Bevaringscenteret for Gamle Danske Husdyrracer

Den nordfynske herregård ved Bogense, Oregaard, danner rammen om et af Europas betydeligste projekter for bevaring af gamle nationale husdyrracer. Initiativtageren, Stig Benzon, påbegyndte i begyndelsen af 1980´erne med opbakning fra Miljøministeriet et større eftersøgnings- og indsamlingsarbejde efter ældre danske husdyrracer, hvoraf flere mentes uddøde. Hans mål var allerede dengang, som det er det i dag, at skabe et nationalt bevaringscenter, rummende så mange af Danmarks tidligere kendte husdyrracer, som muligt.

I en årrække var centeret åbent for publikum. I dag, hvor centerets bevaringsbestande er opformeret betydeligt, udstationeres de fleste af de udryddelsestruede husdyr i landskabsplejen af en række udvalgte smukke arealer rundt om i landet.

Oregaards ejere, familien Benzon, ønsker at bevare de gamle racer så autentiske, som muligt, hvilket kun er muligt gennem renavl i lukkede populationer og ved at holde dyrene i et miljø, som ligger så tæt som muligt på det, som racerne er opstået i – den såkaldte ”in situ avl”.



Dyrskue-53

Fhv. forsøgsleder ved Statens Husdyrbrugsforsøg Ejner Nielsen udtaler om Oregaard

Gå til toppen

logo