Danmark videre.
 De gener, der går tabt under en nedslagtning af store dele af vore nulevende gener, de vil være tabt for altid, det ved vi, og det må stå for det offentliges regning i den udstrækning, det måtte kunne dokumenteres, at det er svigtende offentlig støtte, der gør, at bevaringsavl ikke er rentabel eller mulig i Danmark som populationsavl under de nuværende vilkår. Gentagende skrivelser for fødevare- /landbrugsministre under den nuværende regering pointerer, at ministeren støtter hobbyavl med bevaringsdyr. Dermed er regeringens politik slået fast – også dens politik mht. den bevaringsavl, som den ikke støtter tilstrækkeligt til, at den kan overleve: den faglige kvalificerede populationsavl med kvæg i naturlige flokke i landbrugsfaglige virksomheder.
10. december 2018
Hans Nebel

Gå til toppen

logo