I august 2001 konkluderede "Wilhjelm-udvalget" - opkaldt efter formanden, den tidligere konservative minister Niels Wilhjelm - at kvaliteten af den danske natur ikke tidligere har været så ringe. Udvalget peger på en hel vifte af forslag til forbedring af den nuværende betænkelige situation.


Et af de bemærkelsesværdige forslag var at aflønne landmænd for at lade deres kreaturer afgræsse fredede arealer, så disse ikke sprang i krat, og landskabsformen dermed ændredes. Nu er der ikke i udvalgets betænkning specifikt tænkt på gamle husdyrracer, men kreaturer i al almindelighed, og "Wilhjelm-udvalget"s planer er som bekendt alt i alt indtil videre blevet skrinlagt, bl.a. fordi de ikke er helt omkostningsfrie for samfundet at føre ud i livet.


For imidlertid at løse naturplejeopgaver på særligt udvalgte, vigtige arealer, samt ikke mindst for at medvirke til løsning af en del af problematikken for de gamle danske husdyrracers bevarelse, kunne ideen om aflønning i forbindelse med afgræsning tages op i en stærkt begrænset form, hvor man foreløbig indskrænkede sig til at lade den omfatte netop de gamle racer. Med de lave populationsstørrelser disse racer p.t. findes i, burde det ikke være nogen særlig økonomisk belastning for samfundet, og mange interessante forskningsopgaver vedrørende samspillet mellem gamle husdyrracer og den danske biotop kunne påbegyndes.


De gamle danske husdyrracer har odelsret i Danmark og bør derfor have en høj prioritet i naturplejen og plejen af det gamle kulturlandskab. Deres udvikling er sket på den danske biotops præmisser, og de bør derfor fremfor andre racer have fortrinsret i forbindelse med afgræsningsopgaver af sådanne områder.


Realiteterne omkring den danske bevaringspolitik for gamle husdyrracer er, at det nuværende dyretilskud fra Fødevareministeriet langt fra dækker de reelle udgifter som de private avlere har, så racerne og deres ejere til stadighed er yderst truede. Hårdest rammes større avlere af de mest oprindelige, lavt forædlede udgaver af vore gamle husdyrracer fra tiden før anden verdenskrig, som helt er sakket agter ud i forhold til den kvantitative produktion. Disse gammeldags husdyr vil imidlertid netop pga. deres ringe vægt, hårdførhed, nøjsomhed og tilpasning til biotopen være særligt egnede til naturplejeopgaver. Det drejer sig primært om det mest autentiske Jysk Kvæg, Ø-kvæget fra Agersø, Rød Dansk Malkerace (særlig den gren efter det netop vedtagne "avlsmål 1930"), Frederiksborghesten, Knabstrupperen, Den Jyske Hest, Danske Landfår og Danske Landgeder samt de sortbrogede Havdruppersvin.


Kunne de private avlere supplere dyretilskudet med en aflønning for udførte naturplejeopgaver for Miljøministeriet, kunne det være med til at styrke de gamle racers overlevelsesmuligheder betydeligt, så Danmark bedre kan leve op til Biodiversitetskonventionens intentioner. Samtidig ville offentligheden i højere grad end nu, kunne glædes ved at betragte dyrene i forbindelse med besøg på udvalgte fredede områder.


Hidtil har de økonomisk trængte avlere ligefrem skullet betale for at leje naturplejearealer samt bekoste transport, indfangning, opsyn med dyrene og i visse tilfælde eftersyn af hegn.

Opdateret d. 19.12.2002

Gå til toppen

logo